New Holland bekræfter sit miljøengagement med bekendtgørelsen om, at de vil sponsorere klimaaktionskampagnen og den officielle reception ved FN's 17. rammekonvention om klimaændringer, der vil bringe statsoverhoveder, embedsmænd og miljøministre fra hele verden til Durban i Sydafrika for at diskutere opfølgningen af Kyoto-protokollen
LUGANO, Schweiz – (12. juli, 2011) – New Holland Agriculture bekendtgør, at ville være guldsponsor ved klimaaktionens netværksreception, der holdes af Klimaaktionen i samarbejde med FN's miljøprogram (UNEP) og den sydafrikanske regering i Durban den 2. december, 2011. Receptionen vil være hovedmålet for topembedsmænd fra UNEP, ikke-regeringsorganisationer og regeringsledere under FN's 17. rammekonvention om klimaændringer (COP17), der finder sted fra den 28. november til den 9. december.
Som en del af sponsoratet vil New Holland tage del i klimaaktionskampagnen, der kører på organisationens webside www.climateactionprogramme.org og i nyhedsbrevet op til og under COP17-konferencen.
Dette sponsorat falder inden for rammerne af New Hollands miljøengagement og firmaets rolle blandt landbrugsproducenter, hvor vi har en nøgleposition inden for beskyttelse af miljøet for kommende generationer. Varemærket fokuserer på at udvikle løsninger, der gør landbruget mere effektivt med respekt for miljøet. Dette er basis for vores lederposition inden for ren energi, der omfatter pionerarbejde med biobrændstof, Tier 4-lavemissionsteknologier, biomasse, NH2™-brinttraktorer og konceptet med det energiuafhængige landbrug.
Franco Fusignani, CEO for New Holland Agriculture og CNH International, udtaler: “Klimaændringer er den største globale udfordring i vores tid, og de vinder specielt genklang på de opkommende markeder og markeder med højt potentiale, som vi sælger i. Med dette sponsorat håber vi at bidrage til Klimaaktionens mål med at skabe en platform for en vedvarende dialog mellem erhvervslivet og regeringerne, hvor internationale selskaber som vores kan gøre opmærksom på de løsninger, de kan komme med for at takle klimaændringer."
New Holland har længe været involveret i udviklingen af effektive og bæredygtige procedurer i disse lande. Varemærket er involveret i projekter, der skal bekæmpe ørkendannelse i Afrika og Kina. New Holland afholder også træningskurser og rådgivningsprogrammer om effektiv brug af vores maskiner og procedurer til beskyttelse af jordkvaliteten og hjælp til bevarelse af vand. New Holland har også unikke fremstillingsvirksomheder i lande som Indien, Kina, Pakistan, Tyrkiet, Brasilien, Rusland og Usbekistan med høje befolkningstætheder og hurtigt voksende økonomier.
New Hollands interesse for miljøet førte til at virksomheden tog føringen inden for branchen og tilbød biodieselkompatible produkter i 2006. Siden er der forsket yderligere i brug af biodiesel inden for landbruget og i 2010 kunne 90 % af New Hollands traktorer og høstmaskiner fungere med 100% biodiesel. New Hollands interesse er ikke begrænset til biodiesel, varemærket er også involveret i et stort projekt i Indien med energiproduktion på biomasse.
Udledninger af drivhusgasser er et område New Holland fokuserer specielt på. Firmaet har etableret et strategisk partnerskab med FPT Industrial, der er pionerer inden for udviklingen af SCR (Selektiv katalytisk reduktion) laveudledningsteknologier til anvendelse på og uden for vejene. Sidst har samarbejdet ledt til udviklingen af New Hollands udvalg af yderst brændstofeffektive maskiner, der overholder de meget stramme Tier 4A-udledningsnormer, som nu er 100 gange mindre end for 10 år siden. Med 20 traktorer og 9 mejetærskere tilbyder New Holland på nuværende tidspunkt faktisk det største udvalg af produkter, der overholder Tier 4A-normerne. For New Holland er det ikke bare et spørgsmål om lovgivning - det er hjertet af firmaets stillingtagen til ren energi og dets miljøengagement. Varemærket er kendt for planlægning og fremstilling af maskiner med topydelser ved udledningsniveauer, der er betydeligt under de lovpligtige.
New Hollands interesse i bæredygtigt landbrug har ført til udvikingen af konceptet om det energiuafhængige landbrug, der koncentrerer sig om landbrugenes evne til at producere energi fra vedvarende energikilder, opbevare den i form af brint og bruge den til at køre udstyr og levere elektricitet og varme til bygningerne. Nøgleelementet i dette koncept er den brintdrevne traktor NH2™, der bruger brændselscelleteknologi til at producere elektricitet til at drive traktoren og redskaberne. I 2010 annoncerede New Holland etableringen af det første energiuafhængige landbrug i udkanten af Torino, Italien, hvor andengenerations NH2™-traktoren vil fungere i 2012.
Maskiner fra New Holland Agriculture sælges og serviceres i Afrika, Mellemøsten, SNG, Asien og Oceanien af CNH International. Takket være deres fokusering på disse områder er CNH International i stand til at støtte kunderne på disse markeder med speciel viden om specifikke krav og specielle produkttilbud, der omfatter høstmaskiner til druer, sukkerrør, oliven og kaffe, bomuldsplukkere, og traktorer til frugtplantager og vinmarker, mejetærskere, finsnittere, ballepressere og maskiner til plantning, såning, græsslåning og pløjning.
Bemærkninger til redaktøren
Klimaaktion
Siden FN's klimakonference i Bali (COP 13), har Klimaaktion, i partnerskab med FN's miljøprogram (UNEP), været en uundværlig platform for regeringer, erhvervslivet, internationale meningsdannere, topvidenskabsmænd og miljøforkæmpere til at debattere forretningsmodellen for bæredygtig udvikling og CO2-reduktion. Udgivelsen Klimaaktion, er i samspil med hjemmesiden (www.climateactionprogramme.org), e-bulletiner og netværksbegivenheder et globalt informationsforum, som skal give regeringer og virksomheder de nødvendige redskaber til at reducere CO2-udledninger gennem dialog og handling.
De Forenede Nationers miljøprogram - UNEP
De Forenede Nationers miljøprogram - UNEP, som blev etableret i 1972, er FN's organ for miljøet. De samordner alle miljøaktiviteter. UNEP hjælper lande med at implementere miljørigtige politikker og opmuntrer til bæredygtig økonomisk udvikling gennem en ansvarlig miljøpolitik. UNEP tilbyder lederskab indenfor klimaforandring til resten af FN-systemet, internationale organisationer, nationale regeringer, græsrodsorganisationer og den private sektor. De tilbyder råd og rådgivning til regeringer om reduktion af drivhusgasudledninger og om forberedelse til konsekvenserne af klimaforandring.
FN's 17. rammekonvention om klimaændringer
Konferencen mellem parterne (COP) er det ledende organ for De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og er ansvarlig for holde de internationale anstrengelser for stillingtagen til klimaændringer på rette spor. COP 16-mødet i Cancun i Mexico resulterede i Cancun-aftalen, der forlængede Københavnsaftalen, og var ment som en midlertidig aftale, indtil der kan oprettes en bindende traktat ved COP 17. Cancun var vært for over 120 statsoverhoveder og topembedsmænd fra 194 lande, og tiltrak ministre fra hele verden. Parterne vedtog en balanceret pakke af beslutninger, der førte regeringerne mod en fremtid med lavere udledninger og støttede en øget aktion mod klimaændringer i udviklingslandene. Scenen er nu klar til at træffe beslutninger om en opfølgning af Kyoto-protokollen ved COP 17 i Durban, Sydafrika i 2011. COP 17 vil markere et vigtigt punkt i de internationale forhandlinger om klimaændringer.
CNH International - CNH International er et datterselskab af CNH Global, der er ansvarlig for fremstilling, salg, distribution og eftersalgsservice af varemærker for landbrugs- og entreprenørmaskiner i over 120 lande i Afrika, Mellemøsten, SNG, Asien og Oceanien, inklusive Australien, Kina og Indien. CNH International blev stiftet i 2007 for at styrke CNH's varemærker i opkommende markeder og markeder med høj vækst.