
• Effektfulde Tier 4A FPT Industrial Cursor motorer med SCR ECOBlue™ teknologi, der giver en hurtigere respons ved et lavere brændstofforbrug
• Letvægts 12 og 14 meter aluminium skæreborde giver en forbedret jordkomprimering og mindre maskinbelastning, hvilket øger driftssikkerheden
• SmartTrax™ systemet reducerer jordkomprimering, øger stabiliteten og giver en bedre traktion
New Holland CR mejetærskerserien vandt prisen som "Maschine des Jahres 2012 - Årets Maskine 2012" tildelt af en gruppe journalister fra Europas førende maskintidsskrifter. Prisen går til de modeller på markedet, hvor en lang række teknologiske innovationer giver øjeblikkelige praktiske fordele for landmændene. Juryen var især imponeret af de effektive Tier 4A motorer, den superlette skærebordsteknologi og det suveræne SmartTrax™ system med bælter af gummi.
Effektfulde Tier 4A FPT Industrial Cursor motorer med SCR ECOBlue™ teknologi, der giver en hurtigere respons ved et lavere brændstofforbrug
ECOBlue™ Selektiv Katalytisk Reduktion (SCR) systemet, der anvendes for at overholde Tier 4A emissionsstandarder er udviklet i samarbejde med FPT Industrial.
SCR-systemet giver betydelige fordele når det kommer til effekt. Den nye CR Serie giver en maksimal arbejdseffekt mellem 449-571 hk, hvilket betyder, at føreren har tilstrækkelig med effekt til at kunne klare selv de mest krævende arbejdsforhold og afgrøder. Seriens topmodeller CR9080 og CR9090 er udstyret med Cursor 13 motorer, CR8080 og CR9070 har en 9.8 liter Cursor 10 motor, og CR8070 er udstyret med 8.7 liter Common Rail Cursor 9 motoren.
Brændstofforbruget er blevet reduceret betydeligt med op til 10% takket være ECOBlue™ SCR-teknologien med et AdBlue forbrug på kun 5%, og det reducerede motoromdrejningstal på 1600 o/min under kørsel på vej med en hastighed på op til 30 km/t.
Letvægts 12 og 14 meter aluminium skæreborde giver en forbedret jordkomprimering og mindre maskinbelastning, hvilket øger driftssikkerheden
For at forbedre høstproduktiviteten og imødekomme kravet om stadig større skæreborde, så antal gennemkørsler på marken minimeres, kan der fra 2013 leveres 12 og 14 meter aluminium Varifeed™ skæreborde til hele CR Serien. Dette meget lette skærebord reducerer jordkomprimering og øger udbyttet, og det mindsker slitagen på mejetærskeren, hvorved den allerede imponerende driftssikkerhed bliver endnu bedre.
SmartTrax™ systemet reducerer jordkomprimering, øger stabiliteten og giver en bedre traktion
New Holland har selv udviklet det helt nye SmartTrax™ system for at sikre, at det passer perfekt til CR mejetærskere. Trekant-konstruktionen er udviklet til at reducere jordtrykket med helt op til imponerende 57%, når man sammenligner med maskiner på hjul, og til at forbedre stabiliteten og samtidig bibeholde den høje manøvredygtighed på mejetærskere med dæk. SmartTrax™ har positivt slæbedrev, som sikrer, at der overføres maksimal trækkraft til underlaget. De separate driv- og spændehjul giver en mere enkel konstruktion med forbedret mekanisk effektivitet, højere pålidelighed og mindre effekttab. Bæltet med automatisk konstant stramning er hele tiden strammet optimalt, og derved opnår man maksimal traktion.
“Den seneste generation af CR mejetærskere repræsenterer det ultimative inden for høstteknologi, og den har sat en ny standard for høstproduktivitet og effektivitet for vores kunder.” Udtalte Franco Fusignani, President for New Holland Agriculture, da han modtog prisen. Han fortsatte, “Den nye serie indeholder intelligente innovationer, som øger landbrugets bæredygtighed, både når det gælder udledninger og jordkomprimering, og samtidig giver serien den bedste korn- og stråkvalitet i branchen, og endvidere er maskinerne ekstremt brugervenlige.”