Skift land

Careers

Presse

Brugt Udstyr

Kontakt os

next  

New Holland T8.390 - lave omkostninger ved gyllekørsel 
New Holland T8.390 - lave omkostninger ved gyllekørselHos Vesthimmerlands Maskinstation er gyllekørsel et af de primære arbejds-områder. Med New Holland T8.390 er denne forretning blevet endnu bedre, næsten 20% besparelse på brændstoffet i forhold til tidligere

Vesthimmerlands Maskinstation er ejet af Jesper Madsen Sørensen, som startede tilbage i 1999, og siden har en stor udvikling med bl.a. fusion med anden maskinstation ført frem til en virksomhed der i dag repræsenterer 17 ansatte og en større maskinpark. Gyllekørsel og snitning er de primære arbejdsområder for virksomheden, og dertil har man en lang række New Holland traktorer og høstmaskiner. Bl.a. har man investeret i en New Holland finsnitter FR9080 til græs- og majsarbejdet. Gyllekørslen køres primært med New Holland T8050´er og nu også den nye efterfølger T8.390, som bl.a. er kendetegnet ved ECOBlue SCR motorteknologi.
ECOBLue SCR teknologien er udviklet af New Hollands samarbejdspartner på motorer, FPT Industrial, som indtil videre har produceret hele 210.000 motorer med denne teknologi. Teknikken er gennemprøvet og de mange fordele, som den tilbyder i forhold til EGR (Exhaust gas recirculation = Recirkulation af udstødningsgassen) opleves dagligt blandt kunder, som især ser det på bundlinjen i deres regnskaber. Kort fortalt reducerer ECOBlue SCR teknologien Nox niveauet til det tilladte niveau i forbindelse med Tier 4A normerne ved at indsprøjte AdBlue i udstødningsgassen, som derefter passerer gennem en katalysator. Da alt dette foregår udenfor motoren, kan denne arbejde uhindret med ren frisk luft til forbrændningen i modsætning til EGR systemet, som recirkulerer udstødningsgas ind i forbrændingskammeret. Med ECOBlue SCR systemet yder motoren mere ved lavere forbrug af brændstof og samlet set med omkostningen til Adblue er der tale om besparelser på 17-20%.
”Vi har kørt omkring 640 timers gyllekørsel i år med vores T8.390 og en Samson PG25 med hjultræk og 7,5 meter sortjordsnedfælder samt en 12 meter græsjordsnedfælder. Der er en utrolig forskel i forbruget af brændstof, som vi har udregnet til 23,5 liter i timen og dertil 1,29 liter AdBlue. I forhold til traktorer med EGR systemet er der tale om en besparelse på næsten 20%” Fortæller Jesper Madsen Sørensen og Chauffør Mark Pedersen ”Men det er ikke kun på brændstof at T8.390 imponerer, jeg kører mange timer, så det er vigtigt at komforten er i top. Med den nye førerhusaffjedringen, forakselaffjedringen og det lave lydniveau er det en meget behagelig traktor at køre i. En anden ting er trækevnen, med den længere akselafstand virker den meget stabil og igangsætningen med den tunge gyllevogn sker let” Fortæller chauffør Mark Pedersen ”Kvaliteten er god og så er det også en flot traktor at se på. Generelt passer det alt sammen godt med vores forretningsstrategi om at levere et højt serviceniveau til kunderne gennem en maskinpark vi kan stole på og som samtidig er driftsøkonomisk. Det er yderst vigtigt i konkurrencen” Fortæller salgschef Jørn Sørensen

T8 blev lanceret i efteråret 2010 og har sat nye standarder på en lang række områder. Lydniveauet er det laveste i klassen med 68dB(A) og med den nye førehus-og forakselaffjedring er komforten helt i top. Ligeledes er ergonomien rykket helt op med det prisvindende Sidewinder II armlæn, der også ses i T9 og T7 serierne.
Akselafstanden er den længste på markedet med 3450 mm, hvilket betyder bedre stabilitet og trækevne i både marken og på vejen. Samtidig går man ikke på kompromis med manøvredygtigheden idet en speciel frontramme sikrer god drejevinkel.
Sammenspillet mellem Ultra Command fuld Powershift transmissionen med GSM(Ground speed management – traktoren styrer selv gear og motoromdrejninger) og Cursor 9 ECOBLue SCR motoren fra FPT Industrial sikrer behagelig kørsel, trækevne og altså et meget lavt brændstofforbrug.

”T8 er næsten en revolution på de større landbrug og maskinstationer, idet man undgår kompromisser og for chaufføren, som ofte kører mange timer, er der tale om den mest behagelige kabine man kan tænke sig. Og det lave brændstoforbrug har selvfølgelig stor betydning for forretningen. Har man i dag en maskinpark med EGR traktorer kan man selv regne på besparelsen ved at skifte til New Holland ECOBLue SCR traktorer ved at gå ind på: www.carbonid.newholland.com. En side som fokuserer på reduktion af CO2 udledning samt brændstofforbrug. ”Fortæller Jimmie Vestergaard Produktchef New Holland Danmark

Billeder:
Ejer af Vesthimmerlands Maskinstation Jesper Madsen Sørensen Chauffør Mark Pedersen og Salgschef Jørn Sørensen foran T8.390 T8.390 med Samson PG25.

SeeAll

LAST NEWS

3/6/2014

New Holland Agriculture anvender FPT industrimotoren, der er blevet kåret som ‘Diesel of the Year® 2014’New Holland landbrugsmaskiner leveres snart med den utroligt effektive Cursor 16 motor, der er blevet kåret til Diesel Of The Year® 2014 af Diesel Magazine.

16/5/2014

New Holland Agriculture fejrer 50 års kvalitetsproduktion på traktorfabrikken i Basildon sammen med den europæiske presseDen 15. maj 2014 afholdt New Holland Agriculture en pressekonference på fabrikken i Basildon for at fejre fabrikkens uafbrudte produktion af traktorer i 50 år. Basildon er den eneste traktorfabrik.

NEW HOLLAND OVER HELE VERDEN