Skift land

Careers

Presse

Brugt Udstyr

Kontakt os

previousnext 20/9/2012

New Hollands kontinuerlige strategi vedrørende emissionsreduktion på alle modeller i Tier 4B-serien 
New Hollands kontinuerlige strategi vedrørende emissionsreduktion på alle modeller i Tier 4B-serien • ECOBlue™ SCR-teknologi, der forbedrer produktivitet og afkast: 10% lavere brændstofforbrug og op til 13% hurtigere belastningsrespons i forbindelse med Tier 4A
• Internationalt gennemprøvede FPT Industrial SCR-løsninger
• Uændret drift og skræddersyet produktivitetsforøgelse med kontinuerlig SCR-teknologi på Tier 4B-maskiner med høj effekt
• Kompakt og let CEGR-teknologi med et lille SCR-system til Tier 4B-maskiner under 120 hk
New Holland Agriculture bekræfter virksomhedens Tier 4B strategi for hele modelrækken med skræddersyet emissionsteknologi til alle maskiner i serien. Dette er den konkrete realisering af den plan for emissionsreduktion, der har været baseret på ECOBlue™ SCR only-teknologi siden 2010, og det bekræftes igen, at denne teknologi vil være den eneste løsning på Tier 4B-maskiner med høj effekt. Den teknologiske overensstemmelse mellem Tier 4A og Tier 4B betyder, at brugere af maskiner med høj effekt ikke kommer til at opleve ændringer i driften.

“I de seneste tre år har New Holland Agriculture takket være ECOBlue™ SCR-teknologi kunnet tilbyde kunderne avancerede løsninger, som har øget effektiviteten og produktiviteten i betydelig grad. I dag kan New Holland tilbyde 30 traktorer og 16 høstmaskiner, der overholder Tier 4A, og disse maskiner har konstant dokumenteret de betydelige brændstofbesparelser, der kan opnås med ECOBlue™ SCR-teknologi,” udtaler Franco Fusignani, leder af New Holland Agriculture. “ECOBlue™ SCR only-teknologien, som skal sørge for, at maskinerne med høj effekt overholder Tier 4B, er beskyttet af adskillige patenter, og denne teknologi vil yderligere forbedre lønsomheden ved enhver form for landbrugsvirksomhed. Traktorer under 120 hk vil også få nytte af denne løsning, der er branchens bedste.

Dette stemmer overens med vores tilgang til emissionsreducerende teknologi, med overførslen fra Tier 4A til Tier 4B på maskiner med høj effekt, og samtidig tilbyder vi en specifik løsning til maskiner under 120 hk, som passer til kravene til den enkelte maskine.” Endvidere er New Holland alment anerkendt af landmænd og maskinstationer verden over som en samarbejdspartner med bæredygtig teknologi, og en reduktion af maskinernes emission er en hjørnesten i Clean Energy Leader-strategien.

ECOBlue™ SCR-teknologi, der forbedrer produktivitet og afkast: 10% lavere brændstofforbrug og op til 13% hurtigere belastningsrespons i forbindelse med Tier 4A
ECOBlue™ SCR-teknologi har udviklet sig til at blive referencen, når det gælder produktivitet og effektivitet i segmentet over 120 hk. Dette bekræftes til stadighed i uafhængige internationale tests. Den nye T6 Serie har en FPT Industrial ECOBlue™ SCR Nef-motor. T6.160 blev målt til at have gennemsnitligt 10% lavere brændstofforbrug end dens Tier 3 forgænger T6040 i nylige North American Nebraska tests. Disse resultater sætter en streg under Nef-motorens fremragende brændstofudnyttelse, og de er en fortsættelse af de imponerende resultater, der blev opnået med T7 allerede i 2010. Denne besparelse ses også på de kraftige FPT Industrial ECOBlue™ SCR Cursor-motorer, hvor der på T8.390 er målt en gennemsnitlig reduktion i brændstofforbruget på mere end 10% i North American Nebraska tests.

Den generelle produktivitet er blevet forøget betydeligt takket være en forbedring af motorens belastningsrespons. På T6-modellerne reagerer motoren op til 13% hurtigere, når den belastes, sammenlignet med den tilsvarende Tier 3-model. Dette betyder, at motoren bedre kan reagere ved øget belastning, eksempelvis op ad en bakke, når der køres på vej, hvilket minimerer traktorens hastighedsreduktion. Når dette endvidere kombineres med et højere drejningsmoment og en øget virkning på motorens kraftstyringssystem, så forbedrer ECOBlue™ SCR-teknologien maskinens ydelse generelt.

Endvidere har Tier 4A F5C-motorerne med common rail og afkølet recirkulation af udstødningsgassen, en teknologi der blev indført på T5 Serien, også fået en betydeligt højere ydelse. Avanceret common rail teknologi muliggør en meget præcis brændstofindsprøjtning, der forbedrer belastningsresponsen, når motoren belastes, sammenlignet med de forrige Tier 3 modeller.

Internationalt gennemprøvede FPT Industrial SCR-løsninger
New Holland kan trække på den store erfaring hos partneren FPT Industrial, som udvikler vores motorer. Indtil i dag er der blevet produceret mere end 240.000 motorer til brug på vej og i mark, og dette er i sig selv en garanti for høj driftssikkerhed.

Uændret drift og skræddersyet produktivitetsforøgelse med kontinuerlig SCR only-løsning på Tier 4B-maskiner med høj effekt
Hele serien af Tier 4B-motorer, der anvendes i vores højtydende maskiner, har gennemgået en omfattende forsknings- og udviklingsproces med mere end 133.000 timers krævende testning indtil nu for at sikre branchens bedste ydelse og pålidelighed. ECOBlue™ SCR-teknologien er blevet udviklet yderligere, og dette efterbehandlingssystem er beskyttet af adskillige patenter, hvilket sikrer, at New Hollands maskiner nyder godt af den bedste teknologi i branchen. Listen over patenter indbefatter:

En forbedret 'lukket' styreenhed, der giver en præcis dosering af AdBlue, som reducerer udledningen af NOx til SCR-katalysatoren.
Et adaptivt AdBlue doseringssystem med styreteknologi baseret på anvendelsen af NOx- og ammoniakfølere, som giver præcis information om sammensætningen af udstødningsgassen.
Termisk isoleret højturbulent blanding, giver homogen carbamid-hydrolyse og præcis fordeling i strømmen af udstødningsgas.
Forbedret termisk styring giver hurtigere SCR-virkning i den kolde del af emissions-cyklussen.

Kompakt og let CEGR-teknologi med et lille SCR-system til Tier 4B-maskiner under 120 hk
I overensstemmelse med New Hollands langfristede strategi vil traktorer med knap så høj en effekt, under 120 hk, drage fordel af en specielt udviklet teknologi, som passer til kravene til den enkelte maskine. Vi har udviklet en meget effektiv løsning, der kombinerer let CEGR-teknologi med et lille SCR-system, som yderligere øger disse modellers produktivitet.

“New Holland lægger vægt på at udstyre hver enkelt maskine med den specifikke, nødvendige Tier 4B løsning, og derfor har vi indført en metode med skræddersyet tilpasning,” udtaler Franco Fusignani. “Nuværende og fremtidige kunder vil kunne udnytte avancerede teknologiske løsninger, der gør deres arbejde endnu mere effektivt. Vores Tier 4B løsning er et nøgleområde inden for New Hollands overordnede Clean Energy Leader strategi, der skal hjælpe landmænd med at øge deres produktivitet, så de kan efterkomme det stadigt stigende globale behov for landbrugsprodukter.”

SeeAll

LAST NEWS

13/11/2014

New Holland Agriculture opgraderer TD5 traktorsortimentet, øger produktiviteten og brændstoføkonomienNew Holland Agriculture lancerer en større opdatering af TD5 Serien, et traktorsortiment, der er populært blandt traditionelle mælkeproducenter og kvægopdrættere på grund af seriens pålidelighed og alsidighed og det fremragende og konkurrencedygtige...

13/11/2014

New Holland Agriculture lancerer større opgradering af TD3.50 traktorer: Højere ydelse, nyt design, bedre ergonomiNew Holland Agriculture indfører en større opgradering af TD3.50 Serien, som medfører afgørende forbedringer af ydelse og ergonomi.

NEW HOLLAND OVER HELE VERDEN