Skift land

Careers

Presse

Brugt Udstyr

Kontakt os

previousnext 16/5/2014

New Holland Agriculture fejrer 50 års kvalitetsproduktion på traktorfabrikken i Basildon sammen med den europæiske presse 

• En succes bygget på innovation. En stærk præstation i markerne og på markederne
• World Class Manufacturing angriber alle former for spild med det formål at opnå kvalitetsproduktion
• New Holland i samfundet: Gave til Pioneer School til en ny "oplevelseshave"
• Et program med festlige begivenheder


Den 15. maj 2014 afholdt New Holland Agriculture en pressekonference på fabrikken i Basildon for at fejre fabrikkens uafbrudte produktion af traktorer i 50 år. Basildon er den eneste traktorfabrik, der er tilbage i Storbritannien, og den har været forankret i hjertet af engelsk traktorproduktion og landbrug, siden samlebåndet begyndte at køre den 15. maj 1964.
Carlo Lambro, direktør for New Holland Agriculture, talte om mærkets historie med vægt på innovation og virksomhedens aktuelle succeser på markedet, og Colin Larkin, leder af fabrikken i Basildon, præsenterede historien om engagement og løbende forbedringer, der har gjort fabrikken til en så stor succes for britisk produktion. De blev efterfulgt af gæstetaler Christopher Hale fra UK Trade & Investment, der talte om betydningen af produktion og landbrug for den britiske økonomi.

Særlig gæst ved arrangementet var Alex Golledge fra Bank of England. Ud over den europæiske landbrugspresse deltog også de største medier i pressekonferencen.

En succes bygget på innovation. En stærk præstation i markerne og på markederne

Carlo Lambro fremhævede New Hollands lange historie med innovation og virksomhedens stærke relationer til landmænd i hele verden, hvilket har givet mærket dets stærke position på markederne.
Han understregede betydningen af opbakningen fra CNH Industrial - en stor industrivirksomhed, der bygger sin fremtidige succes på innovation og investerer mere end 1.200 millioner US$ om året i forskning og udvikling samt har 6300 medarbejdere engageret i innovation og 7700 registrerede patenter. Disse investeringer er mulige takket være gruppens konstant stærke præstationer, hvilket bekræftes af omsætningen for første kvartal i 2014, der blev offentliggjort den 8. maj, og som udgjorde 7,5 milliard US$.
Carlo Lambro gik videre med et overblik over New Hollands verdensomspændende præstation, der i 2013 var generelt positiv.
I alle produktsegmenter spillede lanceringen af nye modeller som f. eks. T8 Auto Command traktorerne, mejetærskerne CX7000 og CX8000 Elevation, Roll-Belt ballepresserne og FR finsnitterne en afgørende rolle i New Hollands positive resultater i EMEA regionen.
I Storbritannien steg New Hollands salg af traktorer, og her var det særligt T6 og T7, produceret i Basildon, der solgte godt. Der var endvidere gode resultater med mejetærskerne, hvor det især var topmodellerne, der stod for en stor stigning i salget.

World Class Manufacturing angriber alle former for spild med det formål at opnå kvalitetsproduktion

Colin Larkin forklarede, hvilken vigtig rolle Basildon fabrikkens deltagelse i World Class Manufacturing programmet (WCM) har haft for fabrikkens succes. WCM, der er baseret på de bedste japanske produktionsmetoder, er et produktionssystem beregnet til at minimere alle former for spild og tab. Det er en trinvis proces der aldrig standser til sikring af løbende forbedringer: ikke et projekt, men en arbejdsmåde. Systemet er baseret på mennesker, på deres kompetencer, på skabelse af viden og på, at alle hele tiden bidrager intensivt. Det er en succes, fordi det handler om at holde alt enkelt og skabe et gennemsigtigt system.
Med WCM metoder kan fabrikken håndtere kompleksitet med succes: Fabrikken producerer 14 traktorserier, 133 modeller, 12.000 konfigurationer med 9.680 varenumre. Ikke to traktorer, der ruller af samlebåndet, er helt ens. Colin Larkin fremhævede desuden WCM programmets benchmarkelement, der opnås ved udveksling af bedste praksis blandt de deltagende fabrikker og ved informationsbesøg.
Siden fabrikken i Basildon tilsluttede sig WCM programmet i 2008, har den støt forbedret sin præstation ved alle kontroller, og i 2012 opnåede fabrikken bronze. Fabrikken har som mål at opnå sølv i 2015.

New Holland i samfundet: Gave til Pioneer School til en ny "oplevelseshave"
New Hollands fabrik har været en integreret del af samfundet i Basildon, og i løbet af virksomhedens 50 års produktion har den regelmæssigt bidraget til den lokale velgørenhed og deltaget i lokale arrangementer og pædagogiske initiativer. Ved afslutningen af pressekonferencen udtrykte Andrew Watson, Business Director UK & RoI, New Hollands ønske om at markere 50-årsdagen med en gave til det samfund, der har været mærkets hjem i så mange år. Steve Horsted fra Pioneer School blev anmodet om at komme på scenen for at modtage en mindeplade som et symbol på den gave, skolen har modtaget til skabelsen af en have til skolens børn, der er mellem 3 og 19 år og har alvorlige og komplekse indlæringsvanskeligheder. Det vil være et aktivitetsområde, hvor eleverne vil kunne opleve naturen og nyde den i et sikkert miljø, et "eksploratorium, der giver børn oplevelsen af naturen".

http://www.pioneerspecialschool.org/page/about-us

Et program med festlige begivenheder

Pressekonferencen var en del af et fuldt program med festlige begivenheder, der startede den 13. marts, da fabrikken modtog mere end 70 tidligere medarbejdere, der arbejdede på fabrikken, da den åbnede i 1964, og som har bidraget til dens succes. Af yderligere begivenheder kan nævnes to dages festligheder den 12. og 13. juli for alle nuværende og tidligere medarbejdere, deres familier og deres gæster.

SeeAll

LAST NEWS

21/7/2014

New Holland PLM® Connect forenkler styringen af maskinparken, uanset om den er stor eller lilleModerne landbrug stiller stadigt skiftende krav til landmænd, ledere og maskinstationer, men en vigtig konstant faktor er behovet for at kunne administrere udstyret i marken så effektivt som muligt for at optimere udnyttelsen og reducere dødtiden.

21/7/2014

New Holland Agriculture supplerer TC Serien med ny model med fire halmrystereNew Holland har suppleret sin TC mejetærskerserie, der er beregnet til at yde en pålidelig præstation i forskellige afgrøder og forhold, med den nye TC4.90 med fire halmrystere...

NEW HOLLAND OVER HELE VERDEN