Skift land

Careers

Presse

Brugt Udstyr

Kontakt os

previousnext  

Avanceret høstteknologi henter to sølvmedaljer til New Holland på Agritechnica 
• Banebrydende Opti-Speed™ -halmrystere: op til 10 % større produktivitet
• Innovativt Cornrower-skærebord: alt-i-en-arbejdsgang reducerer driftsomkostningerne og forbedrer balletætheden med op til 15 %
• Nye høstteknologier øger bæredygtig produktion af mad og energi

Med modtagelsen af to sølvmedaljer på Agritechnica for fornyelser inden for mejetærskere har New Holland yderligere bekræftet sin position som branchens førende producent af høstudstyr. Branchens unikke Opti-Speed™-halmrystersystem forbedrer produktiviteten med op til 10 %, og Cornrower-skærebordet passer perfekt ind i New Hollands store engagement i bæredygtige dyrkningsmetoder.

“New Holland har engageret sig i at udvikle fornyelser, der giver verdens landmænd og maskinstationer praktiske fordele”, udtaler Carlo Lambro, Brand President, New Holland Agriculture. “Desuden har vi sammen med landmænd verden over et stort ansvar for at øge en bæredygtig produktion af mad og energi. Opti-Speed™-teknologien er med til at reducere tab, hvilket betyder, at der vil være mere korn til rådighed til produktion af mad. Med det innovative Cornrower-skærebord kan landmænd producere både mad og foder af majsafgrøder, samtidig med at de kan konvertere majsens stængler og blade, der tidligere blev anset for at være et spildprodukt, til produktiv energi som biomasse.”

Banebrydende Opti-Speed™ -halmrystere: op til 10 % større produktivitet

Opti-Speed™ -halmrysterteknologien, der blev udmærket med en sølvmedalje, fås kun på de superkonventionelle CX7000 og CX8000 Elevation mejetærskere. Serien, der omfatter verdens kraftigste halmrystermaskine, der yder op til 490 hk, anvendes i høj grad af professionelle store landbrug og maskinstationer verden over.

Det enestående Opti-Speed™-system giver op til 10 % højere produktivitet ved automatisk at variere halmrysterens hastighed afhængigt af markens hældning. Føreren vælger mellem de fire forudindstillede afgrøder, hvorpå Opti-Speed™ -systemet automatisk tilpasser halmrysterens hastighed. Når der kører op ad bakke, reduceres halmrysterens hastighed, så halmen transporteres langsommere hen over halmrysterne, og når der køres ned ad bakke, øges halmrysterens hastighed for at hindre tilstopning. Halmrysterens lavere hastigheder gør desuden dette system særligt velegnet til høst af majs. Der kan derved opnås en øget produktivitet på op til 20 %.

Innovativt Cornrower-skærebord: alt-i-en-arbejdsgang reducerer driftsomkostningerne og forbedrer balletætheden med op til 15 %

Med sin Clean Energy Leader®-strategi er New Holland engageret i at forbedre landbrugets produktivitet og bæredygtighed, og Cornrower-skærebordet, der er blevet udmærket med sølvmedalje, spiller en vigtig rolle i dette. Det fuldt integrerede Cornrower-system kan monteres på almindelige majsskæreborde, og det giver ensartede skår af fint snittede majsstængler og -blade. Denne fine snitning kan øge ballernes densitet med op til 15 %, og ballerne drager endvidere fordel af forbedrede forbrændings- og gæringsprofiler, perfekt til produktion af biomasse.

Systemet, hvor alt sker i én arbejdsgang, reducerer virksomhedens brændstofforbrug og begrænser sammenpresningen af jorden. Endvidere snittes alle majsstængler og -blade, og de er fri for snavs og sten. Eventuelle tabte kerner falder ned i skåret, og det giver foderballer en ekstra næringsværdi. Dette ekstra fine snittesystem betyder, at stænglerne hurtigere kan afgive fugt, så tiden fra snitning til ballepresning reduceres. Desuden kan det snittede materiale anvendes som absorberende strøelse og som supplement til foderet, hvilket, når det blandes med læsket kalk og vand, kan være med til at reducere foderudgifterne med op til 40 % sammenlignet med traditionel majsensilage.

SeeAll

New Holland Agriculture T3F vinder TOTY® 2015 - prisen for bedste specialtraktor, en forbløffende præstation i segmentet for specialiserede traktorerEfter en lang proces, hvor juryen, der skulle tildele denne prestigefyldte pris, igennem seks måneder har analyseret og afprøvet alle konkurrencedeltagerne i marken, har New Hollands nye T3F traktor vundet titlen som Tractor of the Year®

Avanceret høstteknologi henter to sølvmedaljer til New Holland på AgritechnicaMed modtagelsen af to sølvmedaljer på Agritechnica for fornyelser inden for mejetærskere har New Holland yderligere bekræftet sin position som branchens førende producent af høstudstyr.