previous  

ECOBraud: Bæredygtig vindyrkning, der reducerer vingårdens udledning af kuldioxid med op til 40% og forbedrer førerens sikkerhed 
ECOBraud, New Hollands bæredygtige vinavlerprogram, har til formål at øge produktiviteten og rentabiliteten, samtidig med at den miljømæssige påvirkning fra vinavl reduceres. Programmet er en integreret del af strategien "Førende inden for ren energi". ECOBraud dækker hele New Hollands område for vinavlerudstyr, inklusive Braud druehøstere og specielle traktorer, og det gør det muligt at reducere udledningen af kuldioxid i vingårdene med op til 40%. Dette bidrager direkte til en reduktion på 10% i den samlede udledning af kuldioxid for hver eneste flaske vin, der produceres.

New Hollands nye serie af Braud 9000 multifunktionshøstmaskiner har sat en ny standard for reduceret kuldioxidudledning og øget høstsikkerhed. IMS (Intelligent Management System), der styrer vigtige maskinfunktioner i forhold til belastningen, kan i dag reducere brændstofforbruget med op til 31%. Kombineret med den kontrollerede dosering af gødning vil der i alt kunne opnås en reduktion af CO2-belastningen på 40% i vingården.

Førerens sikkerhed øges ved at der gennemføres en automatisk fejlsøgning efter eventuelle vigtige fejl, hvorefter føreren advares, og maskinen standses, eller det selvnivellerede system kobles fra for at forhindre, at der opstår potentielt farlige situationer. Endvidere beskyttes føreren mod utilsigtet misbrug, da en lang række funktioner, herunder fremadgående hastighed, nivellering og tømning af beholder kun kan benyttes, når føreren er til stede.

En stabilitetsindikator anvender et netværk af følere, der i realtid overfører data som f.eks. den præcise vægt på det enkelte hjul, lateral hældning, jordbundsforhold, beholdernes fyldningsstand og fordeling samt brugen af multifunktionsudstyr, til den indbyggede computer. Disse oplysninger kombineres derefter, så føreren vil blive advaret via IntelliView™ III-skærmen, hvis køretøjet nærmer sig stabilitetstærsklen. Dette aktive sikkerhedsudstyr kan køre i en multifunktionstilstand, ligesom det kan anvendes, når der høstes i vanskeligt terræn. Maskinens højde og sideværts position justeres automatisk, helt uden input fra føreren, for at forhindre eventuelle ulykker og for at øge høstsikkerheden generelt, selv når der arbejdes i meget vanskeligt og bakket terræn. Systemet fungerer også ved kørsel med høj hastighed på landevej.

SeeAll

Intelligent anhængerbremsesystem: klassens bedste sikkerhed og stabilitet på vejenDet intelligente anhængerbremsesystem øger sikkerheden, idet det automatisk styrer ventilen, som regulerer den bremsekraft, der udøves på anhængeren, når traktoren tager farten af...

Smart Key: forbedret styring af fører og maskinparkSmart Key giver landmænd og maskinstationer et produktivitetsfremmende værktøj til fører og maskinparken