Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter
Nyheder

Ny New Holland teknologi til mejetærskere og traktorer vinder to bronzemedaljer i forbindelse med SIMA Innovation Awards 2022


​​​• Vinderne er blevet udpeget d. 6. november på SIMA i Paris
• New Holland nomineringerne er en anerkendelse af forskning og udvikling inden for præcisionslandbrug og arbejdet hen mod en cirkulær økonomi, hvor målet er at opnå negativ CO2-udledning fra landbruget
• De to bronzemedaljer gives for New Holland Grain Cam™ Mobile app’en samt Bennamann og New Holland løsningen vedrørende bæredygtighed inden for landbruget

New Holland Agricultures innovation inden for mejetærsker-høstteknologi, samt arbejdet med at opnå nulemission, er blevet belønnet med to bronzemedaljer i forbindelse med SIMA 2022 Innovation Awards. Bedømmelsen er foretaget af en international jury bestående af specialister inden for branchen, assisteret af et netværk af tekniske eksperter. Priserne er en anerkendelse af kvaliteten af produkter, tjenester eller teknologier, der medfører et ægte gennembrud inden for deres respektive sektor. Vinderne blev annonceret på SIMA messen d. 6. november.

New Holland Grain Cam™ Mobile app – nem og præcis beregning af kornspild i marken

New Hollands første bronze SIMA Innovation Award er givet for Grain Cam™ Mobil app’en, udviklet for at hjælpe ejerne med at bestemme kornspildet på deres mejetærskere nemt og præcist, og for at hjælpe dem med at opnå maksimal effektivitet på deres maskiner, sikre et minimalt kornspild samt opnå den mest bæredygtige anvendelse af maskinen og dens brændstof. Grain Cam™ Mobil gør dette muligt uden arbejdskrævende manuel kornoptælling eller vejning, hvilket betyder, at justering af mejetærskeren kan foretages hurtigt for at rette eventuelle fejl, minimere spildet og maksimere produktionen. Kornspildet bestemmes ved at tage et billede af et lille område lige bag ved mejetærskeren, herefter identificerer og tæller app’en mængden af kerner i dette område og beregner spildet som en procentdel af det samlede udbytte og kg pr. hektar. I en senere version af Grain Cam™ mobil forbindes app’en med mejetærskeren for at indsamle inputs og startdata, og derefter bestemme spildet ved at tage og behandle billeder. App’en beregner spildprocenten med det samme, og hvis mejetærskeren er udstyret med telematik, sendes denne information automatisk tilbage til mejetærskeren, som så bruger informationen til at kalibrere spildsensorerne og/eller som et input til automatiseringssystemet.

App’en eliminerer brug af den almindelige, men tidskrævende og usikre metode med at bestemme korntab med matematiske beregninger eller ‘tabskasser’ placeret i marken under en kørende mejetærsker. App’en kan anvendes autonomt, eller den kan, i en senere version, forbindes med enhver New Holland mejetærsker med telematik. Da AI-systemet, som står for genkendelsen af kernerne, findes i selve app’en, behøver den mobile enhed ikke at være forbundet med et mobilnet eller et wifi-netværk. Ved at dele ‘accepterede’ og ‘afviste’ billeder med New Holland, forsyner brugerne AI læringssystemet med relevant information, og med tiden forbedrer de systemet kollektivt.

Aktuelt fungerer kamerafunktionen på den lancerede version kun i hvede. Men New Holland arbejder på at lancere funktioner til andre afgrøder i nær fremtid.

Bennamann og New Holland: en tilgang til cirkulær økonomi med negativ CO2-udledning

New Hollands anden tildelte SIMA Innovation bronzemedalje er direkte knyttet til mærkets bestræbelser på at reducere CO2-udledningen, der har gjort New Holland førende inden for ren energi, gennem aktiv fremme og udvikling af brændstoffer fra vedvarende energikilder samt bæredygtig landbrugsteknologi i mere end et årti.

I 2021 investerede CNH Industrial i Bennamann, en UK-baseret nystartet virksomhed, der arbejder med innovation inden for produktion og lagring af metan. Samme år lancerede New Holland den første metandrevne traktor på markedet, T6.180 ElectroCommand Methane Power, der kører på komprimeret biometan. Dette var det første skridt hen mod brugen af alternative brændstoffer inden for landbruget, og ved at kombinere teknologier og gennem fælles udvikling hos de to selskaber, blev det muligt at skabe en forretningsmodel med cirkulær økonomi for kvægbrug baseret på deres lokale produktion af komprimeret biometan, med energiuafhængighed som en potentiel mulighed. Målet med udviklingen af T6.180 Methane Power traktoren er at opnå en skalerbar, adaptiv, mobil og profitabel måde at drive landbrug på, med en meget markant negativ CO2-udledning som resultat. Dette kan opnås gennem cirkulær økonomi, ved at udnytte produkter og materialer så meget som muligt, og gennem reduktion eller genanvendelse af den genererede affaldsmængde.

Landbrugets afgrøder, besætninger og jordbehandling står for 10% af den samlede EU27 udledning af drivhusgas (GHG), og yderligere 1% af den samlede EU27 GHG emission kan ledes tilbage til landbruget på grund af anvendelse af fossile brændstoffer til normal drift af landbrugsmaskiner. Biometan, frembragt naturligt på kvægbrug, findes i store mænger og kan anvendes til at drive renere, høj-effektive forbrændingsmotorer. Bennamann og New Holland tilstræber maksimal anvendelse af lokalt produceret vedvarende energi kombineret med staldgødning, for at forsyne de enkelte landbrug med den påkrævede energi, hvorved der opstår energiuafhængige bedrifter, hvor der ikke anvendes traditionelle brændstoffer. En yderligere fordel er reduceret afhængighed at importeret gas og gødning, hvilket gør landbruget endnu mere bæredygtigt.

“De to bronzemedaljer, som vi har modtaget i forbindelse med SIMA 2022 Innovations Awards, er et klart udtryk for den vej, som New Holland vælger at gå inden for den teknologiske udvikling,” udtaler Carlo Lambro, New Holland brand præsident.

“Fra produktion af fødevarer til anvendelse af brændstof fokuserer vi fremadrettet på landbrugets bæredygtighed. Teknologier til minimering af kornspild og til realisering af en cirkulær økonomi med negativ CO2-udledning gennem produktion af traktorbrændstof på landbrugsbedrifterne er blot to af de måder, som New Holland tackler landbrugets udfordringer på. Vi sætter stor pris på anerkendelsen fra SIMA 2022 Innovation Award juryen.”​​



Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter