New Holland præsenterer landbrugsmaskiner drevet af alternative brændstoffer på CNH Industrial Tech Day

12 December 2022
New Holland præsenterer landbrugsmaskiner drevet af alternative brændstoffer på CNH Industrial Tech Day
  • New Holland præsenterer nye T7 Metan Power LNG og T4 Electric Power prototype-traktorer plus autonomt landbrugsudstyr, som mærket allerede tilbyder
  • T7 Metan Power LNG (Liquefied Natural Gas) prototype-traktoren – verdens første LNG traktor – mere end fordobler graden af autonomi på New Hollands aktuelle metandrevne produkter
  • T4 Electric Power prototypen er branchens første helt elektriske allround-traktor med autonome funktioner
  • New Hollands tager yderligere skridt på vej mod autonomi med ballepresser-automatisering og CR Revelation mejetærskeren med prisvindende IntelliSense™

New Holland Agriculture præsenterede (T7 Metan Power Liquefied Natural Gas og T4 Electric Power) og nye autonome funktioner på CNH Industrial Tech Day eventen, der fandt sted i Phoenix, Arizona, den 7. og 8. december 2022.

Denne event over to dage blev organiseret af CNH Industrial for at demonstrere det fremskridt, som virksomheden har opnået inden for præcisionsteknologi. Her fik investorer, medier og meningsdannere mulighed for at få mere at vide om kommende projekter relateret til CNH Industrial mærkerne, inklusive New Holland Agriculture.

New Holland Agriculture, præsenterede vigtige forbedringer i forbindelse med mærkets langvarige engagement i bæredygtigt landbrug, og især teknologier inden for alternative brændstoffer og elektrificering. New Hollands projekt Vejen til et CO2-neutralt landbrug sigter mod at kunne tilbyde kunderne maskiner, der ikke kører på diesel, og samtidig arbejdes der bredere med at udvikle metoder til reduktion af landbrugets CO2-udledning.

T7 Metan Power LNG (Liquefied Natural Gas) prototype-traktor
Verdens første LNG traktor præsenteret på eventen er en prototype udviklet for at imødekomme det øgede behov for højtydende maskiner, der kombinerer suveræn ydelse med mindre udledning og lavere driftsomkostninger. Med LNG Power løsningen mere end fordobler New Holland graden af autonomi på dets aktuelle metandrevne produkter, og samtidig øges bæredygtigheden inden for landbruget generelt. Dette skyldes, at når der anvendes flydende metan kan der opbevares fire gange så meget brændstof sammenlignet med anvendelse af komprimeret gas (CNG). Derved øges traktorens autonomi i betydelig grad, selv når den udfører opgaver, der kræver høj effekt. Med en 270 hk model har T7 Metan Power LNG samme ydelse og drejningsmoment som den tilsvarende dieseltraktor.

Carlo Lambro, Brand President New Holland Agriculture, udtaler: “Med denne prototype viser vi verden, at vores engagement i bæredygtighed fortsætter. Vi mener, at den aktuelt bedste løsning på markedet til at reducere udledning og omkostninger er naturgas – især biometan. Landmænd har stadig behov for højtydende traktorer, og derfor tilbyder vi alle fordelene ved denne løsning til vores kunder på vores traktorer med en ydelse over 200 hk. Vi ved også, at autonomi er meget vigtigt for vores kunder: vi havde allerede forbedret dette på vores T6 Metan Power traktor, og vi har udvidet det endnu mere med den nye T7 Metan Power LNG. Denne nyhed kompletterer New Hollands eksisterende T6 Metan Power og CNH Industrials bredere portefølje af maskiner drevet af alternative brændstoffer.”

T7 Metan Power LNG har det patenterede aktive temperatur-styrede brændstofsystem. Det omfatter en lavtemperatur-tank i rustfrit stål, der er udformet som lignende dieseltanke, så pladsen udnyttes optimalt, og så flydende metan opbevares effektivt på traktoren. Systemet har et selvstøttende vakuum-lag, der isolerer brændstoffet i tanken og reducerer dens tykkelse. Ude i marken sikrer tankens aktive temperaturstyring, at motoren kører jævnt.

T7 Metan Power LNG kan køre på flydende biometan fremstillet af staldgødning/gylle, hvilket gør løsningen endnu mere bæredygtig. Denne løsning passer perfekt til tilgangen foreslået af Bennamann, en UK-baseret opstartsvirksomhed, der samarbejder med New Holland Agriculture og fokuserer på innovation vedrørende indsamling, behandling og lagring af flygtig metan med henblik på at realisere fordelene ved en cirkulær økonomi for kunderne samt levering af en lokal, ren energiløsning. Bennamanns løsning kan reducere CO2-udledningen betydeligt på et gennemsnitligt kvægbrug og reducere brugen af CO2-intensive kemiske gødningsmidler, udskifte fossilt brændstof brugt i traktorer samt producere elektricitet og varme, og reducere behovet for at sprede gylle.

Det giver også nye muligheder og indtægtskilder gennem udnyttelse eller genanvendelse af affald. Dette omfatter: brændstofproduktion med stabile omkostninger, salg af overskydende biometan på det frie marked, dannelse af 100% naturlige gødningsstoffer, og omdannelse af overskydende metan til elektricitet, der kan eksporteres til nettet eller anvendes lokalt. Muligheden for at producere elektricitet er nøglen – den kan anvendes til drift af eldrevne køretøjer (fremtidige landbrugsmaskiner samt eksisterende biler og varevogne) og levere energi til bedriften, hvilket kan medføre fremtidig ekspansion i fjerne landområder med begrænset elektricitet.

Oscar Baroncelli, Head of Tractor and Telehandler Product Management New Holland Agriculture, udtaler: “Alt hvad vi gør er centreret omkring bæredygtighed, og den nye T7 Metan Power LNG traktor er vores seneste skridt hen imod en ægte energiuafhængig fremtid for landbruget. Samarbejdet med Bennamann har givet mange vigtige innovationer til vores produkter, såsom det patenterede aktive temperatur-styrede brændstofsystem. Vi har en målrettet tilgang til cirkulær økonomi inden for landbruget og arbejder på at give alle vores kunder de miljø- og driftsmæssige og finansielle fordele forbundet hermed.”

Prototypen har den nye generations design kombineret med klassisk New Holland mærke-æstetik, med en ny ‘Clean Blue’ farve, kraftige LED baglygter med indbygget signatur-blad, et oplyst blad på C-stolpen, blanksorte hjul og forskærme med specielle Clean Blue accenter. Kabinens fritsynstag i fuld længde øger udsynet og forstærker fornemmelsen af rummelighed.

Det innovative SideWinder™ Ultra armlæn, den nye større IntelliView™ 12” berøringsskærm, der kan tilpasses, og det unikke CentreView™ display fastgjort på ratnavet giver fremragende ergonomi og intuitiv betjening. De ergonomisk formede sæder i læder og alcantara med kontrasterende striber og broderet logo har både et sporty look og er komfortable. T7 Metan Power LNG fås også med New Hollands avancerede præcisionslandbrugsteknologi (PLM Intelligence) samt PLM Connect Uptime Support.

T4 Electric Power
Den anden vigtige innovation præsenteret på eventen er branchens første helt elektriske allround-traktor prototype med autonome funktioner, T4 Electric Power. Denne traktor, der er perfekt til opgaver, hvor der kræves mindre effekt, markerer en vigtig milepæl på New Hollands vej mod elektrificering.

Carlo Lambro udtaler: “T4 Electric Power er resultatet af vores omfattende forskning og investering fokuseret på elektriske løsninger inden for landbruget, understøttet af CNH Industrial. Denne nye allround-traktor er en vigtig brik i vores strategi om at være en komplet leverandør, hvor vi tilbyder kunderne en perfekt eldrevet traktor til opgaver, hvor der kræves mindre effekt: en meget omkostningsbesparende, CO2-neutral løsning, der passer perfekt til blandede bedrifter, kvægbrug, til kommunale opgaver, frugtplantager og specialopgaver.”

Oscar Baroncelli tilføjer: “Vi er stolte over at kunne præsentere denne første fuldt eldrevne traktor i segmentet med alsidige traktorer. Vi mener, at denne teknologi er perfekt til maskiner med lavere ydelse, såsom denne nye T4. Alternative energikilder findes allerede, og i nær fremtid kan landmænd verden over købe disse maskiner og være med til at sikre en mere bæredygtig fremtid. T4 Electric Power udgør sammen med New Holland T7 Metan Power LNG og T6 Metan Power traktorerne et bredt udvalg af maskiner, der udnytter alternative energikilder.”

T4 Electric Power er udviklet af CNH Industrials team af eksperter i USA (Burr Ridge, Detroit) og Italien (Modena) i samarbejde med Monarch Tractor – en innovativ virksomhed inden for elektrificering af landbruget, med base i Californien, USA. Projektet prioriterede to vigtige aspekter: batteriets driftstid og ydelse, samtidig med bibeholdelse af en bæredygtig tilgang med reduktion af maskinens emission, støjniveau og dens generelle miljøpåvirkning.

Traktorens batteri har rigtig lang driftstid, op til en hel dags brug, og det kan oplades på bare en time med lynladesystemer. Maskinen kan også anvendes som ekstra strømkilde til andre enheder og maskiner, eller levere energi til redskaber.

Støjniveauet er blevet reduceret med op til 90%, og vibrationsdæmpningen er også øget betydeligt. T4 Electric Power lever op til kommunernes strenge støjkrav, hvilket gør det muligt at arbejde om natten, og kvægets trivsel øges, især når der arbejdes på overdækkede steder såsom i en lade.

Den nye T4 Electric Power har en fremragende ydelse med nem betjening og hurtig respons sammenlignet med en dieseldrevet maskine, sammen med betydelige besparelser på drift og vedligeholdelse, og den er CO2-neutral. Under tests har T4 Electric Power haft hurtig respons, høj effektivitet, god trækkraft plus et mere jævnt retningsskift og gearskift, hvilket gør den behagelig at køre. Tests har også vist en reduktion af driftsomkostningerne med op til 90% for kunderne - ingen udgifter til dieselolie og tilhørende service.

Præcisions-intelligens og vejen til autonomi
De to prototyper præsenteret på Tech Day er udstyret med den nyeste præcisionsteknologi. T7 Metan Power LNG har overtaget de bedste funktioner fra New Hollands PLM Intelligence, der integrerer digitale teknologier, og giver intelligent og forbundet landbrugsdrift, så kunderne kan maksimere maskinens produktivitet, og optimere udbytte og input-omkostninger. PLM Intelligence gør især landmændene i stand til nemt at betjene avancerede styreprogrammer, at analysere markdata samt at forblive trådløst forbundne både med marken og med vigtige steder på bedriften, takket være MyPLM Connect platformen og avanceret support.

T4 Electric Power er et skridt hen mod autonom drift med automatiserede funktioner styret af sensorer og kameraer på traktoren, som gør det muligt for førerne at synkronisere flere maskiner, at detektere og undgå forhindringer samt at kontrollere status på processer. Shadow Follow Me tilstanden gør det muligt for føreren at synkronisere maskiner, så de samarbejder. Et 360-graders perceptionssystem detekterer og undgår forhindringer. Telematik og automatisk styring holder styr på alle funktioner for førerne. Fleet Management gør det muligt for bedriftslederen at tildele opgaver til hver enkelt maskine. Redskabsgenkendelse sikrer, at traktoren problemfrit tilkobler det påkrævede redskab. Digitale offboard-tjenester gør det muligt for landmænd at betjene traktoren fra ethvert sted og til enhver tid, samt at fjernovervåge dens ydelse og batteriets ladetilstand.

På den to-dages event præsenterede New Holland også vigtig automatiseringsteknologi, der fås til maskinerne i produktserien, såsom New Hollands ballepresser-automatiseringssystem på BigBaler High Density, vinder af Agritechnica 2022 sølvmedalje. Teknologien kombinerer automatisk følgning af skår med automatisk hastighedsstyring og automatisk kontrol af ballevægt, hvilket øger produktiviteten med flere baller pr. dag og bedre ballekvalitet, samt lavere brændstofforbrug på traktoren og bedre førerkomfort.

Inden for automatiserede løsninger til mejetærskere, præsenterede New Holland IntelliSense automatiseringssystemet, der fås til CR Revelation mejetærskeren. New Holland IntelliSense™ systemet vælger den bedste handling ud af 280 millioner muligheder for at optimere høsten – hvert 20. sekund. Systemet foretager rettidige justeringer, maksimerer kapaciteten, minimerer spild og beskadigelse af korn gennem præcis måling af belastningen. Ud fra disse data kan systemet konstant tilpasse Twin Rotor™ hastigheden og bladenes vinkel, blæserhastigheden og åbningen af forsold samt under-og oversold, så det ønskede resultat opnås automatisk.

Overtagelsen af Raven Industries har i betydelig grad accelereret fremskridtet på vejen mod autonomi på alle New Hollands maskiner generelt. Tidligere i år lancerede New Holland Agriculture den nye serie af Guardian sprøjter med frontmonteret bom, med integration af de avancerede præcisionsteknologier fra Raven. Disse teknologier forbedrer effektiviteten på New Hollands højtydende sprøjter med stor tank både i og uden for marken, med øget arealdækning i marken pr. time.

Carlo Lambro udtaler: “New Hollands nye teknologi præsenteret på Tech Day udtrykker en innovativ tilgang med fokus på bæredygtighed inden for landbruget. Vi har vist vejen inden for bæredygtighed, siden vi lancerede vores Clean Energy Leader strategi i 2006, med vægt på brændstof fra vedvarende energikilder og på systemer til emissionsreduktion. Vi lancerede verdens første masseproducerede metandrevne traktor, T6, og har for nylig præsenteret den opgraderede version med DCT transmission. Vi tror på, at investeringer i partnerskaber inden for forskning og industri er med til at give vores kunder værktøjer til optimering af deres arbejde, hvilket gør dem mere effektive, giver dem bedre styring og gør dem i stand til at træffe bæredygtige valg. Det, vi præsenterede på Tech Day eventen er det håndgribelige resultat af vores tilgang til CO2-neutralt landbrug.”

Seneste nyheder
VIS ALLE
Precision Land Management (PLM™)
New Holland introduces digital technology enhancements for customers worldwide

New Holland introducerer digitale teknologiforbedringer til kunder over hele verden

New Holland introducerer nye fremskridt i sin stak af præcisionsteknologi for at gøre landbruget lettere, mere bæredygtigt og mere effektivt for sine kunder.
Landbrugstraktorer
New Holland markerer Basildon-traktor nummer to millioner i fabrikkens 60-årige historie

New Holland markerer Basildon-traktor nummer to millioner i fabrikkens 60-årige historie

Samme år som New Holland fejrer 60 år med traktorproduktion, markerer fabrikken i Basildon, England, nu fremstillingen af sin traktor nummer to millioner, en bedrift, som kun en håndfuld fabrikker i hele verden kan præstere.
Mejetærskere
Nye flagskibsmodeller, CR11 og CR10 mejetærskere: New Hollands største fremskridt inden for kapacitetsforøgelse og spildreduktion i en generation

Nye flagskibsmodeller, CR11 og CR10 mejetærskere: New Hollands største fremskridt inden for kapacitetsforøgelse og spildreduktion i en generation

Den nye flagskibsmodel New Holland CR11 mejetærskeren, der blev præsenteret på Agritechnica 2023, suppleres med en CR10 model i forbindelse med den officielle 2024.