New Holland annoncerer sponsorat af Giro d’Italia 2022 som officiel sponsor

25 januar 2022
New Holland annoncerer sponsorat af Giro d’Italia 2022 som officiel sponsor

New Holland Agriculture har i dag annonceret, at vi bliver officiel sponsor af Giro d’Italia 2022. Mærket vil følge verdens bedste cykelryttere på vejene rundt i og uden for Italien, når de giver sig i kast med de 21 etaper i årets første Grand Tour.

“Vi er meget glade for dette sponsorat. New Holland er kendt for dets store netværk og for de tætte relationer med kunderne, og med dette samarbejde, i de tre uger med Giro d’Italia, vil vi komme tæt på de mange fans i lokalsamfundene, der følger løbet med stor begejstring. Vi vil være sammen med dem på vejene rundt om i landet, hvor vi sammen vil støtte verdens bedste cykelryttere, når de kører gennem byerne og landskaberne.” udtaler Sean Lennon, Vice President Europe New Holland Ag.

Giro d’Italia er et af de prestigefyldte, årlige tre uger lange, Grand Tours, og løbet er normalt årets første, efterfulgt af Tour de France og Vuelta de España. Løbet køres i år for 105. gang og det blev kørt første gang i 1909. 2022-udgaven har start i Budapest d. 6. maj og fortsætter i Ungarn med de første tre etaper, før der vendes tilbage til Italien. Den italienske Grand Tour slutter d. 29. maj, hvor rytterne vil have gennemført de 21 krævende etaper.

“Sponsoratet af Giro d’Italia passer perfekt til New Holland.” Tilføjer Carlo Lambro, New Holland Brand President, “Men nok så vigtigt har løbet de samme værdier som New Holland om kraft, innovation, determination, passion og bæredygtighed, som præger alt hvad vi gør. Gennem dette samarbejde med en sportsbegivenhed, der har så megen bevågenhed verden over og mange fans inden for landbrugssektoren, vil New Holland mærket være meget synligt og få fremhævet den innovation, avancerede teknologi og høje ydelse, som vi tilbyder vores kunder.

Matteo Mursia, Salgs- og partnerskabsdirektør for RCS Sport siger: ”Vi er meget stolte over at offentliggøre dette partnerskab med New Holland. Giro d’Italia løber igennem Italiens landskab og passerer mange landdistrikter og det er en idéel platform til at synliggøre italiensk ekspertise, dets industrielle distrikter og et prestigefyldt og historisk brand som New Holland. En stor sports-, social- og kulturel event som elsker at dele sine værdier med dets partnere, så som lidenskab, følelser, nydelse, anstrengelser, men med opmærksomhed på miljøet, bæredygtighed og mennesker”.

I optakten til Giro d’Italia, vil New Holland involvere kunderne, forhandlerne og de ansatte gennem en lang række initiativer og kommunikationstiltag knyttet til denne populære sportsbegivenhed.

Seneste nyheder
VIS ALLE
Begivenheder og Initiativer
New Holland Zedelgem Plant fejrer 120-års jubilæum: Baner vejen for næste generation af høstteknologi

New Holland Zedelgem Plant fejrer 120-års jubilæum: Baner vejen for næste generation af høstteknologi

New Holland fejrer 120 års jubilæum for Zedelgem Global Centre of Harvesting Excellence i Belgien, et strategisk knudepunkt for udvikling og produktion af mejetærskere, finsnittere og ballepressere eksporteret over hele verden.
Landbrugstraktorer
New Holland T7 Standard Wheelbase vinder den prestigefyldte Red Dot Design Award

New Holland T7 Standard Wheelbase vinder den prestigefyldte Red Dot Design Award

New Holland har modtaget Red Dot Design Award for T7 Standard Wheelbasetraktoren – en af verdens mest anerkendte internationale priser inden for produktdesign. Juryen fremhævede traktorens helhedsorienterede nydesign, som kombinerer stil, funktionalitet og avanceret teknologi i det stærkt konkurrenceprægede segment fra 180 til 225 hk.
Landbrugstraktorer
Den opsigtsvækkende Il Trattore-koncepttraktor fejrer den stil, der understøtter New Hollands italienske arv

Den opsigtsvækkende Il Trattore-koncepttraktor fejrer den stil, der understøtter New Hollands italienske arv

New Hollands arv af innovation og stil vil blive fremhævet på Agritechnica 2025. På messen præsenteres T5.120 'Il Trattore'-koncepttraktoren, der begyndte med den første Fiat-traktor, Fiat 702.