New Holland Lancerer Ny T5s Og Opgraderet T5 Utility Powershuttle

6 November 2022
New Holland Lancerer Ny T5s Og Opgraderet T5 Utility Powershuttle
  • Den nye T5S: en uundværlig, højtydende allrounder. Den nye mellemstore allrounder T5S fås i to modeller med 90 hk eller 100 hk (nominelt), og der kan vælges mellem fuldt mekanisk transmission og powershuttle transmission.
  • T5S var finalist i kategorien ‘Best Utility’ i forbindelse med Tractor of the Year 2023.
  • Opgraderet T5 Utility Powershuttle præsenteret på EIMA, tre modeller med nominel ydelse fra 100 til 120 hk. Den nye T5 Utility Powershuttle serie med robuste og højtydende allroundere.

New Holland udvider serien af T5 traktorer med de nye T5S mellemstore allroundere og med den opgraderede T5 Utility Powershuttle. Målet med denne nye serie er at levere nye, robuste, højtydende maskiner i 90-120 hk segmentet, der er nemme at anvende, yder maksimalt og har høj produktivitet, så arbejdet bliver gjort under alle betingelser.

Både T5S og T5 Utility Powershuttle er ekstremt alsidige traktorer med 2350 mm akselafstand og en vægt på ca. 4 tons, med høj ydelse og funktioner, der er nemme at anvende. Disse modeller udvider T5 serien fra 80-140 hk yderligere, med T5 Utility DualCommand, T5 ElectroCommand, T5 DynamicCommand og T5 AutoCommand.

Seriens nye modeller har højtydende motorer tilfælles, sammen med ATS og hydrauliksystemer, men fås med forskellige mål, vægt, aksler og dæk, og der er betydelige forskelle i kabinen.

Begge modeller har en FPT F5 Stage V firecylindret motor med 3.6 liter slagvolumen. Det optimerede design af turboladeren og stemplerne sikrer høj ydelse og effektiv brændstofudnyttelse, med maks. effekt opnået ved bare 1900 o/min og det højeste drejningsmoment i klassen (450 Nm på T5.100S og 506 Nm på T5.120 Utility Powershuttle) opnået ved bare 1300 o/min, med en imponerende forøgelse af drejningsmomentet på op til 47%, der giver en hurtig belastningsrespons.

Traktorerne har et udstødnings-efterbehandlingssystem med en dieseloxideringskatalysator, et dieselpartikelfilter og en SCR-enhed (selektiv katalytisk reduktion) i en enkelt, vedligeholdelsesfri, kompakt enhed placeret under motorhjelmen, med perfekt udsyn og manøvredygtighed, stor frihøjde og nem montering af en frontlæsser. Traktorerne har et 600-timers serviceinterval på motoren, og al daglig vedligeholdelse klares nemt fra venstre side.

Ydelse og produktivitet, der får arbejdet gjort
T5S fås enten med 12x12 transmission eller som ekstraudstyr med 20x20 transmission med krybegear, som mekanisk eller powershuttle transmission med jævnt og hurtigt retningsskift uden brug af koblingen. Den opgraderede T5 Utility Powershuttle fås kun med en Powershuttle transmission, der sikrer et jævnt og hurtigt retningsskift uden brug af koblingen.

Både T5S og T5 Utility Powershuttle har et hydrauliksystem med to pumper: en 36 l/min pumpe til servostyringen og yderligere en pumpe med op til 82 l/min til fjernventilerne. Den nye MegaFlow™ pumpe giver hurtigere cyklustider med frontlæsseren og hurtig hævning og sænkning af redskaber. Dette suppleres med en 540/540E/1.000 o/min elektrohydraulisk aktiveret PTO med soft start-aktivering, ECO-funktion og kørehastighedsstyring. Der fås op til tre hydrauliske fjernventiler, alle med tryk-træk system, som gør det nemt at koble til og fra. T5S og T5 Utility Powershuttle traktorerne fås fra fabrikken med en integreret pakke, der forbereder dem til brug med frontlæsser, samt yderligere udstyr, inklusive fabriksmonteret frontlift og PTO.

De 2 nye modeller afviger, når det kommer til forakslen, bruttovægten og maks. bagdæk, hvorved de kan målrettes forskellige kunder: de kunder, der ønsker en lettere, mere alsidig traktor, kan fokusere mere på T5S, mens den opgraderede T5 Utility Powershuttle vil tiltale de kunder, der ønsker en større og tungere allrounder. T5S har en lettere klasse 1 HD aksel med en flange-til-flange bredde på 1584 mm, mens T5 Utility Powershuttle har en klasse 1.5 HD stor aksel med en flange-til-flange bredde på 1789 mm, hvilket også gør traktoren perfekt til belastende arbejde med frontlæsseren. Bruttovægten afviger, den er 6,5 tons på T5S og 7 tons på T5 Utility Powershuttle. Når det kommer til maks. størrelse på bagdæk, kan der monteres R34 (SRI 750) på T5S, mens der for første gang på den opgraderede T5 Utility Powershuttle kan monteres R38 (SRI 800) bagdæk.

Begge traktorer kan bestilles forberedt til frontlæsser fra fabrikken, og der kan også vælges frontmonteret PTO og frontlift. Bagliften er helt nyudviklet og har nu 2 udvendige løftecylindre for at øge ydelsen og gøre vedligeholdelsen nemmere. Maks. løftekapacitet på T5S er suveræne 4,4 tons, og sågar 5 tons på T5 Utility Powershuttle. T5S har lift-o-matic betjeningsgreb, og T5 Utility Powershuttle har det populære lift-o-matic plus system.

Suveræn komfort og perfekt udsyn.
Både T5S og T5 Utility Powershuttle traktorerne har overlegen komfort og udsyn i kabiner, der passer perfekt til de forskellige krav til arbejdet.

T5S traktorerne har fordel af en ny rummelig kabine med fire stolper med 320 graders udsyn. Der er adgang til kabinen med flad bund gennem døre i fuld længde, og den høje førerkomfort sikres med et luftaffjedret sæde og et fritsynstag til læsserarbejde. T5S traktorerne hører til i den lavere ende af T5 serien, men de fås samtidig med et stort udvalg af udstyr, hvis man ønsker dette. Ekstraudstyret omfatter PLM Connect telematik, EZ-Pilot autostyring og det ISOBUS UT/TC-kompatible IntelliView™ 4 display.

På den anden side har T5 Utility Powershuttle en komfortabel VisionView kabine med seks stolper, hvor man stadig har alt under kontrol med perfekt udsyn. De primære betjeningselementer er meget intuitive, og der er nem adgang til dem i førerens højre side med fremragende ergonomi. Den rummelige kabine giver nem adgang til førerpladsen, den er støjsvag med bare 76 db, og man kan nyde komforten på det luftaffjedrede sæde og en fremragende ergonomi.

Designet på den nye T5S kabine med 4 stolper og T5 Utility Powershuttle kabinen med 6 stolper lever op til kravene hos kunder, der arbejder på meget lidt plads, eksempelvis i stalde: rent faktisk har begge traktorer en samlet højde på under 2,65 m, hvor den opgraderede T5 Utility Powershuttle sætter standarden i serien med et lavprofiltag med en samlet højde på under 2.6 m med R34 dæk.

Kort sagt, så har denne nye serie af New Holland allround-traktorer en lang række nye funktioner, den mest komfortable og rummelige kabine med klassens bedste udsyn, renere motorer med hurtigere respons, kraftigere lifte og høj hydraulikkapacitet. Inden for allround-traktorer er New Holland fortsat førende med en høj grad af innovation, med bæredygtige løsninger, der lever op til kundernes krav, og med en ambition om at forbedre ydelsen og produktiviteten, samtidig med at førerkomforten maksimeres.

Oscar Baroncelli, New Holland Global Head of Tractors, udtaler “Disse nye modeller i serien understreger, at T5 traktorerne er alsidige, kompakte maskiner med klassens bedste ydelse, og samtidig er de nemme at bruge og vedligeholde”

Seneste nyheder
VIS ALLE
Precision Land Management (PLM™)
New Holland introduces digital technology enhancements for customers worldwide

New Holland introducerer digitale teknologiforbedringer til kunder over hele verden

New Holland introducerer nye fremskridt i sin stak af præcisionsteknologi for at gøre landbruget lettere, mere bæredygtigt og mere effektivt for sine kunder.
Landbrugstraktorer
New Holland markerer Basildon-traktor nummer to millioner i fabrikkens 60-årige historie

New Holland markerer Basildon-traktor nummer to millioner i fabrikkens 60-årige historie

Samme år som New Holland fejrer 60 år med traktorproduktion, markerer fabrikken i Basildon, England, nu fremstillingen af sin traktor nummer to millioner, en bedrift, som kun en håndfuld fabrikker i hele verden kan præstere.
Mejetærskere
Nye flagskibsmodeller, CR11 og CR10 mejetærskere: New Hollands største fremskridt inden for kapacitetsforøgelse og spildreduktion i en generation

Nye flagskibsmodeller, CR11 og CR10 mejetærskere: New Hollands største fremskridt inden for kapacitetsforøgelse og spildreduktion i en generation

Den nye flagskibsmodel New Holland CR11 mejetærskeren, der blev præsenteret på Agritechnica 2023, suppleres med en CR10 model i forbindelse med den officielle 2024.