Opgraderinger af komfort og hydraulik på teleskoplæsser
- Nye funktioner på alle 13 varianter i TH serien
- Opgradering af pumpen med variabelt flow øger kapaciteten til et olieflow på 160 l/m
- Førere får fordel af nye opgraderinger inkl. nye betjeningselementer
- 6F/3R-powershift-transmission er nu standard på alle modeller
Med kontinuerlige investeringer i fabrikken i Lecce, i Italien, hvor maskinerne bliver fremstillet, samt en plan for yderligere at øge produktionen i slutningen af 2024, præsenterer New Holland på Agritechnica 2023 flere opdateringer til sine THteleskoplæssere, der omfatter fem modeller og 13 varianter. Opgraderingerne af områder fra kapacitet til komfort har til formål at gøre maskinerne ekstra attraktive for kunderne. De omfatter funktioner, der ikke kan findes hos andre producenter, som f.eks. det elektrohydrauliske selvnivellerende system til redskaber, EIMA 2022, der har modtaget flere priser. Udvendigt er modellerne karakteriseret af nye mærkater samt en lavere motorhjelmsprofil, der øger udsynet til højre.
Elite-pakkemodeller får øget hydraulikkapacitet og dermed hurtigere cyklustider
New Holland-modellerne TH6.36 (maks. løftehøjde/løftekapaciteter 6 m/3,6 t), TH7.32 (7 m/3,2 t), TH7.37 (7 m/3,7 t), TH7.42 (7 m/4,2 t) og TH9.35 (9 m/3,5 t) leveret i Plus-specifikationen har et hydrauliksystem med 140 l/min, og modellerne TH6.36, TH7.37, TH7.42 og TH9.35 specificeret med Elite-pakken har nu en stempelpumpe med 160 l/min flow. Et højere olieflow pr. minut giver hurtigere cyklustider. Det skærer 25 % af den tid, det tager at løfte og sænke bommen, og dermed øges arbejdshastigheden pr. time.
Som andre New Holland-produkter er mærkets nye teleskoplæssere forsynet med innovativ teknologi, der er udviklet internt. Denne omfatter elektrohydraulisk selvnivellering til redskaberne, en nyhed afsløret på EIMA 2022, hvor den modtog en pris for teknisk innovation. I stedet for den kompensationscylinder, der normalt håndterer selvnivellering, er der et par vinkelsensorer, der overfører bommens position i realtid til et elektronisk modul. Tiltecylinderens præcise olieflowskrav beregnes derefter straks, så der opnås hurtig og præcis selvnivellering samt minimalt tab af materiale og mindre behov for vedligeholdelse på grund af det reducerede antal mekaniske komponenter.
Nyt betjeningslayout forenkler betjeningen
Alle New Hollands TH-teleskoplæssere bruger nu 6F/3R-powershift-transmissionen, der allerede har været anvendt på bestemte modeller i serien, med tre justeringsniveauer for shuttle-reaktion og en knap for powershuttle-følsomhed, der gør det muligt at justere accelerationshastigheden efter et retningsskift. Andre steder i kabinen er betjeningselementer blevet forenklet, for at gøre betjeningen og overvågningen af maskinen lettere. En ny InfoView 7 tommer LCD-farveskærm forenkler indstillinger og justeringer via en navigationssensor og – hvor der er integreret et nyt bakkamera – som viser bag maskinen, når der sættes i bakgear. En ny LED-baseret lastalarm med stabilitetsrisikoniveauer, placeret ved siden af skærmen, advarer føreren, hvis maskinen er tæt på den maksimale lastkapacitet og maskinen nærmer sig hydraulisk låsning. Da flere og flere landmænd gerne vil overvåge og registrere maskinens præstation for at forenkle administrationen, er de nye THteleskoplæssere også forberedte til PLM Connect, og de leveres med et abonnement på New Hollands PLM Connect-telematikpakke, hvilket muliggør fjernovervågning via gårdens computer eller smartphone på stedet, indblik i brændstofniveau og mere.
Med nye armlæn får føreren vigtige funktioner lige ved hånden
Den nye TH-kabine har nu et nyt betjeningsarmlæn, der er monteret på sædet og fuldt justerbar, komplet med et nyt joystick med integreret betjening af hydraulik, transmission og køre-retning. Et integreret tastatur gør det muligt at betjene skærmen og vigtige funktioner som f.eks. styretilstande, transmissionsstyring samt håndtering/læsning/vejkørsel. Armlænet er desuden forsynet med Active Bucket Shake-styring, hvor fyldnings-/tømningshastighed og rystefrekvens kan justeres via InfoView-skærmen. Der kan gemmes to forudindstillede positioner for løft/sænk samt udskydning/retur af bommen og til fyldning/tømning af skovlen.
Ved hjælp af en funktion med kontinuerligt flow kan motorhastighed og hjælpeflowhastighed justeres og aktiveres præcist via en joystick-knap for at anvende et redskab som f.eks. en hydraulisk kost. En knap til styring af motorhastigheden gør det muligt at gemme en indstillet motorhastighed til betjening af et specifikt redskab.
Tastaturet gør det desuden let af håndtere funktioner som aktivering af bakkamera, ekstra trykudløsning, styring af bom, transmissionsfrakobling, bommens reaktion, aktivering af fjernventiler bagpå samt løft af bommen med synkroniseret udskydning/retur af bommen. Motorens automatiske forstærkning øger automatisk hastigheden til høj tomgangshastighed, hvis maskinen arbejder ved lav hastighed i læssertilstand, og bommen er helt trukket ind og hydraulikken aktiveret. Ved midlertidigt at aktivere frakoblingsfunktionen overføres der maksimal motoreffekt til hydraulikken, inden trækket igen aktiveres for at sikre, at skubbeeffekten bevares.
Driftsegenskaberne kan justeres afhængigt af førerens ønsker og jobkravene.
De omfatter valg af høj eller lav følsomhed til joystick og bom, afhængigt af behovet for ekstrem nøjagtighed eller hurtige arbejdshastigheder. På de nye TH-teleskoplæssere er det desuden muligt at vælge driftstilstande, der passer til det aktuelle arbejde. I læssertilstand prioriteres hurtige skift og hurtig bevægelse af bommen, mens håndteringstilstand prioriterer smidige skift og bomfunktion, med synkroniseret automatisk udskydning/retur af bommen og lodret løft, der minimerer cyklustider og letter betjeningen, indstillinger der passer til præcise opgaver som stabling af baller og læsning af lastbiler. I transporttilstand deaktiveres bommens hydraulik, og den smidige powershuttle samt tohjulstyringen aktiveres.