New Holland markerer Basildon-traktor nummer to millioner i fabrikkens 60-årige historie

18 July 2024
New Holland markerer Basildon-traktor nummer to millioner i fabrikkens 60-årige historie
  • Milepæl nået, da britisk anlæg fejrer seks årtier
  • Særlig ”'candy blue”-lakering til specialudgave af T7.225-traktor
  • En million traktorer fremstillet siden den første million blev rundet i 1989

Samme år som New Holland fejrer 60 år med traktorproduktion, markerer fabrikken i Basildon, England, nu fremstillingen af sin traktor nummer to millioner, en bedrift, som kun en håndfuld fabrikker i hele verden kan præstere.

Traktor nummer to million er en T7.225 med 225 hk, en af de mest populære T7- modeller, der produceres på Basildon-fabrikken. Den har fået en særlig lakering til lejligheden med "candy blue"-karosseripaneler, New Holland-sølv og sort grafik med Storbritanniens Union Jack-flag og et "2.000.000 Basildon Tractors"-logo samt et New Holland-logo på motorhjelmen. Traktoren har også sorte fælge med ”candy blue” fælgkanter.

"Dette er en vigtig milepæl i Basildon-fabrikkens liv og et tegn på både vores dygtige medarbejderes dedikation og vores kunders loyalitet verden over, som vi er yderst taknemmelige for", siger Carlo Lambro, New Holland Brand President.

"Fra traktorerne i 1964 til dem i dag er vi kommet langt med hensyn til kapacitet og teknologi, så vores kunder kan drive landbrug mere effektivt. Hvad der dog er uændret, er vores forpligtelse i Basildon og i hele vores virksomhed til fortsat at udvikle den teknologi, vores kunder har brug for til at forsyne deres gårde med bæredygtig energi i fremtiden."

Traktor nummer to million bliver fremvist i forbindelse med kommende arrangementer i Storbritannien og vil derefter blive udstillet i besøgscentret i Basildon.

Vigtige milepæle i 60 år
Åbningen af Basildon-fabrikken i 1964 faldt sammen med introduktionen af den nye 37- 65 hk Ford 6X-traktorserie, som skulle fremstilles der, hvilket betød, at de første af de to millioner traktorer var modellerne 2000 Dexta, 3000 Super Dexta, 4000 Major og 5000 Super Major. Inden for to år havde fabrikken produceret 100.000 af disse traktorer, og disse modeller blev senere kendt som "Pre-Force"-serien efter lanceringen af "Ford Force"-traktorerne 2/3/4/5000 i 1968, hvor de gamle navne gik på pension. Bare et år senere producerede fabrikken sin traktor nummer 250.000.

I 1984 blev traktor nummer 500.000 fremstillet fra 10-serien med Q-kabinen, der blev lanceret tre år tidligere, og som i sidste ende omfattede modeller fra 44 hk 2610 til 116 hk 8210 og introducerede nyudviklede funktioner som SynchroShift-synkromeshtransmissionen.

Fem år senere, samtidig med lanceringen af Generation III-udgaven af 10-serien i 1989, producerede Basildon sin traktor nummer en million. Året markerede også 25 års produktion på fabrikken, hvilket blev fejret med lanceringen af en række specialudgaver af Silver Jubilee 7810-traktorer.

I 1995 producerede fabrikken sin traktor nummer 1.500.000, en serie 40-model, fire år efter at den kom under nyt ejerskab efter Fiats køb af Ford New Hollands landbrugsmaskinvirksomhed, hvilket skabte det nuværende New Holland-mærke.

I juli 2024 ruller traktor nummer to million ud af produktionslinjen, hvilket markerer en mindeværdig milepæl for fabrikken i Basildon og for New Holland-brandet globalt.

I dag eksporteres fabrikkens produktion fortsat til hele verden og er vokset til at omfatte de nyeste modeller, der drives af alternative brændstoffer - som f.eks. metan og komprimeret naturgas. Disse er produkter af en nylig udvikling på anlægget, Alternative Fuels Centre of Excellence, en specialiseret forsknings- og udviklingsafdeling med fokus på alternative drivmidler.

Seneste nyheder
VIS ALLE
Begivenheder og Initiativer
New Holland introducerer AI-drevet visuel søgning efter reservedele på mycnhstore på AGRITECHNICA

New Holland introducerer AI-drevet visuel søgning efter reservedele på mycnhstore på AGRITECHNICA

Banebrydende teknologi i segmentet bruger AI til at strømline indkøb og reducere fejl i produktvalg.
Mejetærskere
New Holland Intelligence opdateringer giver dig bedre forbindelse til din mejetærsker

New Holland Intelligence opdateringer giver dig bedre forbindelse til din mejetærsker

New Holland præsenterer forbedringer på CX7- og CX8-mejetærskerne med lanceringen af den nye CX PLMi-serie, der nu er udstyret med den nyeste New Holland Intelligenceteknologi og avancerede tilslutningsmuligheder.
Landbrugstraktorer
New Holland T4.120F Auto Command: Det bedste i premiumsegmentet

New Holland T4.120F Auto Command: Det bedste i premiumsegmentet

New Hollands helt nye topmodel T4F.120F Auto Command-traktor får sin debut i november og vises for første gang offentligt på Agritechnica 2025 i Hannover.