ERGONOMISK PERFEKTION
Denne nye generation af kabiner, der er specielt udviklet til hjullæsserne i D-serien, har klassens bedste udsyn hele vejen rundt samt høj komfort og førersikkerhed. Den nye kabine er fuldt FOPS- og ROPS-certificeret, og dens udelte buede forrude giver et klart og uhindret udsyn over læsserarmene og fremragende udsyn over fronten, når bommen hæves. Udsynet bagud, til siderne og over dele, der rager ud, er fremragende og gør føreren i stand til at placere maskinen præcist og sikkert på steder med lidt plads. Det sædemonterede, fuldt justerbare armlæn er forsynet med et joystick, og på den nyudviklede sidekonsol er alle vigtige funktioner altid nemme at nå. Hold forbindelsen med Bluetooth-radioen med loftmonteret mikrofon samt AUXog USB-stik i sidekonsollen. Den avancerede ventilationspakke sikrer, at kabinen forbliver komfortabel uanset udetemperatur, og den effektive filtrering gør det muligt at arbejde i støvede omgivelser. For yderligere at øge komforten er kabinen monteret på specialdesignede affjedringsblokke, som reducerer støj og vibration og giver et støjniveau på bare 68 dB(A).