Pålidelig dobbeltknude binding. Skånsom håndtering af ballen.
New Holland har udviklet dobbeltknudessystemet, og i mere end 33 år har virksomheden kontinuerligt forbedret denne teknologi,
der er branchens førende. BigBalerens dobbeltknudesystem sikrer højere balletryk med lavere belastning på knytterne. Og med
den nye storballepresser-serie introduceres en nyudvikling af ballepresning: Loop Master™ knytterteknologien. Andenknuden
er nu en løkkeformet knude, der giver en 30% stærkere knude med forbedret brudstyrke, som reducerer risikoen for garnbrud,
men hvad der måske er endnu vigtigere, så eliminerer den garnstumper, som enten efterlades i marken eller finder vej ind på
foderbordet. Det lyder måske ikke som så meget, men tænk på, at miljøet spares for op til 6 km garnstumper ved produktionen af
10.000 baller pr. sæson. Knytterteknologien er skræddersyet til BigBalerens mål med fire knyttere på BigBaler modellerne 870 Plus
og 890 Plus eller seks knyttere på BigBaler 1270 Plus og 1290 Plus varianterne. Med mere end 15.000 baller produceret uden fejl, er
driftssikkerhed og præcision standard. Forbedret håndtering af støv og skånsom balleaflægning fuldender den hidtil mest avancerede
ballepresserteknologi. Ganske enkelt: efter 25 år er BigBaleren stadig førende på marken.