DOBBELT KNYTNING

PRÆCIS BINDING. SKÅNSOM BALLEHÅNDTERING

Som udvikler af dobbeltknudesystemet, har New Holland i over 25 år konstant forbedret denne førende teknologi, som på BigBaleren garanterer højere balletæthed med mindre belastning af knuderne. Bindingen er skræddersyet efter BigBalerens dimensioner med fire knuder på BigBaler 870 og 890 modellerne, eller seks knuder pr. balle for BigBaler 1270 og 1290 versionerne. Men det er ikke det hele - med 15000 knyttede baller uden en enkelt fejl, følger pålidelighed og præcision med som standard. Bedre tætning mod urenheder og skånsomt udkast, fuldender branchens mest avancerede presserteknologi. Efter et kvart århundrede er storballepresserne stadig de førende på markedet.


Læs mere

KNUDE EFTER KNUDE MED OPTIMAL BALLEKVALITET

Der garanteres en meget høj ballepresningsgrad, eftersom der praktisk talt ikke er nogen belastning på garnet eller knuden under balledannelsen. Hvordan er det muligt? Teknisk set er årsagen, at to garnfødningspositioner bevirker, at garnet ikke glider hen over ballen, mens afgrøden skubbes gennem ballekammeret. Derudover laves den sidste knude på den færdige balle, før den første knude bindes på den nye balle for ekstra pålidelighed under processen.


Læs mere

RENE KNYTTERE FOR ØGET PRODUKTIVITET

Knytterpålideligheden er afgørende for presserarbejdet. Det er knudens kvalitet, som holder sammen på ballen snarere end selve materialet. Den opdaterede knytterafskærmning holder knytterne fri for urenheder for øget præstation. Der er brugt avanceret computerudviklet teknologi, som analyserer luftflowet omkring knytterne og områder med stillestående luft med mulighed for ophobninger, er elimineret. Tre blæsere med præcisionsplacering fjerner urenheder, før de opstår. Til arbejde under specielt støvede forhold, som f.eks. presning af halm fra majsplanter, er et automatisk blæserkit til rådighed, som leder en højtryks luftstrøm ind i knytterne, drevet af traktorens trykluftbremser. Frekvensen styres via IntelliView™ monitoren.


Læs mere

OMGÅENDE REGISTRERING AF EVENTUELLE FEJLBINDINGER

Hvis der mod forventning bindes forkert, registrerer en avanceret føler omgående fejlen og informerer føreren via IntelliView™ monitoren. De traditionelle indikatorflag understøtter systemet ved at give føreren en visuel advarsel, hvis der udkastes en fejlbundet balle.


Læs mere
Top Service:
Twitter: @NHTopService


New Holland Agriculture a brand of CNH Industrial ©
Tilbage til toppen