Roll Belt

NY ROLL-BELT. FORNY DIN PRESSERSTIL.

New Holland har været førende indenfor rundballepressersegmentet i over 25 år og har introduceret en lang række fornyelser, som har revolutioneret den måde, pressere med variabelt kammer arbejder på i dag. Over 235.000 Roll-Belt pressere arbejder over hele verden i hænderne på kyndige landmænd og maskinstationer for at skaffe afgrøden i hus. Denne seneste generation er designet til at sætte nye standarder for rundballepresning med avanceret Roll-Belt teknologi, som kan forbedre kapaciteten med op til 20% og presningsgraden med op til 5%. Derudover kan man vælge mellem pressermodeller med max. ballestørrelse på 150 cm eller 180 cm, afhængig af de individuelle behov. Og Roll-Belt presserens udformning med det karakteristik buede design giver et ekstra strejf af klasse under arbejdet.


Læs mere

FREMRAGENDE KAPACITET

Hvis du søger variabelt kammer med høj produktivitet, er New Holland Roll-Belt pressere den perfekte løsning. Kapaciteten er blevet øget med op til 20% takket være det opdaterede pick-up design, som rydder enhver mark 20% hurtigere eller udfører 20% mere arbejde hver dag. Den øgede kapacitet sikrer, at der presses mere afgrøde under optimale forhold. Hjælpevalsen gør alt dette muligt, ved at lede afgrøden endnu mere effektivt ind i rotoren. Der er barberet adskillige sekunder af den i forvejen utroligt lave omviklingstid for at få dig tilbage til presningen i marken endnu hurtigere.


Læs mere

BALLEKVALITET

Roll-Belt sikrer konstant ballekvalitet i særklasse. Følere for presningsgrad i hver side af kammeret sikrer en ensartet presningsgrad og føreren kan vælge, hvor blød kernen skal være. En blødere kerne er perfekt til let fodring og giver ballen mulighed for at “ånde”, hvorimod en mere fast kerne er velegnet til ubesværet opbevaring og håndtering. De endeløse remme styres af et netværk af følere, der sikrer at de kun udvides, når den ønskede presningsgrad er nået og disse tætte baller kan modstå selv den mest intensive håndtering helt uden besvær. En ensartet wrapping fuldender pakken.


Læs mere

UBESVÆRET SERVICE

Roll-Belt presseren hører hjemme i marken og den effektive service og vedligeholdelse, sikrer at presseren kan bruge mere tid på arbejdet i marken og mindre tid på gårdspladsen. De helstøbte side- og forskærme betyder, at føreren har uhindret adgang til alle servicepunkter og bevægelige dele for at holde presseren i optimal stand. Alle servicepunkter kan nås fra jorden og ekstra netopbevaring øger effektiviteten. Luk op: service. Luk ned: tilbage til arbejdet.


Læs mere

DEN TOTALE ARBEJDSGLÆDE

Føreren vil nyde de lange arbejdsdage med Roll-Belt presseren, som er designet med fokus på brugeren. En stort udvalg af overvågningsmuligheder, inklusiv ISOBUS kompatibilitet sammen med IntelliView™ III farve touchscreen monitoren sikrer let og ubesværet betjening af presseren. “Drop floor” teknologien, som kan betjenes fra førerkabinen sammen med presningsgradkontrolfunktionerne øger produktiviteten og mindsker førertræthed. Derudover er muligheden for hydraulisk rotorreversering med til at lette arbejdsbyrden under presningen.


Læs mere

PRÆCIS, SOM DER STÅR PÅ SKÆRMEN

Roll-Belt presserstørrelsen kan straks aflæses af kunden. Hvordan? Den er skrevet på skærmen. Roll-Belt navnet henviser til de endeløse remme, som danner ballen. Tallene 150 eller 180 angiver max. ballediameteren i centimeter. Hvad betyder det for dig? At du kan købe din Roll-Belt presser i sikker forvisning om, at dens størrelse vil passe perfekt til dine behov. Med New Holland er du sikret optimal produktivitet.


Læs mere
social stream
Top Service:
Twitter: @NHTopService


New Holland Agriculture a brand of CNH Industrial ©
Tilbage til toppen