PRECISION FARMING

 

New Holland tilbyder flere nøjagtighedsniveauer. Dette giver dig mulighed for at vælge den præcisionsgrad, der passer til dit behov og budget. Når du benytter RTK-korrektion med IntelliSteer, har du garanteret gentagelsesnøjagtighed fra år til år.


Læs mere

IntelliSteer® styring

Der kan fås en komplet serie af styreløsninger fra New Holland. Du kan endda specificere din nye FR Forage Cruiser med fuldt integreret IntelliSteer® automatisk styresystem direkte fra fabrikken. Fuldt kompatibel med de nøjagtige RTKkorrektionssignaler kan IntelliSteer sikre nøjagtighed helt ned til 1-2 cm mellem banerne, fra år-til-år. Automatisk rækkestyring til majsskæreborde er bare en af de yderligere mange funktioner, der er beregnet på at øge din høsteffektivitet og produktivitet.


Læs mere

Præcis udbyttemåling

Der vises også udbyttedata på IntelliView™ IV monitoren ved hjælp af to følere, som er monteret i fødevalseforbindelsen og registrerer afgrødeflowet. Denne funktion er kombineret med maskinens kørehastighed for at sikre præcise data om udbyttet. Disse data kan udskrives på printeren i maskinen. Derudover kan de analyseres ved hjælp af avanceret PLM® software, der forsyner kunderne med præcise udbyttekort til finjustering af input med henblik på forbedret fremtidig indtjening. Denne 360° service kan sikre en stor konkurrencemæssig fordel, når det gælder om at få fat i indbringende kontrakter.


Læs mere

Fugtighedsmåling i realtid

Det modstandsdygtige fugtighedsmålingssystem er kalibreret til både majsog græsafgrøder og giver føreren aflæsning på kabinens IntelliView™ IV monitor af det gennemsnitlige fugtighedsindhold i realtid. Systemet kommunikerer med ActiveLOC™ systemet, som automatisk kalibrerer afgrødelængden for at sikre ensilage med det højest mulige næringsindhold afhængig af fugtighedsindholdet i hvert individuelle skår. Dette giver mulighed for præcis tilførsel af additiver fra 400 liter tanken for at sikre ensilage af maksimal kvalitet og for at undgå den alvorlige risiko for skimmelvækst.


Læs mere

Altid præcist på sporet

Majsskæreborde kan specificeres med rækkestyring, så din FR holdes perfekt i sporet. To følere overvåger konstant afgrødens position, når den kommer ind i skærebordet, og styrer automatisk maskinen for at sikre vinkelret indføring, selv i dårlig sigtbarhed eller ved høje hastigheder. Systemet anvendes sammen med IntelliView™ displayet og det integrerede IntelliSteer® autostyresystem, og der skelnes mellem snittede og ikke snittede rækker. Dette gør det lettere at arbejde om natten og udføre avancerede høstaktiviteter som f.eks. overspringning af rækker for at sikre, at bordet altid fyldes 100% hele tiden.


Læs mere

Telematik: hold styr på din maskine hjemme fra kontoret. Nu med Professional pakke i 3 eller 5 år.

Med MyPLM®Connect kan du etablere forbindelse til din FR hjemme fra kontoret ved hjælp af det mobile netværk, og du kan få vist mere end 40 driftsparametre. Du kan være i konstant kontakt med dine maskiner, og du kan endvidere sende og modtage information i realtid, hvilket sparer tid og øger produktiviteten. MyPLM®Connect Professional-pakken giver fuld maskinovervågning og styring. Kort sagt vil MyPLM®Connect hjælpe dig med at reducere dine brændstofudgifter, forbedre administrationen af maskinparken og øge sikkerheden, i en enkelt pakke.


Læs mere

MyNewHolland™ digitalt landbrug

Med MyNew Holland™ portalen og app’en kan du registrere og administrere dit udstyr, få adgang til specifikke dokumenter, undervisning og tjenester samt support, inklusive Uptime Support, på et og samme sted. Du kan også se og administrere flådeaktivering og PLM abonnementer. Med MyNew Holland™ får du adgang til MyPLM®Connect telematik-portalen med visning af maskinerne i realtid, analyse af agronomiske data gennem fildeling, sammen med andre tjenester, der øger produktiviteten.


Læs mere

NutriSense™ NIR registrering i realtid

Den fabriksmonterede NutriSense™ NIR sensor-teknologi til analyse af næringsstoffer, der fås som ekstraudstyr, er fuldt integreret i IntelliView™ skærmen og viser og registrerer en række parametre om fugtindhold og næringsstoffer i afgrøden i realtid. Overvågede parametre omfatter fugt, protein, fedt, stivelse, Neutral Detergent Fibre (NDF) samt Acid Detergent Fibre (ADF). Disse data kan registreres med FR finsnitterens DGPS-signal, og der kan dannes kort over indhold af næringsstoffer, som kan uploades automatisk til MyPLM®Connect portalen for yderligere præcisering af mængden af tilførte materialer, som øger det fremtidige udbytte.


Læs mere