Den rigtige maskine til jobbet
New Hollands minigravere har en kapacitet fra 1,7 til 6,0 tons. Der kan vælges mellem modeller med styrtbøjle, med kabine eller SR
kort radius uden udsving på bagenden, og således den helt rigtige model til landskabspleje, pleje af rekreative områder, landbrug,
havebrug, planteskoler, vingårde samt entreprenørvirksomhed. Maskinerne kan blandt andet anvendes til etablering af kørespor,
arbejde i forbindelse med kunstvanding og dræning, anlægsarbejde og vedligeholdelse, etablering af hegn, midlertidigt byggeri samt
pleje af afgrøder.
Bommen og graveskovlen gør minigraveren meget alsidig med kraft som på en gravemaskine, og der kan anvendes mange
forskellige hydraulisk drevne redskaber såsom jordbor, slagleklippere og kantklippere, skærebjælker og save. Med samme bom og
graveskovl kan der anvendes hydrauliske sakse, hamre samt tungere redskaber såsom stubfræsere.
Har du brug for mere? Med et monteret sæt til håndtering af genstande kan alle modeller bruges til løft af tung last med en løftekrog
på skovlens led. Disse alsidige modeller står klar hos New Hollands forhandlere af landbrugsudstyr.
Kompakte. Højtydende. Meget alsidige.
Med de kompakte mål kan New Hollands minigravere komme til på steder med vanskelige adgangsforhold. De kompakte mål er
parret med en høj ydelse. Udviklet til lange arbejdsdage, og hver model har klassens højeste ydelse ved gravearbejde kombineret
med evnen til at kunne anvende en lang række redskaber.