Ren ydelse. Kontant produktivitet.
Alle maskiner i T5 Electro Command serien er udstyret med 3.6 liters Common Rail F5 motorer udviklet og produceret af
FPT Industrial, der fuldt ud lever op til de strenge Stage V emissionskrav. De optimerede, højtydende og utroligt støjsvage motorer
yder fra 101 - 117 hk, har op til maks. 506 Nm moment og 5% ekstra drejningsmoment i forhold til de tidligere Tier 4B motorer, og er
dermed endnu mere produktive. Og med et hk-til-vægt forhold på kun 38,9 kg/hk er T5 din perfekte landbrugspartner. Hele T5 Electro
Command serien anvender ECOBlue™ Compact HI-eSCR 2 og har lav recirkulation af udstødningsgas (EGR) for overholdelse af Stage
V standarden. Dette er i fuld overensstemmelse med New Hollands Stage V strategi, der bygger på anvendelse af Compact SCR og
Low Rate EGR til mindre effektkrævende maskiner med lavere krav til køling, og hvor maskinernes generelle mål har afgørende
betydning. Sammenlagt giver dette en overlegen effektivitet. Som du kan forvente af den førende producent på miljøområdet.