Mere end 165 års erfaring med fremstilling af plove
New Holland plove produceres på vores specialiserede fabrik Överum i Sverige. På
fabrikken i Överum er der blevet produceret plove i mere end 165 år - og hver fremstillet
plov er et resultat af denne enorme erfaring. Stål er stadig det vigtigste materiale, og
det er noget, som ingeniørerne i Överum ved meget om, da fabrikken har arbejdet
med stål i godt 360 år. Moderne muldplader er fremstillet af carboniseret hærdet stål -
hvilket gør disse dele til de mest holdbare på markedet. Behandlingstiden er omkring
18 timer i et kulstofholdigt miljø efterfulgt af fire timers afkøling med anvendelse af
kvælstof. Derefter opvarmes muldpladerne i 30 minutter for at forme dem, efterfulgt
af yderligere to timers genopvarmning til 150°C for at fjerne alle spændinger. Denne
bearbejdning af muldplader giver den ønskede effekt, nemlig hård overflade og sej
kerne. Resultatet: ultimativ ydelse, stor holdbarhed og lang levetid.