Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter
Nyheder

GODE ERFARINGER MED T6.175 DYNAMIC COMMAND


​Søren Villadsen fik i slutningen af 2018 leveret den nye New Holland T6 Dynamic Command i form af den største af de 4-cylindrede modeller, T6.175. Med allerede næsten 600 timer på klokken har den vist ikke stået meget stille siden. Søren Villadsen driver 375 hektar sammen med 6 mand, deriblandt sønnen Frederik, som ofte er chauffør i den nye traktor.

”Vi troede først den var 6-cylindret, så meget overskud er der i den. Den trækker bare. Men ellers bruger vi den rigtig meget til læsserarbejde, og her er vi især glade for den nye Dynamic Stop/start funktion, hvor man altså styrer igangsætning og stop uden at skulle bruge koblingen. Det er en hel del nemmere,” fortæller Frederik Villadsen

T6 Dynamic Command har mange automatiske features f.eks. også Transport Power Management, hvor motorkarakteristikken ændres over 22 km/t, for mere konstant effekt over omdrejningsområdet og dermed en mere ensartet acceleration.

”Vi har altid kørt New Holland, og med den nye T6.175 Dynamic Command oplever vi endnu et stort skridt op. F.eks. ser vi igen en forbedring på forbruget af brændstof,” fortæller Søren Villadsen.

Sammen med den effektive FPT motor på 4,5 liter har Dynamic Command transmissionen sat rekord – nemlig i DLG Power Mix 1.0 – testen for brændstofforbrug. Resultatet: Kun 258 g/kWh og 23 g/kWh AdBlue – det laveste, der nogensinde er målt med testen på en 4-cylindret landbrugstraktor.

”Da vi nu arbejder meget med læsser har vi også det nye Advanced joystick i. Det er rigtig nemt og behageligt at bruge. Samtidig med at man styrer læsseren, kan man nemlig også foretage gearskift. Forresten når vi snakker gearskift, så er det utroligt smidigt og hurtig. Der er virkelig tale om udvikling, når jeg kigger tilbage på ældre modeller vi har haft. Og det er alt sammen noget, der bidrager til en behagelig arbejdsplads i kabinen. Trods mange timer, så bliver man ikke træt”, slutter Frederik Villadsen.

T6 Dynamic Command var med på Agromek 2018, hvor der var stor interesse for modellen blandt de besøgende. Og en Agromek Award blev det også til – ligesom den også fik ”Machine of the Year 2018” titlen på Agritechnica.



Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter