Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter
Nyheder

NY TH ELITE TELESKOPLÆSSER KØRER GODT HOS WILLIAMSBORG


​Williamsborg er et større landbrug indenfor planteavl og produktion af slagtekyllinger. Maskinparken har i mange år omfattet New Holland traktorer, høstmaskiner og teleskoplæssere.
Men der skal også noget til for at drive og pleje næsten 1300 hektar og en produktion på over en million kyllinger om året. Godsforvalter på stedet er Mogens Augustesen med 7 mand i teamet.

Seneste tilføjelse i maskinhuset kom i starten af året – den nye New Holland TH7.42 Elite teleskoplæsser.

”Vi havde en LM7.42 før. Den var vi godt tilfredse med, men vi kan tydeligt mærke, at der med den nye model er sket et stort skridt fremad. Den har virkelig god trækevne, men det oplever vi generelt med FPT motorerne. Det kører bare, og brændstoføkonomien er god. Hydraulikkapaciteten er også et punkt med overskud, selv ved lave omdrejninger hvor arbejdet med bommen kører hurtigt og sikkert. Løftekapaciteten på de 4,2 tons er også mere en rigeligt. Den kører hver dag, og de daglige service-checks er hurtigt overstået med den lette adgang til motorrummet”, fortæller Mogens Augustesen

TH7.42 Elite har en 4 cylindret FPT 4,5 liter ECOBlue Hi-eSCR Tier4B motor under hjelmen. Motoren yder max. 143 HK. Serviceintervallet på olie og filter ligger på 600 timer. Hydraulikpumpen præsterer 140 l./min. og er af CCLS typen.

”Vi har også lagt mærke til den nye transmission. Den skifter rigtig godt, blødt og hurtigt, og det samme gælder for vendegearet. Det er fint når vi læsser korn eller muger ud i kyllingestalden, hvor den let kommer ind. Man bliver heller ikke træt, når vi kører mange timer, for lydniveauet er lavt, udsynet godt og betjeningen kan vist ikke være meget bedre”, fortæller Mogens Augustesen.

TH7.42 Elite har en ny 6x3 Powershift transmission der kan køres enten helt manuelt, i Semi-Auto eller fuld Auto mode.

”Den nye styling ser godt ud, og den kommer måske heller ikke helt så hurtigt til at se beskidt ud. Den passer også godt sammen med de øvrige New Holland maskiner, som i dag, hvor den læsser korn i selskab med vores T7.270 Auto Command Blue Power. Men det er ikke kun maskineriet vi er godt tilfredse med, for god service og support har vi altid hos Maskinpartner”, slutter Mogens Augustesen



Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter