Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter
Nyheder

Stor nyhed på knyttere


​På New Holland storballepressere kommer der til sæson 2020 en række mindre opdateringer – og en stor nyhed på vore knyttere.

NYT KNYTTERSYSTEM – LOOP MASTER™ SPARER MILJØET FOR MANGE KILOMETER GARNRESTER
Den store nyhed ligger i pressernes knyttere. New Holland har næsten altid kørt med det velkendte dobbeltknude system, hvor hver balle bliver bundet med to knuder. Det har bevist en række fordele i kraft af en meget sikker knudefremstilling, et langtidsholdbart knytterapparat og sikker ballepresning med meget få fejl.

Dette er nu videreudviklet til det nye New Holland LoopMaster™, som er navnet på det nye knyttersystem.

Det har den fordel, at der ikke laves nogen garnstumper i processen og at andenknuden bliver væsentligt stærkere – faktisk hele 30% stærkere. LoopMaster™ kombinerer faktisk den velkendte Deering knude (som altid er blevet brugt) med Cormick knuden, som er en løkkeknude. Det er New Holland i stand til ved kun at tilføje en 15 graders knytterrotation og åbne knytternæbet til sidst i knyttercyklussen.

I denne sidste del af cyklussen åbnes garnholderen i garnskiven, så afstrygeren med garnkniven ikke skærer garnet, men bare trækker garnet ud af garnskiven. Knytternæbet som åbnes i sin sidste 15 graders rotation trækker ikke længere garnenderne ud af knuden, men lader dem sidde som en del af knuden.

LoopMaster™ er en genial opfindelse på New Hollands knyttersystem. Det reducerer faktisk antallet af bevægelige dele i apparatet, og gør den ellers svageste knude i cyklussen til den stærkeste. En anden stor fordel er, at bindeprocessen eliminerer rester af bindegarn på ballen. Det betyder mindre forurening af foder (forbedret foderkvalitet) og af naturen.

EN HEL RÆKKE ANDRE OPDATERINGER TIL NÆSTE SÆSON
De mindre opdateringer til BigBaler presserne omhandler et kraftigere pickupstøttehjul og flere indstillingsmuligheder på halmskårtrykrullen. Rotorsnitter-designet og afskrabersystemet er lavet bedre og er blevet meget bedre til at holde området rent for afgrøde og blokeringer under presningsarbejdet. Sammen med dette er den individuelle knivbeskyttelse blevet dobbelt så kraftig for at sikre at knivene forbliver i afgrøden og laver en bedre snitning af afgrøden. I presserens forkammer er det hævede gulv og slidpladerne hertil flyttet en halv bredde, så sensorfingrene nu ligger i midten. Dette minimerer risikoen for at sten og afgrøderester klemmer sig fast.

Læs denne og andre historier i vores seneste Blue & You magasin



Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter