Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter
Nyheder

New Holland Loop Master-knytterteknologi vinder guld ved 2021 Edison Awards


Bindeteknologien til pressere har modtaget flere priser og anerkendes som en af de bedste løsninger til bæredygtigt landbrug. Den giver kunderne betydelige miljømæssige fordele og besparelser.

New Holland Agriculture blev udmærket med guld ved 2021-udgaven af Edison Awards for den banebrydende Loop Master™-knytterteknologi på serierne BigBaler 1290 High Density og BigBaler PLUS. Denne pris, der uddeles hvert år, anerkender fremskridt inden for produkt- og serviceudvikling, markedsføring samt menneskecentreret design og innovation. Vinderne udvælges på basis af fire kriterier: Koncept, værdi, levering og påvirkning.

Carlo Lambro, New Holland Brand President, udtaler: “Vi er stolte af at modtage denne anerkendelse for vores patenterede Loop Master-teknologi, der giver vores kunder betydelige besparelser og miljømæssige fordele. Vores team ved, at ballekvalitet er afgørende for maksimal produktivitet og minimalt spild, og i løbet af årene har de fokuseret på, hvordan disse to aspekter yderligere kan forbedres, samtidig med at presningen udføres endnu mere bæredygtigt.”

Felix Ramuenke, Global Product Manager for storballepressere tilføjer: “Loop Master-teknologien kombinerer det bedste fra to eksisterende knytterteknologier i en banebrydende løsning. Denne unikke løsning har fået stor opmærksomhed fra brancheeksperter og landmænd, og den er blevet godt modtaget af kunderne.”

Loop Master-teknologien har modtaget flere branchepriser som anerkendelse af en unik løsning. Den kombinerer koncepterne fra de to eksisterende knytterteknologier, løkkebindeapparatet og det dobbelte bindeapparat. Dels fjerner teknologien de løse ender, der genereres med dobbeltknytterteknologien, og som efterlades i marken, og det koster landmændene penge og udgør en fare for husdyr, der fortærer presset foder, og desuden forurener det miljøet. På den anden side har Loop Master-løsningen implementeret den høje trækstyrke fra ’løkke’-bindeapparatet og øget den med 26 %. Det betyder, at der kan anvendes garn af lavere kvalitet, og ballerne er mere modstandsdygtige over for håndteringen.

Fordelene ved Loop Master-teknologien er klare: Ved at fjerne fraskæringer spares der 50 kg eller 6 km garn på en sæson med 10 000 baller, og det giver pris- og miljøfordele. Den højere trækstyrke kombineret med den nye pressers højkomprimeringssystem giver tættere baller og optimerer transporten med flere tons for hver læs. Det betyder, at der skal transporteres færre læs, og det reducerer yderligere påvirkningen på miljøet.



Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter