Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter
Nyheder

New Holland Agriculture skitserer sin strategi for 2021 på virtuel, europæisk pressekonference


New Holland Agriculture afholder i dag sin første europæiske, virtuelle pressekonference, hvor virksomheden præsenterer sin strategi og sit produkttilbud for første halvdel af 2021. Det er en af tre digitale begivenheder, som mærket afholder i februar for at opretholde en konstant dialog med sine medarbejdere, forhandlere og landbrugspressen, når de sædvanlige muligheder for møder er begrænset som følge af Covid-19-restriktioner. Denne begivenhed holdes på en ny platform, der vil give et stort publikum en problemfri oplevelse.

Begivenhedens titel, “Let’s get it done… all_ways”, udtrykker New Hollands fremadskuende attitude og virksomhedens mulighed for at klare alle udfordringer – selv uforudsete situationer.

En solid præstation i udfordrende tider
Trods et opsving i mange lande i sidste halvdel af 2020 blev den europæiske branche for landbrugsudstyr ramt, da omsætningen faldt i alle segmenter. På trods af det sluttede New Holland året med kun en lidt lavere markedsandel end normalt, og man bevarede sin førende position på markeder som Italien, Polen, Danmark, Belgien, Holland, Portugal og Ukraine.


Carlo Lambro, Brand President New Holland Agriculture, udtaler: “På globalt plan sluttede New Holland året med et solidt resultat, der bekræfter styrken i vores mærke. Vores fokus for 2021 vil være at konsolidere vores vision om at være et full-line mærke. For at gøre dette vil vi fortsat udvikle vores fulde sortiment, så vi kan tilbyde stærke produkter i alle landbrugssegmenter, og vi vil fortsætte med at udvikle vores vores Clean Energy Leader initiativ – med nye innovationer og nye, vigtige partnerskaber.”


Sean Lennon, Vice President Europe, New Holland Agriculture, tilføjer: “I Europa var første halvdel af 2020 især en udfordring, men New Holland skred straks til handling for at garantere sikkerheden for sit team og virksomhedens forhandlere og for at beskytte deres økonomiske bæredygtighed. Vi implementerede hurtigt tiltag – nogle af dem er stadig i brug – og målrettede finansielle initiativer til forskellige markeder. I andet halvår begyndte vores branche at vise tegn på bedring med et stigende salg.”


“I 2021 er vores strategiske mål yderligere at slå vores position som et 360 graders mærke fast ved at styrke vores rolle som full-line virksomhed, der betjener alle kunder og tilfredsstiller alle deres behov. Det gør vi ved at tilbyde stærke værdier og eksklusive produkter og serviceløsninger. På høstsiden stræber vi efter at øge salget og fastholde vores position som førende inden for teknologi og produktivitet”, oplyser han.

Full-line mærke med fornyelse og udvidelse af sortimentet
New Holland investerer hele tiden i yderligere at forbedre og udvide produktudbuddet med nye serier, modeller og innovationer, som f.eks. de produkter, der vises frem på dagens begivenhed, og som vil nå markederne i første halvdel af 2021:
Den metandrevne traktor vil blive leveret til udvalgte kunder i Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien og Benelux som forberedelse til dens introduktion i New Hollands sortiment senere på året.
To vigtige partnerskaber vil bringe nye innovationer ind i specialsektoren: En ny biometantraktor prototype, der vil blive testet i Fontanafreddas vingårde, og et innovativt koncept til elektrificering af redskaber til vingårde og frugtplantager udviklet sammen med den italienske producent Nobili.
CH7.70 Crossover Harvesting™-mejetærskerne tager teknologien og produktiviteten et stort skridt fremad med uovertruffen kapacitet og alsidighed i mejetærskerne i mellemområdet.
Den nye BigBaler High Density Packer-model med tre pakkergafler med hver 3 tænder yder samme suveræne præstation som den prisbelønnede Cutter-version.
Den sekscylindrede T6.160 Dynamic Command™-traktor er et ægte multitalent, der kombinerer kompakt størrelse og en sekscylindret motor med New Hollands eksklusive dobbeltkoblingsteknologi.
Løsningerne til præcisionslandbrug vil blive yderligere udvidet, når dataadgangen med de betroede partnere DATACONNECT og DKE AGRIROUTER kommer til at fungere helt.
New Hollands redskabstilbud vil blive udvidet med den nye grubbere og de kompakte tallerkenharver fra Maschio Gaspardo samt en hækmonteret SRC radrenser til fjernelse af ukrudt mellem rækkerne.
New Hollands hjullæssere er blevet yderligere forbedret, så de nu giver ekstra TCO-besparelser og en langt bedre føreroplevelse.

Der vil komme flere produktlanceringer i anden halvdel af året, så New Hollands sortiment yderligere udvides.

Næste aftale med New Holland: YOUNIVERSE, den virtuelle landbrugsmesse (9.-18. April 2021)
New Holland planlægger yderligere digitale begivenheder for at holde regelmæssig kontakt med kunder, forhandlere og landbrugspressen. Starten går med eventet YOUNIVERSE, den digitale messe, hvor New Holland står klar til at modtage gæster på en virtuel udstillingsstand. Det vil være den første af den type messer for landbrugsmaskiner, som afholdes på en ny, interaktiv platform, der vil føre deltagerne ud på en opdagelsesrejse i en unik og dybdegående infotainment-oplevelse.



Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter