New Holland lancerer en ny T5S traktor på SIMA

6 November 2022
New Holland lancerer en ny T5S traktor på SIMA
  • Den nye T5S: en uundværlig, højtydende allrounder. Den nye mellemstore allrounder T5S fås i to modeller med 90 hk eller 100 hk, og der kan vælges mellem fuldt mekanisk transmission og powershuttle transmission
  • T5S er finalist i kategorien ‘Best Utility’ i forbindelse med Tractor of the Year 2023

New Holland udvider serien af T5 traktorer med den nye T5S mellemstore allrounder. Disse uundværlige, robuste, højtydende og brugervenlige maskiner sikrer maksimal ydelse og produktivitet, så man får arbejdet gjort under alle forhold.

Med en akselafstand på 2350 mm og en vægt på ca. 4 tons er T5S en ægte allround-traktor til kvægbrug og blandede bedrifter, med maksimal alsidighed med front- og hækmonterede redskaber, fra materialehåndtering til halm og foder, fra let jordbehandling til gødningsspredning og transport.

Oscar Baroncelli, New Holland Global Head of Tractors, udtaler “Disse nye modeller i serien understreger, at T5 traktorerne er alsidige, kompakte maskiner med klassens bedste ydelse. Vi er stolte over den internationale anerkendelse og over, at T5 igen blev udvalgt til “Best Utility” kategorien i forbindelse med Tractor of the Year 2023.”

Høj ydelse og effektivitet
Den nye maskine fås i to versioner, med 90 hk og 100 hk, med en FPT F5 Stage V firecylindret motor med 3.6 liters slagvolumen. Det optimerede design af turboladeren og stemplerne sikrer høj ydelse og effektiv brændstofudnyttelse, med maks. effekt opnået ved bare 1900 o/min og det højeste drejningsmoment i klassen (450 Nm på T5.100S) opnået ved bare 1300 o/min, med en imponerende forøgelse af drejningsmomentet på op til 47%, der giver en hurtig belastningsrespons.

T5S Traktorerne har et udstødnings-efterbehandlingssystem med en dieseloxideringskatalysator, et dieselpartikelfilter og en SCR-enhed (selektiv katalytisk reduktion) i en enkelt, vedligeholdelsesfri, kompakt enhed placeret under motorhjelmen, med perfekt udsyn og manøvredygtighed, stor frihøjde og nem montering af en frontlæsser. Traktorerne har et 600-timers serviceinterval på motoren, og al daglig vedligeholdelse klares nemt fra venstre side.

T5S fås enten med 12x12 transmission eller som ekstraudstyr med 20x20 transmission med krybegear, som mekanisk eller powershuttle transmission med jævnt og hurtigt retningsskift uden brug af koblingen.

Hydrauliksystemet har to pumper: en 36 l/min pumpe til servostyringen og yderligere en pumpe med op til 82 l/min til fjernventilerne. Den nye ekstra pumpe MegaFlow™ giver hurtigere cyklustider med frontlæsseren og hurtig hævning og sænkning af redskaber. Dette suppleres med en 540/540E/1.000 o/min elektrohydraulisk aktiveret PTO med soft start-aktivering, ECO-funktion og kørehastighedsstyring. Der fås op til tre hydrauliske fjernventiler, alle med tryk-træk system, som gør det nemt at koble til og fra. T5S traktorerne fås fra fabrikken med en integreret pakke, der forbereder dem til brug med frontlæsser, samt yderligere udstyr, inklusive fabriksmonteret frontlift og PTO.

T5S har en klasse 1 HD-aksel med valg mellem forskellige sporvidder – selv den smalle 1,4 m, som er perfekt på gartnerier og hos frugtavlere.

Suveræn komfort og perfekt udsyn
Den nye T5S baglift har 2 udvendige løftecylindre, som øger ydelsen og gør betjeningen nemmere. Traktorerne har en overlegen 4.4 tons maks. løft ekapacitet og har Lift-o-Matic betjeningselementer til hurtig løft og sænkning af redskaber til en forindstillet position.

T5S traktorerne har fordel af en ny rummelig kabine med fire stolper med 320 graders udsyn. Der er adgang til kabinen med flad bund gennem døre i fuld længde, og den høje førerkomfort sikres med et luftaffjedret sæde og et fritsynstag til læsserarbejde. T5S traktorerne hører til i den lavere ende af T5 serien, men de fås samtidig med et stort udvalg af udstyr, hvis man ønsker dette. Ekstraudstyret omfatter PLM Connect telematik, EZ-Pilot autostyring og det ISOBUS UT/TC-kompatible IntelliView™ 4 display.

Kort sagt, så har denne nye serie af New Holland allround-traktorer en lang række nye funktioner, den mest komfortable og rummelige kabine med klassens bedste udsyn, renere motorer med hurtigere respons, kraftigere lifte og høj hydraulikkapacitet. Inden for allround-traktorer er New Holland fortsat førende med en høj grad af innovation, med bæredygtige løsninger, der lever op til kundernes krav, og med en ambition om at forbedre ydelsen og produktiviteten, samtidig med at førerkomforten maksimeres.

Seneste nyheder
VIS ALLE
Industrimaskiner
New Holland C314X Electric Mini Track Loader er en emissionsfri og støjsvag løsning på udfordringer inden for materialehåndtering

New Holland C314X Electric Mini Track Loader er en emissionsfri og støjsvag løsning på udfordringer inden for materialehåndtering

New Hollands fuldt elektriske C314X kompakte bæltelæsser er velegnet til miljøer, der er følsomme over for støj og emissioner, og til arbejde i nærheden af mennesker og dyr, og den vil blive vist sammen med andre maskiner fra serien af let udstyr på Agritechnica 2025.
Ballepressere
New Holland lancerer Roll-Belt™-ballepressere med variabel kammer, der er forbedret med hensyn til teknologi og holdbarhed – samt den nye biologisk nedbrydelige Nature’s Net Wrap

New Holland lancerer Roll-Belt™-ballepressere med variabel kammer, der er forbedret med hensyn til teknologi og holdbarhed – samt den nye biologisk nedbrydelige Nature’s Net Wrap

New Holland bygger endnu mere teknologi, konnektivitet og holdbarhed ind i sine variable kammer-rundballepressere med den nye Roll-Belt™ 180 PLUS og 150 PLUS.
Landbrugstraktorer
New Holland T4.120F Auto Command: Det bedste i premiumsegmentet

New Holland T4.120F Auto Command: Det bedste i premiumsegmentet

New Hollands helt nye topmodel T4F.120F Auto Command-traktor får sin debut i november og vises for første gang offentligt på Agritechnica 2025 i Hannover.