VORE FORNYELSER

​​​

T7 Methane Power LNG (Liquified Natural Gas) er det næste trin inden for udviklingen af Methane Power traktorer

New Holland vinder to sølvmedaljer for T7 Methane Power LNG og T4 Electric Power traktorerne


New Holland vinder to sølvmedaljer for T7 Methane Power LNG og T4 Electric Power traktorerne

T7 Methane Power LNG: fremtiden inden for metan og nøglen til bæredygtig cirkulær økonomi
Den første af to sølvmedaljer er givet til T7 Methane Power Liquified Natural Gas traktoren, pt. en prototype på vej mod produktion. Den blev præsenteret i december 2022 på CNH Industrial Tech Day og traktoren vil være et af højdepunkterne for New Holland på Agritechnica 2023 i november i Hannover. Den er udviklet af CNH Industrials eget design-team, med en ny ‘Clean Blue’ farve og udvendige elementer, der matcher mærkets kommende markante design på maskinerne, der kører på alternative brændstoffer.

Med dens 270 hk dækker den nye T7 Methane Power LNG behovet for effektive, højtydende maskiner med lavere udledning og lavere driftsomkostninger. Driftstiden er mere end fordoblet med brugen af flydende metan og pladsen er optimeret med en lavtemperatur-tank i rustfrit stål.

Som alle de andre nyeste modeller i New Hollands portefølje af højtydende traktorer har den Precision Land Management løsninger, som øger produktiviteten og bæredygtigheden, sammen med de nyeste innovationer inden for ergonomi og design.

​ T7 Methane Power LNG stemmer overens med New Hollands strategi for integreret cirkulær økonomi, der udvikles sammen med den nystartede UK-baserede virksomhed Bennamann, for at reducere landbrugets CO2-udledning og skabe energiuafhængige landbrugsbedrifter. Løsningen er baseret på indsamling, behandling og akkumulering af flygtig metan til brug ved produktion af renset flydende gas, der anvendes som traktorbrændstof og giver yderligere omsætning samt en positiv, ren cyklus på landbrugsbedrifter uanset størrelse. ​​


T4 Electric Power er branchens første helt elektriske allround-traktor med autonome funktioner

New Holland vinder to sølvmedaljer for T7 Methane Power LNG og T4 Electric Power traktorerne


New Holland vinder to sølvmedaljer for T7 Methane Power LNG og T4 Electric Power traktorerne

T4 Electric Power: allrounderen der kombinerer højtydende, emissionsfri ren energi med moderne autonom teknologi
New Holland T4 Electric Power traktoren er vinderen af den anden sølvmedalje givet for innovation. Den emissionsfri og støjsvage traktor introducerer en ny traktor-klasse på markedet, den elektriske allrounder og er et vigtigt skridt hen mod landbrug med nul udledning.

Den banebrydende allround-traktor er New Hollands første trin i mærkets strategiske plan for elektrificering og den seneste tilføjelse til mærkets innovative serie af maskiner, der drives af alternative energikilder, såsom T7 Methane Power LNG (Liquified Natural Gas) og T6.180 Methane Power.

Bedre ydelse end diesel med højt drejningsmoment og hurtigere respons, opnået ved lav hastighed, og T4 Electric Power har 55kW nominel effekt og en føreroplevelse på et helt nyt niveau. Jævn og gradvis levering af kraft ved lav hastighed og konstant ydelse ved høj hastighed, giver føreren bedre kontrol og højere præcision, når der arbejdes med redskaber og frontlæsser.

Det er den perfekte løsning til opgaver der kræver mindre effekt og traktoren kan anvendes på blandede bedrifter, til håndtering af halm og foder, på kvægbrug, hos mælkeproducenter, til kommunale opgaver, i lufthavne, på frugtplantager og til specialopgaver. På grund af den store støjreduktion øger traktoren trivslen for kvæget, og det vil være muligt at arbejde med kommunale opgaver om natten.

Autonome funktioner og kreative driftstilstande med førerassistance, såsom Follow Me-tilstanden, Invisible Bucket, 360° opmærksomhed, PTO sikkerhedsafskærmning og rutetilstand er også en del af den innovative T4 Electric Power, som skal forbedre det daglige arbejde på bedriften med præcisionsløsninger, telematik og øget sikkerhed, samt diagnose og service.

​ Med et design, der fokuserer på at imødegå aktuelle udfordringer inden for landbruget, såsom øgede samlede ejeromkostninger, mangel på arbejdskraft generelt og den stadig stigende mangel på erfarne medarbejdere på bedrifterne, gør disse enestående funktioner T4 Electric Power endnu mere unik på markedet.


Den nye mejetærsker er næste generations top-høstmaskine hos New Holland

New Holland vinder guldmedalje på Agritechnica 2023 for det nye mejetærskerkoncept


New Holland vinder guldmedalje på Agritechnica 2023 for det nye mejetærskerkoncept

​En revolutionerende ny mejetærsker​
På Agritechnica præsenterer New Holland en helt ny mejetærsker, der er bygger på succesen af den nuværende CR-serie, med verdensrekorden i høst, CR10.90. Maskinerne vil blive produceret på New Hollands Center of Harvesting Excellence i Zedelgem, Belgien, og den nye mejetærsker er blevet videreudviklet, så den har højere kapacitet, reduceret kornspild samt mere automatisering, som landbrugsbedrifterne kræver i fremtiden.

Mens vi nærmer os 50-års jubilæet for den banebrydende New Holland Twin Rotor™ teknologi i 2025, vil denne nye mejetærsker også fokusere på fordelene ved denne vigtige teknologi, som revolutionerede måden landmænd høster på, og som nu er en del af New Hollands dna. Det er stadig takket være Twin Rotor teknologien at den nye CR kan tilbyde den laveste grad af beskadigede kerner på markedet.

Den nye mejetærsker har et helt nyt design og den præsenteres for publikum på Agritechnicas første dag, d. 12. november kl. 10:00, på New Hollands stand (hal 3, stand A48).​


Bindeteknologien til pressere har modtaget flere priser og anerkendes som en af de bedste løsninger til bæredygtigt landbrug. Den giver kunderne betydelige miljømæssige fordele og besparelser.

New Holland Loop Master-knytterteknologi vinder guld ved 2021 Edison Awards


New Holland Loop Master-knytterteknologi vinder guld ved 2021 Edison Awards

New Holland Agriculture blev udmærket med guld ved 2021-udgaven af Edison Awards for den banebrydende Loop Master™-knytterteknologi på serierne BigBaler 1290 High Density og BigBaler PLUS. Denne pris, der uddeles hvert år, anerkender fremskridt inden for produkt- og serviceudvikling, markedsføring samt menneskecentreret design og innovation. Vinderne udvælges på basis af fire kriterier: Koncept, værdi, levering og påvirkning.

Carlo Lambro, New Holland Brand President, udtaler: “Vi er stolte af at modtage denne anerkendelse for vores patenterede Loop Master-teknologi, der giver vores kunder betydelige besparelser og miljømæssige fordele. Vores team ved, at ballekvalitet er afgørende for maksimal produktivitet og minimalt spild, og i løbet af årene har de fokuseret på, hvordan disse to aspekter yderligere kan forbedres, samtidig med at presningen udføres endnu mere bæredygtigt.”

Felix Ramuenke, Global Product Manager for storballepressere tilføjer: “Loop Master-teknologien kombinerer det bedste fra to eksisterende knytterteknologier i en banebrydende løsning. Denne unikke løsning har fået stor opmærksomhed fra brancheeksperter og landmænd, og den er blevet godt modtaget af kunderne.”

Loop Master-teknologien har modtaget flere branchepriser som anerkendelse af en unik løsning. Den kombinerer koncepterne fra de to eksisterende knytterteknologier, løkkebindeapparatet og det dobbelte bindeapparat. Dels fjerner teknologien de løse ender, der genereres med dobbeltknytterteknologien, og som efterlades i marken, og det koster landmændene penge og udgør en fare for husdyr, der fortærer presset foder, og desuden forurener det miljøet. På den anden side har Loop Master-løsningen implementeret den høje trækstyrke fra ’løkke’-bindeapparatet og øget den med 26 %. Det betyder, at der kan anvendes garn af lavere kvalitet, og ballerne er mere modstandsdygtige over for håndteringen.

Fordelene ved Loop Master-teknologien er klare: Ved at fjerne fraskæringer spares der 50 kg eller 6 km garn på en sæson med 10 000 baller, og det giver pris- og miljøfordele. Den højere trækstyrke kombineret med den nye pressers højkomprimeringssystem giver tættere baller og optimerer transporten med flere tons for hver læs. Det betyder, at der skal transporteres færre læs, og det reducerer yderligere påvirkningen på miljøet.


New Holland-mejetærskere vinder to medaljer ved SIMA Innovation Awards 2021


New Holland-mejetærskere vinder to medaljer ved SIMA Innovation Awards 2021

• Sølvmedalje i kategorien “Fra høst til opbevaring” for NutriSense™, systemet der analyserer næringsindholdet under høsten.
• Bronzemedalje i kategorien “Dele, services og onboard-elektronik” for rensesystemets tryksensorer.

New Holland Agricultures innovation til høst med mejetærsker er blevet udmærket med to medaljer ved SIMA 2021 Innovation Awards af det internationale jurypanel bestående af branchespecialister understøttet af et netværk af teknologieksperter. Priserne, der udmærker de mest innovative maskiner, produkter, teknologier og services, blev offentliggjort ved en transmission fra en virtuel ceremoni den 22. april.

Carlo Lambro, New Holland Brand President, udtaler: “Dagens landmænd forventes at reducere deres bedrifters miljøpåvirkning. De skal imidlertid kunne gøre det uden at miste deres rentabilitet. Som producenter af udstyr skal vi fremskaffe den teknologi, der kan understøtte dem.

“De to innovationer, der har fået priser i dag, tager fat på to vigtige emner i forbindelse med høsten og hjælper landmænd med at træffe informerede beslutninger – den ene med agronomidata, de kan bruge til at markedsføre deres afgrøder mest rentabelt, den anden gør det muligt at træffe proaktive handlinger for at reducere kornspild under høsten. Som altid er New Hollands innovationer bæredygtige og giver brugeren håndgribelige fordele med hensyn til effektivitet og rentabilitet.”

NutriSense™ - Analyse af næringsstoffer med NIR-sensor: Sølvmedalje – Kategorien ’Fra høst til opbevaring’
Da landmænd stræber efter at arbejde bæredygtigt, får indsamlingen af agronomidata en fundamental betydning for landmændenes informerede beslutninger for at øge salget. Integreringen af Near Infrared (NIR)-sensoren gør det muligt at analysere, registrere og kortlægge sammensætningen af afgrøden under høsten. Funktionen er baseret på målingen af absorberingen af elektromagnetisk stråling i NIR.

Det giver landmænd mulighed for at få mest muligt ud af deres afgrøder, da prisen er forbundet med høstens kvalitet (i henhold til parametre som protein eller fedtindhold). De kan desuden øge næringsværdien for dyrefoder og blande forskellige kornklasser for at opnå en bestemt kvalitet og branchens målstandarder.

Med NutriSense-systemet kan kunderne forbedre deres viden om deres marker. I dag er det muligt for en landmand at vide, hvor meget kvælstof en plante absorberer. Ved at kortlægge proteinindholdet i kornet kan kunderne se, hvor meget kvælstof planten afgiver, så de vil kunne tilpasse deres kvælstoftilførsel derefter.

NutriSense-systemet kan fås på New Holland-mejetærskere, og det kan monteres fra fabrikken. Det er desuden kompatibelt med mærkets Forage Cruiser-finsnitter, og snart vil det også findes på storballepresserne.

NutriSense-systemet anvender den velkendte New Holland NIR-sensor, der anvendes på mærkets mejetærskere og finsnittere til andre funktioner som f.eks. måling af afgrødens fugtindhold. Faktisk er NIR-sensoren på New Hollands finsnittere blevet certificeret af DLG for dens nøjagtighed i bestemmelse af fugtindholdet i majs.

Tryksensorer til rensesystem: Bronzemedalje - Kategorien “Dele, services og onboard-elektronik”
Med det eksklusive, patenterede trykanalysesystem til soldkassen kan man anvende en højere høsthastighed og samtidig opnå maksimal kvalitet. Systemet måler trykket i soldkassen, over og under soldene, og advarer føreren i tilfælde af overbelastning. Det gør det lettere at træffe informerede beslutninger om eventuelle justeringer, der skal udføres.

Dette nye parameter kan ses på Intelliview™ IV-displayet, så føreren hurtigt og let kan opsætte maskinen og proaktivt træffe beslutninger om at reducere spild og forøge den daglige produktivitet.

Tryksensorerne, der er integreret i rensesystemet, giver føreren oplysninger i realtid, så det er muligt at optimere høsten og forudse overbelastning af soldkassen. På den måde er det lettere at styre maskinen og reducere kornspildet.


New Holland er blevet udmærket med den prestigefyldte pris Good Design® Award i kategorien for industrielt design med BigBaler 1290 High Density af Chicago Athenaeum.

New Holland Agriculture vinder prisen Good Design Award 2020 med BigBaler 1290 High Density


New Holland Agriculture vinder prisen Good Design Award 2020 med BigBaler 1290 High Density

Det internationale jurypanel for prisen Good Design® bestående af designere, førende branchespecialister, designjournalister og kritikere udmærkede BigBaler 1290 High Density, der går i en ny retning ved at benytte avancerede designtekniker til at gøre de gennemtænkte komponenter endnu mere effektive. Denne serie, der er designet til at yde suveræn effektivitet og produktivitet, har allerede modtaget anerkendelse fra branchen, idet den er blevet udmærket med priserne Agritechnica Silver Innovation Medal og Machine of the Year 2020.

BigBaler 1290 High Density er et af de produktdesigns, der blev udvalgt af juryen blandt et rekordstort antal indsendte produkter fra verdens førende producenter samt virksomheder inden for industrielt og grafisk design fra mere end 48 lande. Prisen er en anerkendelse af verdens mest innovative og moderne industri- og produktdesign samt grafisk design, og kriteriet for valget er kvalitetsdesign, hvor form, funktion og æstetik overgår almindelige forbrugerprodukter og traditionel grafik. Som vinder af prisen vil BigBaler 1290 High Density optræde i Good Design Yearbook for 2020-2021.

Carlo Lambro, New Holland Brand President, udtaler: “Vi er beærede over at modtage denne prestigefyldte pris, der anerkender New Hollands evne til at anvende innovation til gavn for virksomhedens kunder og altid skubbe grænserne for produktivitet og effektivitet. BigBaler 1290 High Density er et lysende eksempel på, hvordan samarbejdet mellem CNH Industrials team for industrielt design og vores produktudviklingsteam gør det muligt for New Holland at hæve standarden for ydelse til fordel for vores kunder. Jeg vil gerne takke designgruppen, der har udviklet dette fantastiske produkt, samt vores produktionsteam i vores Center of Harvesting Excellence i Zedelgem.”

David Wilkie, CNH Industrial Design Director, tilføjer: “Designvisionen for BigBaler 1290 High Density bygger på naturen og er inspireret af afgrødernes flydende linjer, når de står svajende i marken. Dens naturlige, flydende og elegante linjer indkapsler maskinens funktioner og øger effektiviteten af maskinens komponenter.”

New Hollands BigBaler 1290 High Density er konstrueret til at yde en fantastisk effektivitet og produktivitet. Den producerer baller med op til 22 % højere presningsgrad end på konventionelle storballepressere, med en betydelig mere effektiv transport og ballehåndtering.

Den unikke, patenterede Loop Master™-bindeteknologi sikrer klassens bedste binding og beskytter miljøet og foderet ved at fjerne garnrester. Ved at introducere en løkkeknude, fjerner dette system mere end seks kilometer eller 46 kg garnstumper på en sæson, hvor der gennemsnitligt produceres 10.000 baller.

Serien introducerer desuden den unikke SmartShift™-gearkasse, der vandt Silver Innovation Medal på Agritechnica, med skånsom opstart, bedre førerkomfort og beskyttelse af traktorens drivlinje.

Førerkomforten er yderligere forøget med en ny, intuitiv brugergrænseflade, der anvender IntelliView™ IV-touchskærmen. En række automatiske funktioner som f.eks. IntelliCruise™-teknologien, der automatisk justerer traktorens hastighed i forhold til afgrødens gennemløb, øger yderligere produktiviteten.

Alle de avancerede funktioner i BigBaler 1290 High Density giver en suveræn effektivitet i marken, med færre baller pr. mark og flere tons transporteret på hver anhængertræk. Kort sagt sparer den øgede produktivitet både tid og transportudgifter.

BigBaler 1290 High Density er bygget i New Hollands Center of Harvesting Excellence i Zedelgem, Belgien, og den er kulminationen af mere end 30 års produktion af over 30.000 storballepressere til dato.


IntelliSense™-systemet gør det muligt for mejetærskeren at reagere hvert 20. sekund ved at vælge den mest optimale handling ud af 280 millioner muligheder...

AE50 Engineering Innovation til IntelliSense™


AE50 Engineering Innovation til IntelliSense™

IntelliSense™-systemet gør det muligt for mejetærskeren at reagere hvert 20. sekund ved at vælge den mest optimale handling ud af 280 millioner muligheder, baseret på den sidste nye teknologi, som omfatter den første soldkasse-belastningssensor koblet med næste generation af Grain Cam™ og elektrisk justerbare rotorvinger. I 2019 tildelte American Society of Agricultural and Biological Engineers (ASABE) dette innovative system AE50-prisen.


På SIMA 2019 vandt New Holland Agriculture “Machine of the Year” i kategorien mejetærskere med CR Revelation-mejetærskerserien med IntelliSense™-systemet.

CR Revelation med IntelliSense™ sikrer sig Machine of the Year


CR Revelation med IntelliSense™ sikrer sig Machine of the Year

På SIMA 2019 vandt New Holland Agriculture “Machine of the Year” i kategorien mejetærskere med CR Revelation-mejetærskerserien med IntelliSense™-systemet. IntelliSense™ bringer automatisering op på et helt nyt plan og lancerer en lang række forbedringer, der yderligere bekræfter, hvor overlegen branchens førende mejetærsker med verdens største kapacitet er.


New Holland lancerer verdens første T6 Methane Power Traktor klar til produktion på Agritechnica messen.

New Holland lancerer verdens første T6 Methane Power Traktor klar til produktion på Agritechnica 2019


New Holland lancerer verdens første T6 Methane Power Traktor klar til produktion på Agritechnica 2019

• T6 Methane Power: samme ydelse som diesel med helt ned til 30% lavere driftsomkostninger
• T6 Methane Power med biomethan: på vej mod CO2-neutralt landbrug
• T6 Methane Powers økonomiske og miljømæssige fordele demonstreret på standen


New Holland lancerer verdens første T6 Methane Power Traktor klar til produktion på Agritechnica messen. Dens forgænger, T6 Methane Power koncepttraktoren, vandt prisen som Sustainable Tractor of the Year 2020 – den nye pris, som blev indført i forbindelse med dette års udgave af Tractor of the Year®. Juryens panel med førende journalister fra hele Europa inden for landbrugsmaskiner udpegede T6 Methane Power koncepttraktoren blandt de deltagende traktorer i tre hovedkategorier samt et begrænset udvalg af prototyper i en fremskreden testfase.

Carlo Lambro, New Holland Brand President, udtaler: “Vi er meget stolte af at være de første modtagere af Sustainable Tractor of the Year prisen for T6 Methane Power koncepttraktoren. Dette er kulminationen af New Hollands pionerarbejde inden for brugen af alternative brændstoffer som et led i vores Clean Energy Leader strategi, og det er et vigtigt skridt hen mod at reducere CO2-udledningen inden for landbruget til nul.”

T6 Methane Power udstilles på et område på standen, der er dedikeret til New Hollands Energy Independent FarmSM løsninger for at fremhæve de mange fordele ved traktoren og hvordan den kan effektivisere driften og øge indtjeningen hos landmænd.

Sean Lennon, leder for Tractor Product Management, forklarer: “T6 Methane Power traktoren, som vi lancerer her på Agritechnica, er vores første produktionsenhed, og denne traktor vil kunne leveres til kunderne i 2020, hvor de første serieproducerede maskiner sælges. Med dens økonomiske og praktiske fordele, yderligere forøget ved brug af biomethan, forventer vi stor interesse fra ejere af biogasanlæg og leverandører, samt fra landmænd med adgang til gasnettet. Kommuner har også vist stor interesse for at tilføje denne traktor til deres flåder af køretøjer, som kører på komprimeret naturgas, for at reducere CO2-udledningen yderligere.”

T6 Methane Power traktoren: samme ydelse som diesel med helt ned til 30% lavere driftsomkostninger
T6 Methane Power yder det samme som tilsvarende dieseldrevne traktorer – samme effekt på 180 hk, et drejningsmoment på 740 Nm, og holdbarhed – med en ekstra fordel af helt ned til 30% lavere driftsomkostninger.

Denne ekstremt høje ydelse leveres i en meget miljøvenlig pakke: under reelle markbetingelser udleder T6 Methane Power traktoren 99% færre partikler end en tilsvarende dieseltraktor, og den reducerer CO2 udledningen med min. 10% og den generelle udledning med 80%.

T6 Methane Power har en helt ny NEF 6.7 liters motor specifikt udviklet til landbruget af FPT Industrial, CNH Industrials egen drivlinjeproducent, og nyder godt af FPT Industrials omfattende erfaring med produktion af naturgasdrevne motorer inden for de sidste 20 år. Endvidere er de mere end 50.000 naturgasdrevne motorer produceret af FPT Industrial et udtryk for, at denne teknologi og denne brændstoftype er pålidelig.

På T6 Methane Power er gastankene monteret samme sted som dieseltankene på standard T6 modellen. Derved bibeholdes det rigtig gode udsyn fra kabinen, og der er ingen adgangsbegrænsninger. Opbevaring af brændstof under kabinen er blevet optimeret, så der kan anvendes standard dæk og sporvidder. Yderligere funktioner såsom midtmonterede ventiler kan også leveres. Der fås en ‘Range Extender’ som ekstraudstyr til de brugere, der ønsker at forlænge arbejdsdagen. Den kan monteres på frontliften eller på bæreenheden, eller på bagliften, når der arbejdes med frontlæsser. Traktoren er også udstyret med gas-tilslutningspunkter foran og bagpå, så der kan tilsluttes ekstra brændstoftanke, eksempelvis monteret på en vogn eller et redskab.

T6 Methane Power med biomethan: på vej mod CO2-neutralt landbrug
T6 Methane Power traktoren er en vigtig del af New Hollands Energy Independent Farm Concept, og den slutter cirklen i et reelt cirkulært kredsløb, fra mark til energiproduktion og tilbage til marken – en komplet CO2-neutral cyklus.

Landmænd kan dyrke energiafgrøder og anvende organisk affald til produktion af biomethan, og de kan drive deres T6 Methane Power traktor med denne bæredygtige brændstoftype og opnå tæt på nul CO2 emission. Kvægbrug og mælkeproducenter kan drive denne positive cyklus endnu videre ved at producere biomethan af staldgødning, hvor der indvindes CO2 fra miljøet og opnås en negativ CO2 udledning.

Landmænd kan også anvende biprodukterne ved bionedbrydningen som naturgødning på markerne, hvilket gør den positive cyklus komplet.

T6 Methane Power traktorens økonomiske og miljømæssige fordele demonstreret på standen
Besøgende på standen kan simulere besparelser på driftsomkostningerne, som kan opnås med T6 Methane Power traktoren, i forhold til deres egen bedrift. Beregningen af driftsomkostningerne medregner brændstof og service, inklusive olie og væsker. Med denne funktion kan de besøgende også regne ud, hvor stor en reduktion af CO2 udledningen, de kan opnå enten med naturgas eller biomethan.

New Holland demonstrerer også, hvordan man tanker T6 Methane Power traktoren, i samarbejde med Prodeval, en virksomhed med speciale inden for løsninger til biogasbehandling og -genvinding. Demonstrationen omfatter en kompressor – en vigtig del i forbindelse med optankning. Der vil være en ekspert fra Prodeval til stede på standen under hele messen, som præsenterer virksomhedens infrastruktur i forbindelse med omdannelse af biogas til biomethan eller brug af naturgas fra nettet, og eksperten besvarer også spørgsmål om disse løsninger.

På T6 Methane Power området på standen vises der også en video, som forklarer Energy Independent Farm℠ systemet, hvor T6 Methane Power traktoren er en del af dette. Præsentationen omfatter en FR920 finsnitter med majsskærebord, en W170D hjullæsser, en TH7.42 Elite teleskoplæsser, en IVECO Daily Natural Power og en FPT Industrial naturgasmotor, for at vise det komplette udbud til en energiuafhængig bedrift fra New Holland og andre CNH Industrial mærker.


Den internationale jury af landbrugseksperter for SIMA 2019 Innovation Awards, tildelte New Holland bronzemedaljen for Dynamic Feed Roll (DFR)-reverseringen...

SIMA Award til Dynamic Feed Roll Reverser


SIMA Award til Dynamic Feed Roll Reverser

Den internationale jury af landbrugseksperter for SIMA 2019 Innovation Awards, tildelte New Holland bronzemedaljen for Dynamic Feed Roll (DFR)-reverseringen på CR-mejetærskeren. Denne innovative funktion gør det muligt for føreren at fjerne blokeringer i Dynamic Feed Roll inde fra kabinen, hvilket sparer meget tid og øger den massive produktivitet på den mejetærsker i verden, der har den højeste kapacitet.


Dette banebrydende system giver kunderne store produktivitetsfordele med automatisk opsætning og justering af alle høstparametre undervejs og i realtid...

IntelliSense™ har modtaget to priser for andet år i træk


IntelliSense™ har modtaget to priser for andet år i træk

Dette banebrydende system giver kunderne store produktivitetsfordele med automatisk opsætning og justering af alle høstparametre undervejs og i realtid, så føreren udelukkende kan fokusere på at køre maskinen. I 2018 modtog IntelliSense™-systemet prisen ‘Technical Innovation’ på EIMA og en pris på Agromek i Danmark.


Optispread Plus-systemet til håndtering af restmateriale til New Hollands CR-mejetærskere giver en forbedret spredeløsning til mejetærskere...

AE50 til Opti-spread Plus™


AE50 til Opti-spread Plus™

Optispread Plus-systemet til håndtering af restmateriale til New Hollands CR-mejetærskere giver en forbedret spredeløsning til mejetærskere, og resultatet er en fremragende ydelse og ensartet spredning af restmaterialet i hele bredden på nuværende og fremtidige skæreborde. Systemet har modtaget en AE50-pris af American Society of Agricultural and Biological Engineers (ASABE).


New Holland Agriculture fik sølvmedaljen tildelt af den uafhængige ekspertkomité, udnævnt af DLG, for virksomhedens proaktive og automatiske indstillingssystem...

New Holland vinder sølvmedalje ved Agritechnicas Innovation Award 2017 for det proaktive og automatiske indstillingssystem, branchens første for mejetærskere


New Holland vinder sølvmedalje ved Agritechnicas Innovation Award 2017 for det proaktive og automatiske indstillingssystem, branchens første for mejetærskere

• Maksimal kapacitet, minimalt spild og knækkede kerner samt bedre komfort for føreren
• Branchens første trykfølere i soldkassen forhindrer kornspild før det sker
• Den selvlærende mark- og udbytteprognose optimerer indstillingerne efter forholdene
• Automatisk justering af rotorledeskinner forbedrer produktiviteten og reducerer spild

New Holland Agriculture fik sølvmedaljen tildelt af den uafhængige ekspertkomité, udnævnt af DLG, for virksomhedens proaktive og automatiske indstillingssystem – branchens første – til CR Revelation-mejetærskerne. “Denne innovative funktion fokuserer på en af de største udfordringer for mejetærskeroperatører: At fastholde maksimal kapacitet, samtidig med at kornspildet og andelen af knækkede kerner holdes på et lavt niveau. Det nye automatiske indstillingssystem til mejetærskere bringer automatisering op på et nyt niveau: De nuværende systemer er reaktive, men New Hollands løsning forudser proaktivt ændringer i terrænhældning og afgrødetæthed og foretager korrigerende justeringer, endnu inden der forekommer overbelastning eller spild,” siger Lars Skjoldager Sørensen, Head of Harvesting Product Line.

Maksimal kapacitet, minimalt spild og knækkede kerner samt bedre komfort for føreren
Når først tidligere udbytter, markens topografi og alle mejetærskerindstillinger baseret på GPS-positioneringsdata er programmeret ind i mejetærskeren, vil systemet ved den første indkørsel ved næste høst automatisk indsætte dataene, og indstillingssystemet vil reagere hurtigt på varierende forhold. Det proaktive system bygger på traditionelle følere og kontrolsystemer, der er blevet suppleret af branchens første belastningsfølsomme soldkasse, mark- og udbytteprognose samt fjernjusterede rotorledeskinner. Føreren kan vælge mellem forskellige driftstilstande fra maksimal kapacitet til maksimal kornkvalitet – produktiviteten optimeres hele tiden. Ved hjælp af de data, der gemmes i systemet, optimerer mejetærskeren selv indstillingerne, inden skærebordet begynder indføringen af afgrøden.

Branchens første soldkasse trykfølere forhindrer kornspild
De nye trykfølere på rensesystemet introducerer en ny metode til måling af belastningen på soldet. New Hollands innovative system måler trykforskellen i oversoldet, hvilket giver en meget præcis angivelse af belastningen på soldet. Ud fra disse data øger systemet proaktivt soldets renseydelse og forhindrer spild. Hvis der optræder spild, kan systemet straks identificere årsagen og meget hurtigt foretage de nødvendige korrektioner. Det omsættes til hurtigere og mindre korrektioner af soldåbningen og underblæserens hastighed, så soldet kan arbejde stabilt med større kapacitet. Dette giver desuden føreren mulighed for at øge produktiviteten, da han ikke længere hele tiden skal korrigere manuelt. Det reducerer førerudmattelsen.

Den selvlærende mark- og udbytteprognose optimerer indstillingerne efter forholdene forude
New Hollands nye automatiske system er en proaktiv metode til at korrigere indstillingerne efter skiftende høstbetingelser. Mark- og udbytteprognosesystemet er et selvlærende værktøj, der forudser ændringer i terrænhældning og afgrødetæthed foran mejetærskeren. Ved hjælp af topologidata forudser det forholdene foran skærebordet. For at kunne forudse udbyttet foran mejetærskeren, ekstrapolerer systemet udbyttet fra de nærliggende, allerede høstede afgrøder og GPS-dataene for udbytteovervågning for tidligere spor, der er programmeret i mejetærskeren. Det automatiske system optimerer proaktivt indstillingerne derefter. Det medfører mere pålidelige og ensartede indgreb, der forbedrer mejetærskerens samlede præstation og udbytte uden indgriben fra føreren, hvilket yderligere reducerer førerens udmattelse.

Automatisk justering af rotorledeskinner forbedrer produktiviteten og reducerer spild
Mejetærskeren ændrer automatisk rotorledeskinnernes position efter afgrødeforholdene hvilket har en direkte indflydelse på, hvor lang tid afgrøden forbliver i rotorerne, og hvor meget effekt rotoren kræver. Det betyder, at det automatiske system kan forbedre rotorens virkningsgrad uden at påvirke indstillingerne for tærskning og udskillelse. Det øger brændstofbesparelserne og præstationen. Mejetærskeren tilpasser sig automatisk ændrede afgrødeforhold eller skift mellem forskellige afgrødetyper. Det øget den daglige produktivitet og reducerer den tid, det tager at stille om fra en afgrøde til en anden. Denne nye funktion reducerer rotorernes effektbehov med op til 20 %.

“Vi er meget stolte af at have modtaget denne pris, der er endnu et bevis på New Hollands engagement i at udnytte teknologi og innovationer til at hjælpe kunderne med stadig at øge effektiviteten og produktiviteten,” kommenterer Alessandro Maritano, Vice President EMEA, New Holland Agriculture. ”Vi har udviklet et selvlærende og proaktivt system, der reagerer hurtigere, så høstprocessen optimeres og stabiliseres, samtidig med at behovet for pilotens indgriben reduceres. Med dette automatiske system går vi endnu et stort skridt fremad i automatiseringen af hele mejetærskerens høstproces. Denne innovative funktion bidrager til den nyligt lancerede CR Revelations fantastiske præstation, verdens kraftigste høj kapacitets mejetærsker: Med et nydesignet system til håndtering af halm og avner, et forbedret, justerbart afgrødeflow og yderligere opgradering af effekten er dens kapacitet øget med 10 %, kombineret med en fantastisk kornkvalitet og fremragende håndtering af halm og avner.”


New Hollands traktor T6.175 Dynamic Command™ blev udmærket med “Machine of the Year” 2018 i kategorien for traktorer i mellemklassen af et jurypanel af journalister...

New Holland T6.175 Dynamic Command™ vinder Machine of the Year 2018 prisen i kategorien for traktorer i mellemklassen på Agritechnica 2017


New Holland T6.175 Dynamic Command™ vinder Machine of the Year 2018 prisen i kategorien for traktorer i mellemklassen på Agritechnica 2017

​New Hollands traktor T6.175 Dynamic Command™ blev udmærket med “Machine of the Year” 2018 i kategorien for traktorer i mellemklassen af et jurypanel af journalister, der repræsenterer førende europæiske landbrugsmedier. Maskinen fik den eftertragtede pris for den tekniske innovation og de fordele, den giver kunderne. Udvalgskriterierne fokuserede på innovative funktioner, ydelse, produktivitet, driftsomkostninger, brugervenlighed samt førerkomfort.

Carlo Lambro, New Holland Agriculture Brand President, erklærede: “Denne pris er et udtryk for New Hollands langvarige førerposition i segmentet med blandet landbrug og kvægbrug. Den er en velfortjent anerkendelse af det hårde arbejde og det engagement, som alle involverede medarbejdere har lagt i udviklingen af T6.175 Dynamic Command-traktoren, lige fra vores team af ingeniører til alle på Basildon-fabrikken, hvor vi producerer denne traktor, der lever op til vores kunders specifikke krav.”

New Holland Agriculture har udvidet T6-serien med den nye T6 Dynamic Command™, en alsidig universaltraktor. Disse nye T6.145, T6.155, T6.165 og T6.175 er markedets eneste modeller i dette segment med en ny 8-trins semipowershift transmission. De er ekstra alsidige traktorer, der vil være et aktiv for maskinparkerne hos planteavlere, kvægbrug, mælkeproducenter, maskinstationer samt bedrifter med hø og halm.


IntelliSense™-systemet er monteret på CR Revelation-serien, og med dette system kan føreren øge den daglige tærskeydelse og kornkvalitet og reducere spildet.

Dobbelt pris til IntelliSense™


Dobbelt pris til IntelliSense™

IntelliSense™-systemet er monteret på CR Revelation-serien, og med dette system kan føreren øge den daglige tærskeydelse og kornkvalitet og reducere spildet. Systemet blev tildelt en sølvmedalje (Innovation Award) på Agritechnica 2017 af DLG og en guldmedalje på Agribex 2017.


American Society of Agricultural and Biological Engineers (ASABE) har udnævnt SmartTrax™ med Flex-teknologi som en af vinderne af AE50-priserne for 2017.

SmartTrax™ Flex-teknologi – fantastisk innovation


SmartTrax™ Flex-teknologi – fantastisk innovation

American Society of Agricultural and Biological Engineers (ASABE) har udnævnt SmartTrax™ med Flex-teknologi som en af vinderne af AE50-priserne for 2017. AE50-priserne udmærker årets mest innovative designs inden for tekniske produkter eller systemer til fødevare- og landbrugssektoren. SmartTrax™ med Flex-teknologi til New Hollands CR- eller CX-topmejetærskere er et alternativ til trækdæk for at reducere sammenpresningen og forbedre førerens komfort.


I Kielce fik New Holland en guldmedalje for Opti-Speed-s​ystemet på CX-mejetærskeren.

Opti-Speed™ fik guld på Agrotech 2017


Opti-Speed™ fik guld på Agrotech 2017

I Kielce fik New Holland en guldmedalje for Opti-Speed-s​ystemet på CX-mejetærskeren. Standard på alle Opti-Speed™-halmrystere med automatisk trinløs tilpasset hastighed, så der opnås en produktivitetsforbedring på op til 10 %.


CR og CX udmærket med Machine of the Year ved SIMA 2017 Mærkets topmodeller inden for mejetærskere, CR og CX, med det teknisk innovative Everest-nivelleringssystem blev valgt af juryen for deres fordele, hvad angår høstproduktivitet og -effektivitet til kunder, der arbejder i udfordrende forhold.

CR og CX udmærket med Machine of the Year ved SIMA 2017


CR og CX udmærket med Machine of the Year ved SIMA 2017

Mærkets topmodeller inden for mejetærskere, CR og CX, med det teknisk innovative Everest-nivelleringssystem blev valgt af juryen for deres fordele, hvad angår høstproduktivitet og -effektivitet til kunder, der arbejder i udfordrende forhold.


Den helt nye T7.315-traktor blev i går kronet med den eftertragtede titel “Machine of the Year” 2016 af en jury bestående af 21 journalister

New Holland T7.315-traktoren får tildelt titlen Machine of the Year 2016


New Holland T7.315-traktoren får tildelt titlen Machine of the Year 2016

Den helt nye T7.315-traktor blev i går kronet med den eftertragtede titel “Machine of the Year” 2016 af en jury bestående af 21 journalister, der repræsenterer førende europæiske landbrugstidsskrifter. Prisen blev givet for den tekniske innovation og de fordele, det giver kunderne. Udvalgskriterierne fokuserede på innovative funktioner, ydelse, produktivitet, driftsomkostninger, brugervenlighed samt førerkomfort.

. Carlo Lambro, New Holland Agriculture Brand President, erklærede: "Denne pris er en vigtig anerkendelse fra branchen af New Hollands indgang til produktudvikling, der sætter fokus på at opfylde kundernes behov med teknologier, der sætter dem i stand til at drive deres landbrugsvirksomheder effektivt, rentabelt og bæredygtigt. Vi er især stolte af at modtage denne pris i år, hvor vi fejrer New Hollands 120 års innovation inden for landbruget".

"Vi er meget stolte af denne anerkendelse", kommenterer Sean Lennon, chef for Tractor and Telehandler Product Management. "Vi har lagt meget arbejde i at udvikle dette produkt: en traktor, der opfylder de specifikke krav fra vores kunder. Vi spurgte dem om, hvad de ønskede sig af den ideelle traktor. De fortalte os, at de gerne ville have en T7-topmodel med større effekt, og som endvidere ville kunne klare opgaver med store belastninger, der normalt ville blive udført af tungere traktorer, samt at de gerne ville kunne multitaske på et nyt plan. T7.315 lever helt op til det. Denne pris er en velfortjent anerkendelse af det hårde arbejde og engagementet fra alle de involverede i udviklingen af T7.315, fra ingeniørteamene til hele Basildon-fabrikkens team, der opsatte et helt ny dedikeret samlebånd og nye processer for at sikre, at alle enheder, der forlader samlebåndet, har samme høje kvalitet".

T7.315 er en af to nye kraftige modeller, der udvider T7-serien, så den opfylder behovene i landbrugsbedrifter, der har behov for kræfterne fra en traktor med stor ramme kombineret med alsidigheden og manøvredygtigheden fra en maskine med en lille ramme. T7.315 giver uovertruffen alsidighed til udførelse af en lang række mark- og transportopgaver, fra arbejde i rækkeafgrøder, presning af halm eller græsslåning til transport af gødning og andre store opgaver. Den har desuden den revolutionerende IntelliCruise™-automatisering af traktor og ballepresser, der giver New Hollands bigballepresser mulighed for at styre traktorens hastighed, så produktiviteten øges, og ballerne bliver ensartede, hvilket gør den til den ultimative ballepressertraktor.


Efter en lang proces, hvor juryen, der skulle tildele denne prestigefyldte pris, igennem seks måneder har analyseret og afprøvet alle konkurrencedeltagerne i marken, har New Hollands nye T3F traktor vundet titlen som Tractor of the Year®

New Holland Agriculture T3F vinder TOTY® 2015 - prisen for bedste specialtraktor, en forbløffende præstation i segmentet for specialiserede traktorer


New Holland Agriculture T3F vinder TOTY® 2015 - prisen for bedste specialtraktor, en forbløffende præstation i segmentet for specialiserede traktorer

• Den nye T3F Serie: den banebrydende kompakte traktor
• Den seneste traktorløsning for produktivitet, alsidighed og komfort

Efter en lang proces, hvor juryen, der skulle tildele denne prestigefyldte pris, igennem seks måneder har analyseret og afprøvet alle konkurrencedeltagerne i marken, har New Hollands nye T3F traktor vundet titlen som Tractor of the Year® - bedste specialiserede traktor for 2015. Nyheden blev annonceret på EIMA, en af de vigtigste europæiske messer for landbrugsmaskiner og -redskaber, som afholdes i Bologna i Italien.

"New Holland har for nylig styrket sin førerposition inden for specialtraktorsegmentet til frugtplantager og vingårde med lanceringen af den nye T3F Serie, som giver avlerne al den kompakte, manøvredygtige og pålidelige trækkraft, de skal bruge til deres opgaver i marken," forklarer Luca Mainardi , Head of Tractor and Telehandler Product Management.

Dommerne, et panel bestående af 23 førende journalister fra hele Europa med speciale i landbrugsmaskiner, bedømte T3F til at kunne tilbyde den ultimative markpræstation i forbindelse med dyrkningen, ideel til opfyldelse af avlernes krav om højt specialiseret udstyr med en perfekt balance mellem kraft og smidighed, så den kan bevæge sig hurtigt og let igennem smalle rækker og under lave løvtage.

"Denne pris vidner om hårdt arbejde og engagement fra alle dem, der har været involveret i udviklingen af T3F,” udtaler Carlo Lambro, Brand President New Holland Agriculture. "Denne vigtig branchepris er en yderligere stor anerkendelse for New Holland og for mærkets førende position inden for specialsegmentet. New Holland Agriculture har været i forreste linje, når det gælder innovative specialredskaber siden 1934 og tilbyder stadig en komplet linje af traktorløsninger, der fuldt ud svarer til behovene hos de kunder, der arbejder i frugtplantager og vinmarker".

Den nye T3F Serie: banebrydende kompakte traktorer
New Hollands traktorer i T3F Serien er konstrueret, så de opfylder behovene hos professionelle frugtavlere og små til mellemstore virksomheder inden for frugtavl og vindyrkning, der søger kraftige, men alligevel kompakte maskiner med stor alsidighed og førsteklasses ydelser i effektområdet fra 36,8 til 53 kW (50 til 72 hk).

På trods af deres ekstremt kompakte design er de fire modeller i serie T3F konstrueret, så de tilfredsstiller alle krav til styrke selv ved intensive opgaver i frugtplantager. De er udstyret med kraftige trecylindrede turboladede FPT Industrial S8000 motorer med intercooler, som virkelig kan yde noget i forbindelse med en lang række forskellige specialiserede opgaver. Motorteknologien opfylder kravene til Tier 3 og sikrer lave emissioner, lave lyd- og vibrationsniveauer og maksimal brændstofeffektivitet. Det høje moment på op til 295 Nm kan opnås sammen med et 34% momentbackup, som yderligere forøger den fremragende præstation i marken.

Den seneste traktorløsning for produktivitet, alsidighed og komfort
T3F Seriens letvægtstraktorer bevæger sig med lethed mellem rækkerne takket være en ultrasmal krop, der kan være helt ned til 135 cm på det bredeste sted. Det gør det muligt for føreren at manøvrere ubesværet omkring i frugtplantager uden at beskadige eller overse værdifulde frugter og er også ideel til sprøjtning, jordbehandling og vejtransport. Skarpe drejninger er heller ikke noget problem med en kort akselafstand på 186 cm og en venderadius så lav som 3,4 m. ROPS-bøjlen kan også foldes helt ned, så udsynet forbedres og der er let adgang til områder med lav højde.

Der leveres en imponerende hydraulisk styrke af to hydraulik-gearpumper med en samlet oliemængde på 84 liter i minuttet: en pumpe, der kan levere 52 l/min, er forbeholdt de tre fjernventiler og anhængerbremserne og leverer en fremragende bremseevne, selv når der transporteres en fuldt læsset trailer, mens en servicepumpe med en kapacitet på 32 l/min sikrer ubesværet styring, selv når der anvendes krævende hydrauliske redskaber.

T3F Serien har en løftekapacitet på op til 2.277 kg. New Hollands patenterede og gennemprøvede Lift-O-Matic™-styring af det bageste ophæng er standard i hele serien og sætter føreren i stand til at løfte hækmonterede redskaber og sænke dem igen til en forudindstillet position ved at anvende et enkelt greb. Redskabets sænkehastighed er uafhængig af dets vægt, hvilket sikrer, at redskabet vil blive returneret til arbejdspositionen blidt og jævnt, selv om hele løftekapaciteten udnyttes.

T3F traktorer kan specificeres med en lang række forskellige effektive transmissioner, der dækker ethvert professionelt behov. Standardtransmissionen 12x12 Synchro Shuttle™ giver en enestående effektivitet, og der kan også fås en model, som kører 40 km/t, til opgaver, som kræver høje transporthastigheder. Som ekstraudstyr fås der et 20x20 Synchro Shuttle™-krybegear med en hastighed helt ned til 100 meter i timen, hvilket er perfekt til særlige formål som f.eks. plantning med hånden.

Høj komfort og stor holdbarhed er nøglekomponenter i T3F Seriens konstruktion. Den ophængte platform sikrer perfekt isolering mod støj og vibrationer og bidrager dermed til en uforlignelig komfort og ergonomi i førerens omgivelser. Fra det store, justerbare sæde har føreren et ubegrænset udsyn til alle sider. Enkelt og intuitivt. Alle betjeningsgreb ligger naturligt i hånden og er grupperet, så der sikres den højeste komfort, selv på lange arbejdsdage.

Den nye T3F Serie bygger på New Hollands tradition for fremragende kvalitet inden for segmentet for specialtraktorer og er den seneste traktorløsning, der sikrer produktivitet, alsidighed og maksimal komfort med henblik på udførelse af enhver opgave i frugtplantager.


New Holland T5.120 traktoren blev udnævnt til Best Utility i forbindelse med Tractor of the Year® 2017, hvilket blev annonceret idag på EIMA messen i Bologna, Italien.

New Holland Agriculture T5.120 vinder Best Utility titlen i forbindelse med Tractor of the Year® 2017


New Holland Agriculture T5.120 vinder Best Utility titlen i forbindelse med Tractor of the Year® 2017

• Klassens bedste affjedrede foraksel,Terraglide™, kombineres med Comfort Ride™-kabineaffjedringen, så komforten øges
• Fantastisk læsserpræstation med bred læsserramme og nye joystickfunktioner
• Forbedrede funktioner på Electro Command™-transmissionen
• ECOBlue Compact HI-eSCR-motorer, der overholder Tier 4B, giver øget præstation og op til 24 % større momentreserve
• 3-punktsophængets øgede løftekapacitet forbedrer præstationen
• Ny kraftig foraksel passer til 28” hjul

New Holland T5.120 traktoren blev udnævnt til Best Utility i forbindelse med Tractor of the Year® 2017, hvilket blev annonceret idag på EIMA messen i Bologna, Italien. Juryen, der udgøres af et panel med 24 ledende landbrugsjournalister fra hele Europa, har i to måneder analyseret og testet de deltagende traktorer i marken, før de traf deres beslutning og bedømte T5.120 som den bedste.

New Holland har forbedret sin populære T5-traktorserie – en af de bedst sælgende i sin effektklasse i Europa – så den ikke kun opfylder Tier 4B-emissionsbestemmelserne, men også har fået implementeret en række nye funktioner, der øger komfort, effektivitet og produktivitet.

"Traditionelt set har New Holland altid stået stærkt i denne landbrugssektor med traktorer i denne effektklasse, og T5 Tier 4B-modellerne er konstrueret på basis af dette", forklarer Sean Lennon, Head of Tractors, Telehandlers and PLM Product Management.

Carlo Lambro, Brand President hos New Holland Agriculture, tilføjer: “Best Utility 2017 titlen understreger New Hollands længerevarende førerposition inden for mellemklasse traktorer. Denne pris er velfortjent, når man tænker på det hårde arbejde og det engagement, som alle involverede medarbejdere har lagt i udviklingen af T5 traktorserien. Alle, fra vores team af ingeniører, til ansatte på Jesi fabrikken, hvor vi producerer en traktor, der lever op til kundernes specifikke krav.”

Den nye T5 Tier 4B-serie er blevet nyudviklet, så den opfylder de stadigt ændrede krav i kvægbrug og hos dem, der kræver en manøvredygtig traktor i mellemklassen til mælkeproducerende og blandede bedrifter.

Klassens bedste affjedrede foraksel, Terraglide™, kombineres med Comfort Ride™-kabineaffjedringen, så komforten øges
En vigtig ny udvikling er den meget omtalte affjedrede Terraglide™-foraksel. Kombineret med Comfort Ride™-kabineaffjedringen, der er ekstraudstyr, kan landmænd og førere forvente de samme komfortniveauer som i de større maskiner. Der kan som ekstraudstyr fås forhjulsbremser, der giver en ægte firehjulsbremsning.
I VisionView™-luksuskabinen er den komfortable betjening forbedret med omhyggeligt anbragte betjeningselementer og en vipbar betjeningskonsol, så alt er lige ved hånden. En panoramaforrude og en stor 200-graders vinduesvisker forbedrer udsynet selv i dårligt vejr. Føreren drager fordel af forbedrede opbevaringsmuligheder, idet der er blevet tilføjet en opbevaringsboks til venstre for sædet.
Udvendigt er natbelysningen forbedret med nye, kraftige LED-arbejdslygter. De ekstra 8 LED-lygter har 15.600 lumen og en bredere spredning af hvidt lys. Sammenlignet med tilsvarende Halogen-lygter giver de 145 % mere lys og længere levetid med lavere strømforbrug.
De, der betjener kompatibelt udstyr, kan nyde fordel af den ekstra ISOBUS klasse II-funktion, der gør det let at overvåge og styre alle redskaber ved hjælp af en enkelt skærm, IntelliView™ III, der er ekstraudstyr.

Fantastisk læsserpræstation med bred læsserramme og nye joystickfunktioner
En ny bredere ramme med boltede tårne og muligheden for sidestyr er en del forberedelsespakken til frontlæsser.
Valget mellem nye mekaniske eller elektrohydrauliske joystick med integreret transmissionsskift skal gøre betjeningen lettere og mere effektiv for dem, der forsyner deres T5 med en læsser. Det betyder, at knapperne til transmission og læsser er på samme enhed.

Forbedrede funktioner på Electro Command™-transmissionen
Nye Auto Transport- og Auto Field indstillinger forbedrer Electro Command™ -transmissionens funktion og køreegenskaberne. Ved kørsel på vejen kan førerens arbejde reduceres, fordi gearskiftet er blevet forenklet med Auto Transport, hvilket kan reducere brændstofforbruget betydeligt. I marken kan præstation og økonomi i forbindelse med kraftudtagsarbejde optimeres med Auto Field, der styrer både motorens hastighed og transmissionen. Det ekstra krybegear kan også leveres til 40 km/t ECO Electro Command-transmissionen.
Endvidere er der nu 3 indstillinger til vendegearsbetjening, hvilket giver føreren mulighed for at indstille følsomheden ved skift mellem frem og tilbage, en funktion der især er rettet mod en lang række brugere, der forsyner traktorer i denne størrelse med en frontlæsser.

ECOBlue Compact HI-eSCR-motorer overholder Tier 4B og giver øget præstation og op til 24 % større momentreserve
Den nye T5-serie kan fås i tre modeller: T5.100 med 99 hk, T5.110 med 107 hk og T5.120 med 117 hk, med maksimale momenter på henholdsvis 430, 468 og 491 Nm ved 1500 omdr./min.
De er alle forsynet med 3,4 liters Common Rail F5C-motor med ECOBlue Compact HI-eSCR-teknologi og Low Rate EGR (Exhaust Gas Recirculation) udviklet og produceret af FPT Industrial. Dette er i fuld overensstemmelse med New Hollands Tier 4B strategi, der bygger på anvendelse af Compact SCR og Low Rate EGR til mindre effektkrævende maskiner med lavere krav til køling, og hvor maskinernes samlede mål har afgørende betydning. Det giver tilsammen en fremragende effektivitet, øget præstation og op til 24 % større momentreserve, så produktiviteten kan øges endnu mere. Der er en brændstofkapacitet på 165 liter, og AdBlue-tanken rummer 12 liter.

3-punktsophængets øgede løftekapacitet forbedrer præstationen
Det bageste 3-punktsophængs løftekapacitet er blevet øget til 5420 kg, og fjernventilernes arrangement er blevet forbedret, så tilkoblingen lettes. Fleksibiliteten øges med den multifunktionelle frontlift, der kan løfte 1850 kg, og kraftudtaget med 1000 o/m.

Ny kraftig foraksel passer til 28” hjul
Forbedringer af chassiset har gjort det muligt at øge køretøjets tilladte maksimumvægt fra 7,4 tons til 8,0 tons, og en ny fast, kraftig foraksel gør det muligt at montere 28" forhjul.


New Holland landbrugsmaskiner leveres snart med den utroligt effektive Cursor 16 motor, der er blevet kåret til Diesel Of The Year® 2014 af Diesel Magazine.

New Holland Agriculture anvender FPT industrimotoren, der er blevet kåret som ‘Diesel of the Year® 2014’


New Holland Agriculture anvender FPT industrimotoren, der er blevet kåret som ‘Diesel of the Year® 2014’

• Maskiner fra New Holland leveres snart med ‘Diesel of the Year® 2014’ motoren
• Cursor 16 er en højtydende, kompakt motor

New Holland landbrugsmaskiner leveres snart med den utroligt effektive Cursor 16 motor, der er blevet kåret til Diesel Of The Year® 2014 af Diesel Magazine. Den nye 16-liters, sekscylindrede rækkemotor er udviklet af koncernselskabet FPT, og den har modtaget denne prestigefyldte anerkendelse for dens overlegne teknologi.

Fabio Butturi, chefredaktør på Diesel Magazine, sammenfatter meget præcist, hvad der gør denne motor til noget enestående: “Diesel Of The Year® prisen tildeles på basis af en vurdering af teknisk innovation og design, og FPT Industrial opnår med Cursor 16 resultater på en meget spændende måde: en 16-liters motor, der yder som en 18-liters, men kun fylder som en 13-liters. En suveræn løsning, og som udtalt af FPT er det en motor, der sætter nye standarder.”

Cursor 16 har en høj ydelse, en effektiv forbrænding og et lavt brændstofforbrug, hvilket sænker de samlede ejeromkostninger for kunden. For at opnå dette er motoren udstyret med FPT Industrials patenterede High Efficiency Selective Catalytic Reduction (Hi-eSCR) teknologi, som man selv har udviklet fra bunden for at kunne leve op til de strenge Stage IV/Tier 4 Final og Euro VI emissionsbestemmelser.

Cursor 16 er højtydende og kompakt på samme tid med det bedste kraft/vægtforhold, og samtidig er den en af de mest kompakte motorer i sin klasse.

Carlo Lambro, Brand President hos New Holland Agriculture, kommenterer: “New Holland kunder får alle fordele ved, at en motorspecialist som FTP Industrial er en del af vores koncern. Dette koncernselskab har udviklet innovative og teknologiske løsninger, som har ændret branchen, og med Cursor 16 motoren får vores kunder endnu engang den bedste ydelse og økonomi, når vi lancerer de nye modeller udstyret med denne fremragende motor."


Med modtagelsen af to sølvmedaljer på Agritechnica for fornyelser inden for mejetærskere har New Holland yderligere bekræftet sin position som branchens førende producent af høstudstyr.

Avanceret høstteknologi henter to sølvmedaljer til New Holland på Agritechnica


Avanceret høstteknologi henter to sølvmedaljer til New Holland på Agritechnica

• Banebrydende Opti-Speed™ -halmrystere: op til 10 % større produktivitet
• Innovativt Cornrower-skærebord: alt-i-en-arbejdsgang reducerer driftsomkostningerne og forbedrer balletætheden med op til 15 %
• Nye høstteknologier øger bæredygtig produktion af mad og energi

Med modtagelsen af to sølvmedaljer på Agritechnica for fornyelser inden for mejetærskere har New Holland yderligere bekræftet sin position som branchens førende producent af høstudstyr. Branchens unikke Opti-Speed™-halmrystersystem forbedrer produktiviteten med op til 10 %, og Cornrower-skærebordet passer perfekt ind i New Hollands store engagement i bæredygtige dyrkningsmetoder.

“New Holland har engageret sig i at udvikle fornyelser, der giver verdens landmænd og maskinstationer praktiske fordele”, udtaler Carlo Lambro, Brand President, New Holland Agriculture. “Desuden har vi sammen med landmænd verden over et stort ansvar for at øge en bæredygtig produktion af mad og energi. Opti-Speed™-teknologien er med til at reducere tab, hvilket betyder, at der vil være mere korn til rådighed til produktion af mad. Med det innovative Cornrower-skærebord kan landmænd producere både mad og foder af majsafgrøder, samtidig med at de kan konvertere majsens stængler og blade, der tidligere blev anset for at være et spildprodukt, til produktiv energi som biomasse.”

Banebrydende Opti-Speed™ -halmrystere: op til 10 % større produktivitet
Opti-Speed™ -halmrysterteknologien, der blev udmærket med en sølvmedalje, fås kun på de superkonventionelle CX7000 og CX8000 Elevation mejetærskere. Serien, der omfatter verdens kraftigste halmrystermaskine, der yder op til 490 hk, anvendes i høj grad af professionelle store landbrug og maskinstationer verden over.

Det enestående Opti-Speed™-system giver op til 10 % højere produktivitet ved automatisk at variere halmrysterens hastighed afhængigt af markens hældning. Føreren vælger mellem de fire forudindstillede afgrøder, hvorpå Opti-Speed™ -systemet automatisk tilpasser halmrysterens hastighed. Når der kører op ad bakke, reduceres halmrysterens hastighed, så halmen transporteres langsommere hen over halmrysterne, og når der køres ned ad bakke, øges halmrysterens hastighed for at hindre tilstopning. Halmrysterens lavere hastigheder gør desuden dette system særligt velegnet til høst af majs. Der kan derved opnås en øget produktivitet på op til 20 %.

Innovativt Cornrower-skærebord: alt-i-en-arbejdsgang reducerer driftsomkostningerne og forbedrer balletætheden med op til 15 %
Med sin Clean Energy Leader®-strategi er New Holland engageret i at forbedre landbrugets produktivitet og bæredygtighed, og Cornrower-skærebordet, der er blevet udmærket med sølvmedalje, spiller en vigtig rolle i dette. Det fuldt integrerede Cornrower-system kan monteres på almindelige majsskæreborde, og det giver ensartede skår af fint snittede majsstængler og -blade. Denne fine snitning kan øge ballernes densitet med op til 15 %, og ballerne drager endvidere fordel af forbedrede forbrændings- og gæringsprofiler, perfekt til produktion af biomasse.

Systemet, hvor alt sker i én arbejdsgang, reducerer virksomhedens brændstofforbrug og begrænser sammenpresningen af jorden. Endvidere snittes alle majsstængler og -blade, og de er fri for snavs og sten. Eventuelle tabte kerner falder ned i skåret, og det giver foderballer en ekstra næringsværdi. Dette ekstra fine snittesystem betyder, at stænglerne hurtigere kan afgive fugt, så tiden fra snitning til ballepresning reduceres. Desuden kan det snittede materiale anvendes som absorberende strøelse og som supplement til foderet, hvilket, når det blandes med læsket kalk og vand, kan være med til at reducere foderudgifterne med op til 40 % sammenlignet med traditionel majsensilage.


Med den eftertragtede SIMA Silver Innovation Medal har New Hollands BigBaler Serie af storballepressere yderligere cementeret sin position som branchens førende.

New Hollands BigBaler modtager SIMA Silver Innovation Award for branchens bedste sikkerhed


New Hollands BigBaler modtager SIMA Silver Innovation Award for branchens bedste sikkerhed

• Klassens bedste sikkerhed på ballepressere øger førerens oplevelse
• Branchens største gennemløb på op til 110 baller/time
• Op til 20% højere kapacitet og op til 5% tættere baller øger produktiviteten

Med den eftertragtede SIMA Silver Innovation Medal har New Hollands BigBaler Serie af storballepressere yderligere cementeret sin position som branchens førende. Hvad der især imponerede den internationale jury af landbrugseksperter var de meget moderne sikkerhedsfunktioner, som øger sikkerheden for føreren, der kan udføre justeringer uden brug af værktøj, samtidig med at klassens bedste ydelse bevares. Endvidere er BigBaleren bare det seneste produkt i den fornyede, professionelle produktlinje til behandling af hø og grøntfoder med den opdaterede FR Serie af selvkørende finsnittere og den nye Roll Baler, en rundballepresser med fast kammer til store, tætte baller.

BigBaler produceres på New Hollands globale Centre of Harvesting Excellence i Zedelgem, Belgien, hvor den drager fordel af verdens mest avancerede høstekspertise. Fabrikken, der for nylig nåede op på bronzeniveau i World Class Manufacturing, rummer både produktstyring og udviklingsteam sammen med test- og produktionsafdelingerne. Denne fuldt integrerede model sikrer et tæt samarbejde og en kontinuerlig dialog, så BigBaleren garanteres en uovertruffen konkurrencedygtighed, funktionalitet og kvalitet. Zedelgem er endvidere hjemsted for topmodellerne i CR Seriens rotormejetærskere og de traditionelle CX mejetærskere, samt den velkendte serie af FR selvkørende finsnittere.

"Vi er begejstrede for, at juryen har anerkendt vores store bestræbelser for at forbedre førerens sikkerhed i den nuværende BigBaler Serie, kulminationen af mere end 25 års kontinuerlig udvikling", udtaler Franco Fusignani, leder af New Holland Agriculture. "Vi har ikke kun engageret os i at øge landbrugsvirksomhedernes fortjeneste, vi vil også gerne forbedre livet for de mennesker, der arbejder med vores maskiner hver dag. Sikkerheden står øverst på vores dagsorden."

Garanteret sikker og pålidelig betjening
BigBaler Serien er blevet designet med sikkerhed i centrum, fordi vi hos New Holland ved, at sikkerhed er grundlæggende, og at kompromisser kan være fatale, når føreren har travlt med at få afgrøden i hus i perfekt tilstand. Endvidere er disse avancerede sikkerhedssystemer blevet konstrueret, så det er let og problemfrit at få adgang uden anvendelse af værktøj.

Vi har udviklet et unikt sikkerhedssystem, så frontpladen kun kan åbnes, når ballepresseren holder helt stille: når kraftudtaget er slået fra, og når svinghjulsbremsen er aktiveret. Kun når disse betingelser er opfyldt, kan føreren låse frontpladen op ved hjælp af et særligt greb.

Sidedørene åbnes helt sikkert, og belastningen på føreren reduceres, da åbningen lettes af kraftige gasdæmpere, der desuden understøtter sideafskærmningerne, når de er åbne. Førerens sikkerhed er blevet yderligere forbedret, da der ikke er adgang til bevægelige komponenter gennem garnboksene. Den helt flade serviceplatform oven på ballepresseren gør det endnu mere sikkert at arbejde i højden, især når det kombineres med gelændere. En særlig anordning til låsning af nålene er anbragt praktisk i nærheden af den bageste adgangsstige, og den sikrer, at der ikke er adgang til bindesystemet, før låsen er deaktiveret.

Branchens førende produktivitet, effektivitet og gennemløb: op til 110 baller i timen
BigBaler Serien har yderligere hævet standarden i segmentet for storballepressere, og den er blevet standard for professionelle maskinstationere, biomasseproducenter samt virksomheder inden for energiproduktion. Som den mest produktive, storballepresser i segmentet kan BigBaler producere op til 110 baller i timen, hvilket er et uovertruffent gennemløb.

MaxiSweep™-pickuppen sikrer konstant, jævn indføring af en endnu større mængde afgrøde, og det har bidraget til at øge kapaciteten med op til 20%. Balletætheden er blevet forbedret yderligere med op til 5% takket være det forbedrede forkomprimeringskammer, der benytter den avancerede SmartFill™-teknologi, som ved hjælp af et netværk af følere hjælper føreren med at fastholde en regelmæssig lagdannelse, så resultatet er ensartede, tætte baller.

Avancerede PLM-løsninger som f.eks. ActiveWeigh™, der vejer ballerne under kørslen, kan samtidig registrere fugtindhold, dato og tid samt GPS-placering, så der opnås præcise udbytte- og kortlægningsdata, og det betyder, at anvendelsen af såsæd, gødning o.l. kan finjusteres, så de kommende sæsoners produktivitet og rentabilitet øges.

BigBalerens helt klare fordele i gennemløb og kvalitet er yderligere blevet anerkendt med en prestigefyldt AE50-udmærkelse, der tildeles af American Society of Agricultural and Biological Engineers. BigBaler Serien anses for at være en af de 50 mest innovative produktideer, der kom på markedet i 2012.


ECOBraud, New Hollands bæredygtige vinavlerprogram, har til formål at øge produktiviteten og rentabiliteten, samtidig med at den miljømæssige påvirkning fra vinavl reduceres...

ECOBraud: Bæredygtig vindyrkning, der reducerer vingårdens udledning af kuldioxid med op til 40% og forbedrer førerens sikkerhed


ECOBraud: Bæredygtig vindyrkning, der reducerer vingårdens udledning af kuldioxid med op til 40% og forbedrer førerens sikkerhed

ECOBraud, New Hollands bæredygtige vinavlerprogram, har til formål at øge produktiviteten og rentabiliteten, samtidig med at den miljømæssige påvirkning fra vinavl reduceres. Programmet er en integreret del af strategien "Førende inden for ren energi". ECOBraud dækker hele New Hollands område for vinavlerudstyr, inklusive Braud druehøstere og specielle traktorer, og det gør det muligt at reducere udledningen af kuldioxid i vingårdene med op til 40%. Dette bidrager direkte til en reduktion på 10% i den samlede udledning af kuldioxid for hver eneste flaske vin, der produceres.

New Hollands nye serie af Braud 9000 multifunktionshøstmaskiner har sat en ny standard for reduceret kuldioxidudledning og øget høstsikkerhed. IMS (Intelligent Management System), der styrer vigtige maskinfunktioner i forhold til belastningen, kan i dag reducere brændstofforbruget med op til 31%. Kombineret med den kontrollerede dosering af gødning vil der i alt kunne opnås en reduktion af CO2-belastningen på 40% i vingården.

Førerens sikkerhed øges ved at der gennemføres en automatisk fejlsøgning efter eventuelle vigtige fejl, hvorefter føreren advares, og maskinen standses, eller det selvnivellerede system kobles fra for at forhindre, at der opstår potentielt farlige situationer. Endvidere beskyttes føreren mod utilsigtet misbrug, da en lang række funktioner, herunder fremadgående hastighed, nivellering og tømning af beholder kun kan benyttes, når føreren er til stede.

En stabilitetsindikator anvender et netværk af følere, der i realtid overfører data som f.eks. den præcise vægt på det enkelte hjul, lateral hældning, jordbundsforhold, beholdernes fyldningsstand og fordeling samt brugen af multifunktionsudstyr, til den indbyggede computer. Disse oplysninger kombineres derefter, så føreren vil blive advaret via IntelliView™ III-skærmen, hvis køretøjet nærmer sig stabilitetstærsklen. Dette aktive sikkerhedsudstyr kan køre i en multifunktionstilstand, ligesom det kan anvendes, når der høstes i vanskeligt terræn. Maskinens højde og sideværts position justeres automatisk, helt uden input fra føreren, for at forhindre eventuelle ulykker og for at øge høstsikkerheden generelt, selv når der arbejdes i meget vanskeligt og bakket terræn. Systemet fungerer også ved kørsel med høj hastighed på landevej.


Verdens produktion af olivenolie er støt stigende, og for at kunne øge produktiviteten og styre de dermed forbundne omkostningsstigninger bevæger avlerne sig mod meget intensive plantager...

Braud 9090X olivenhøster: øger høsteffektiviteten med op til 20% og mere end fordobler høsthastigheden, så produktiviteten i meget intensive olivenplantager forbedres


Braud 9090X olivenhøster: øger høsteffektiviteten med op til 20% og mere end fordobler høsthastigheden, så produktiviteten i meget intensive olivenplantager forbedres

Verdens produktion af olivenolie er støt stigende, og for at kunne øge produktiviteten og styre de dermed forbundne omkostningsstigninger bevæger avlerne sig mod meget intensive plantager, der kræver meget mekaniserede høstteknikker.

Sammen med avlerne har New Holland udviklet den helt nye Braud 9090X Olive, der kan øge høsteffektiviteten med op til 20% og mere end fordoble høsthastigheden og dermed forbedre produktiviteten betydeligt.
Modellen har en rysteramme, der er blevet udviklet ud fra et design med specielle ruller foran/midt på og bagpå, der omslutter træet før og efter rystningen, så der opnås en optimal høst. Høstelementet kan arbejde i tre dimensioner, og det kan både styre og fastholde løvet, hvilket sikrer et jævnt flow ind i de patenterede, dobbeltartikulerede Noria-kurve, som derefter leder olivenfrugten ind i beholderne.

New Hollands kendte rystesystem er specielt udviklet til at overvinde den betydelige modstand, der forekommer ved høst af oliven fra træer, der er ti gange så høje som dem, der ses ved traditionel vindyrkning. Hovedrystesystemet består af 2x17 stænger, der virker på den stive del af træet sammen med de ekstra 2x4 tætte stænger, der høster træets øverste og bøjelige del, hvor den bedste olivenkvalitet er.

Et yderligere patenteret rystesystem med 2x4 stænger øger høsteffektiviteten i træets top. Denne overlegne teknologi har betydelige fordele, når det gælder høsteffektivitet, da mere end 95 % af alle oliven høstes ved en konstant kørehastighed fremad på ca. to kilometer i timen. Dette giver oliven, der høstes ved optimal modning, hvilket sikrer producenten maksimalt udbytte.


Med det centralt monterede SynchroKnife™-drev har New Holland revolutioneret skærebordets drev

SynchroKnife™-drev: mere ensartet høst, øget komfort og højere kvalitet af mejetærskernes skæreborde


SynchroKnife™-drev: mere ensartet høst, øget komfort og højere kvalitet af mejetærskernes skæreborde

Med det centralt monterede SynchroKnife™-drev har New Holland revolutioneret skærebordets drev. Det sikrer en lige vægtfordeling i hele skærebordets bredde, og det giver en mere ensartet stubhøjde. Endvidere betyder disse perfekt afbalancerede skæreborde, at avancerede højdekontrolmekanismer til skærebordet som f.eks. Auto Float™ II arbejder mere effektivt.

Denne løsning med slank profil, der er anbragt under skærebordets gulv, fastholder en jævn afgrødestrøm til skærebordet, hvilket giver bedre indføringsegenskaber, ligesom skærebordet udnyttes i hele sin bredde.

Da de pladskrævende gearkasser i siden er fjernet, kommer værdifuld afgrøde, der står på marken, ikke til at hænge fast. SynchroKnife™-drevets midterplacering har reduceret den mekaniske kompleksitet ved at eliminere behovet for sekundære gearkasser på pickupskæreborde.

Dobbelte modsatrettede hydraulisk drevne knive har reduceret presset på skærebjælken, og dette har forbedret driftssikkerheden og reduceret sandsynligheden for dyr, produktivitetshæmmende spildtid i den intensive høstsæson. Desuden har dette system i høj grad øget komforten i kabinen ved at reducere de vibrationer, der når føreren. Disse skæreborde er beregnet til at blive monteret på mejetærskere i CR- og CX8000 Serierne.


Smart Key giver landmænd og maskinstationer et produktivitetsfremmende værktøj til fører og maskinparken

Smart Key: forbedret styring af fører og maskinpark


Smart Key: forbedret styring af fører og maskinpark

Smart Key giver landmænd og maskinstationer et produktivitetsfremmende værktøj til fører og maskinparken. Endvidere er systemet med til at bekæmpe det stadigt stigende antal tyverier af landbrugsmaskiner. Hver fører får sin egen, unikke Smart Key, der i høj grad vil øge den daglige arbejdsoplevelse. Hver Smart Key er forsynet med en fuldt programmerbar radiofrekvensidentifikationschip med en unik nøgleidentifikator, der gør det muligt for ejeren af maskinparken at følge førerens arbejdsmønster og udnyttelsen af maskinparken.

Hver personlige Smart Key, der knyttes til en fører, kan programmeres til at fungere på udvalgte maskiner i en maskinpark (der kan tildeles op til 40 maskiner pr. nøgle), eller den kan programmeres til at være kompatibel med alle maskiner. Dette sikrer, at førerne kun kan starte de maskiner, der forud er blevet specificeret til deres personlige nøgle. Endvidere er en enkelt nøgle kompatibel med alle New Hollands produkter, så man undgår at skulle have flere nøgler. Der kan forbindes forskellige maskinparametre med hver nøgle, f.eks. begrænsning af hastigheden på vejen på maskiner, der køres af mindre erfarne førere. Den enkelte fører kan genkalde sine foretrukne maskinindstillinger ved hjælp af IntelliView™-skærmen, der automatisk genkender nøglens ejer ved start, så føreren straks kan gå i gang med arbejdet. Det betyder, at der spares tid på at indgive personlige præferencer.

Systemet kan desuden registrere individuelle førerprofiler som f.eks. deres gennemsnitlige brændstofforbrug, bearbejdet antal hektarer og eventuel forkert betjening, og disse overføres via telematik til administrationssoftwaren. Dermed har gårdens administrerende personale mulighed for at fordele de forskellige opgaver til de mest effektive førere for på den måde at øge rentabiliteten. Endvidere forsyner det store landbrugsvirksomheder med en elektronisk registrering af, hvor mange timer der er arbejdet, så bogholderiet forenkles.

Individuelle SmartKey-profiler administreres via maskinens IntelliView™-skærm (på maskiner uden berøringsfølsom skærm kan teknisk support og programmering udføres af den lokale forhandler). Den brugerdefinerede adgangskode til køretøjet (VAC) anvendes til at få adgang til menuen for administration af de elektroniske nøgler (KMM), der definerer nøgleprofilen (profilerne) for en bestemt maskine. Ved hjælp af KMM kan der tilføjes eller slettes nøgler, eller der kan laves en backup. Der kan endvidere indstilles en udløbsdato for den enkelte nøgle for at forhindre misbrug af maskiner, hvis det drejer sig om kontraktansatte personer eller løsarbejdere. Der kan vælges en unik VAC for hver maskine, eller den samme VAC kan anvendes til hele maskinparken.


Det intelligente anhængerbremsesystem øger sikkerheden, idet det automatisk styrer ventilen, som regulerer den bremsekraft, der udøves på anhængeren, når traktoren tager farten af...

Intelligent anhængerbremsesystem: klassens bedste sikkerhed og stabilitet på vejen


Intelligent anhængerbremsesystem: klassens bedste sikkerhed og stabilitet på vejen

Det intelligente anhængerbremsesystem øger sikkerheden, idet det automatisk styrer ventilen, som regulerer den bremsekraft, der udøves på anhængeren, når traktoren tager farten af, så der skabes en udlignende bremseeffekt mellem traktor og anhænger. Et elektronisk styresystem, der modulerer anhængerbremserne, sikrer en ensartet bremsning på traktor og anhænger. Hermed elimineres den skubbende effekt, der i yderste instans kan medføre, at traileren slingrer og stiller sig på tværs.

Dette system øger transportsikkerheden, når transmissionen eller motorbremsen anvendes til at tage farten af med, da denne reduktion af hastigheden registreres og den samme proces med modulation af anhængerbremsen sætter ind for at sikre, at anhængeren når den tilstræbte deceleration så hurtigt og sikkert som muligt. Denne styrede og harmoniserede bremseeffekt betyder, at standselængden for kombinationen traktor og anhænger praktisk talt er den samme som traktorens uden anhænger ved deceleration.


New Holland Agriculture har vundet en sølvmedalje for innovation på SIMA 2011 for Crop ID™ systemet...

Sølvmedalje for innovation på SIMA til New Hollands Crop ID™ system


Sølvmedalje for innovation på SIMA til New Hollands Crop ID™ system

New Holland Agriculture har vundet en sølvmedalje for innovation på SIMA 2011 for Crop ID™ systemet, der er udviklet til BB9000 Serien af storballepressere. Denne innovative teknologi blev anerkendt af juryen idet den giver brugerne mulighed for at identificere hver enkelt balle takket være et meget sofistikeret mærkningssystem, der øger nøjagtigheden og produktiviteten ved ballepresning.


Udviklet af New Holland for let brug af hydrostatisk drev med den mekaniske transmissions mulighed for fast hastighed...

EASYDRIVE™ CVT TRANSMISSION


EASYDRIVE™ CVT TRANSMISSION

Udviklet af New Holland for let brug af hydrostatisk drev med den mekaniske transmissions mulighed for fast hastighed - den nye EasyDrive™ transmission giver dig det bedste af begge typer transmissioner.

Vælg en fast hastighed, ligesom på en mekanisk transmission eller brug speederpedalen til at vælge den ønskede kørehastighed.

Fuld fartpilot er standard, med trinløs hastighed mellem 0-40 km/t.

En række andre avancerede standardfunktioner er med til at gøre kørsel med denne nye transmission en fantastisk oplevelse.


Skarpe vendinger med øget stabilitet.

SuperSteer™ system


SuperSteer™ system

Skarpe vendinger med øget stabilitet.

 

Spar tid ved foragerervendinger og forøg produktiviteten med op til 10% med SuperSteer™ foraksel. På grund af den øgede akselafstand med SuperSteer™ forakslen, overføres mere af vægten til forenden af traktoren, hvilket øger stabiliteten.

 

  • Imponerende styreudslag på 76° *
  • Aksel monteret med frontvægte giver optimal venderadius
  • Højere produktivitet, især når det anvendes sammen med Fast SteerTM systemet

 

*Kun på T4000 serien


Præcise informationer om den afgrøde, der skal presses.

Fugtighedsmålersystem


Fugtighedsmålersystem

Bliv fuldt informeret om afgrødens tilstand med New Holland fugtighedsmålersystem. Præcise oplysninger hindrer presning af en afgrøde, som ikke er helt klar og giver præcis dosering af tilsætningsmidler.

 

  • Utrolig præcis måling af fugtindholdet
  • Føreren kan undgå materiale af dårlig foderkvalitet
  • Sikrer præcis dosering af tilsætningsmidler

Automatisk træk på alle hjul, når det er påkrævet.

Sensitrak™ 4WD styring


Sensitrak™ 4WD styring

Automatisk træk på alle hjul, når det er påkrævet.

Opnå optimal trækevne, spar brændstof og beskyt græsset med New Holland Sensitrak™ 4WD automatisk trækstyring. Ved at overvåge hastighedsforskellen mellem for- og baghjul, tilkobler systemet automatisk firehjulstræk, men kun når det virkelig er påkrævet.

 

  • Kan indstilles til automatisk til- og frakobling af træk til forhjul.
  • Når systemet registrerer, at baghjulene bremses, ledes effekten omgående til forhjulene.
  • Når der igen er træk på baghjulene eller der foretages skarpe vendinger, udløses drevet automatisk fra forakslen.
  • Standard på maskiner monteret med SuperSteer™ foraksel.

Den letteste metode til registrering af udbyttet og få overblik over produktiviteten.

Ballevejesystem under kørslen


Ballevejesystem under kørslen

Den letteste metode til registrering af udbyttet og få overblik over produktiviteten

 

Landmand eller maskinstation? For enhver balle, uanset hvilken afgrødetype og størrelse, kan du registrere vægten af den enkelte balle og den totale mængde efter en hel dags arbejde, uden at stoppe traktoren.

 

  • Giver hurtig og pålidelig registrering af værdifulde informationer for landmanden og maskinstationen
  • Let håndtering af forskellige ballestørrelser i enhver type afgrøde
  • Præcision på +/- 2%

Perfekt netomvikling, fantastiske baller!

EdgeWrap™ system


EdgeWrap™ system

Perfekt netomvikling, fantastiske baller!

Det enestående brede EdgeWrap™ andenæbssystem monteret på New Holland rundballepressere er designet til brede 1.3m net. EdgeWrap™ systemet producerer fantastisk udseende baller med helt dækkede kanter.

 

  • Andenæbsnetomvikleren vikler selv nettet omkring ballen.
  • Det unikke 1,3m brede EdgeWrapTM andenæbssystem er bredere end det 1,2 m brede ballekammer.
  • Med 1,3 m bredt net er der ekstra dækning udover kanterne.

Renhed frem for alt: endnu en New Holland fornyelse.

Grain Cam™ system


Grain Cam™ system

Renhed frem for alt: endnu en New Holland fornyelse.

 

Ved at undgå alle gætterier i forbindelse med mejetærskerindstillingerne, forbedrer det prisvindende Grain Cam system kernerenheden og førerkomforten. Systemet fungerer ved en genkendelse af koncentrationen af avner og knækkede kerner i materialet. Disse oplysninger vises som en graf på IntelliView™ III monitoren.

 

  • Et kamera registrerer koncentrationen af avner og knækkede kerner i materialet, når det føres gennem kornelevatoren til korntanken.
  • Disse data vises på den nye IntelliView™ III monitor i grafisk form, så føreren kan foretage de nødvendige finindstillinger for at øge renhedsgraden.
  • Guldmedalje for fornyelse på Agritechnica 2007.

Forbedret rengøring tilpasset den moderne mejetærskers høje ydelse.

Opti-Clean™ soldkasse


Opti-Clean™ soldkasse

Forbedret rengøring tilpasset den moderne mejetærskers høje ydelse.

 

Opnå en færdigvare, som overholder selv de strengeste kvalitetskrav! Ved at optimere slaglængden og kastevinkel af hovedkomponenterne i soldkassen, øger det nye Opti-Clean™ systemet renseeffekten og hæver dermed værdien af dine produkter.

 

  • Optimerer slaglængde og kastevinkel af alle hovedkomponenterne
  • Øget kaskade afstand mellem tilløbsplan og forrensningssold for øget kapacitet
  • En lang soldslaglængde og en stejl kastevinkel holder mere materiale i luften, og giver dermed en øget renseeffektivitet
  • Den modsatrettede bevægelse af tilløbsplan og nederste sold i forhold til forrensningssold og øverste sold mindsker de generelle rystelser i maskinen og øger førerkomforten

Forbedrede specifikationer, uovertruffen fleksibilitet!

Varifeed™ skærebord


Varifeed™ skærebord

Forbedrede specifikationer, uovertruffen fleksibilitet!

 

Udnyt din New Holland mejetærsker optimalt i enhver afgrøde og under alle forhold med et Varifeed™ skærebord! Uden at forlade kabinen, kan du ændre knivpositionen mere end 500 mm, og opnå det perfekte resultat af skærebordet i enhver afgrøde, og samtidig sikre ensartet og blød indføring af afgrøden.

 

  • Optimal skærebordskonfiguration efter både afgrøde og forhold med variabel knivposition
  • Knivens position kan justeres trinløst over et område på 500 mm (575 mm på, 10,7 m modeller)
  • Knivjusteringen styres elektro-hydraulisk fra førerkabinen

Redskaber hæves og sænkes med en enkelt kontrolfunktion.

Lift-o-Matic™ liftkontrol


Lift-o-Matic™ liftkontrol

Redskaber hæves og sænkes med en enkelt kontrolfunktion.

Ønsker du at spare tid og anstrengelser og samtidig bevare præcisionen under arbejdet? Det klarer det mekanisk ukomplicerede Lift-O-Matic™ system. Ved hjælp af en enkelt kontrolfunktion, hæver og sænker systemet redskabet til sin tidligere indstilling.

 

  • Redskabet kan hæves og sænkes til den oprindelige indstilling med en enkelt kontrolfunktion.
  • En mekanisk løftehøjdebegrænser sikrer præcis højdeindstillng af liften.
  • Integrering af det gennemtestede Flexion Bar™ vægtoverføring gennem trækarmene.

Tæt kabine til barske omgivelser.

Blue Cab traktorkabine


Blue Cab traktorkabine

Tæt kabine til barske omgivelser.

 

For ren, filtreret luft findes der intet alternativ til New Holland Blue Cab traktorer. Blue Cab systemet har en overtryksførerkabine, hvilket hindrer at der trænger urenheder ind i kabinen.

 

 

  • Termostatstyret air-condition sikrer de perfekte arbejdsforhold.
  • Anti-pollen recirkulationsfiltre fjerner støv og urenheder i den indtrængende luft i kabinen.
  • Ventilationssystemet trækker 20% mere luft ind end en standardførerkabine.
  • Der kan monteres en række forskellige kulfiltre.