Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter
Nyheder

New Holland NutriSense-teknologi til næringsstofanalyse, hjælper landmænd med at træffe informerede beslutninger, så de kan markedsføre deres afgrøder med større fortjeneste


Landmænd er altid på udkig efter optimeringsmuligheder: De vil forbedre kvaliteten af afgrøderne, mens de optimerer brugen af input, holder jorden god og sund, og reducerer miljøpåvirkningen af deres aktiviteter. Det er en svær balancegang, hvor avancerede teknologier kan gøre hele forskellen. New Hollands NutriSense-system er en af disse: Innovationen blev tildelt sølvmedaljen ved SIMA Innovation Awards 2021 og giver landmænd værdifulde målinger af afgrødefugtighed, stivelse, råprotein, fiber (ADF og NDF), aske og råfedtindhold i alle områder af deres mark. Landmændene kan visualisere disse agronomiske data med en intuitiv, brugervenlig grænseflade på MyPLM™ Connect-portalen og bruge den til at træffe informerede beslutninger, så de kan markedsføre deres afgrøder med bedre fortjeneste.

Eduardo Nicz, New Holland Agriculture PLM Product Marketing Global, forklarer: “Vores strategi i New Holland er at integrere digitale teknologier for at tilbyde kunderne et intelligent og forbundet landbrug med brugervenlige løsninger. NutriSense-systemet er et glimrende eksempel: Det giver landmænd detaljerede agronomiske data indsamlet af deres New Holland mejetærskere eller finsnittere på marken. På den måde kan de bruge deres input mest effektivt og høste en afgrøde, som de kan sælge til bedre priser.”

NutriSense-systemet på New Hollands FR Forage Cruiser kan hjælpe husdyrbrugeren eller entreprenøren i forskellige faser af landbrugscyklussen. Det starter med at forstå, og få styr på markens sundhed og kapacitet ved hjælp af årlige markdata. De kan også bruge de målinger, der er indsamlet af maskinen til at afgøre, om der er jordforurening i foderet, så de kan beskytte husdyrene imod det. Ved høsttid hjælper afgrødens fugtighedsdata landmanden med at træffe beslutninger om opbevaring af dyrefoder. Indholdet af råprotein, råfedt og stivelse gør det muligt at forbedre foderrationens indhold og kvalitet. Resultatet er en sundere, mere produktivt mark og dyrefoder af høj kvalitet til landmandens husdyr eller for entreprenøren til at sælge til en højere pris.

Landmænd med salgsafgrøder, der benytter en New Holland CR- eller en CX7- og CX8-mejetærsker med NutriSense, får også glæde af de årlige markdata, så de kan holde styr på markens sundhed og kapacitet. Forståelse af afgrødeproteinniveauerne på tværs af deres mark kan være meget nyttigt ved beregning af påføringshastigheder for gødning i de efterfølgende sæsoner, hvilket optimerer brugen af input. Proteinindholdet i kornet gør det muligt for landmanden at afgøre, om afgrøden er egnet til dyrefoder eller til formaling af hvede, der sælges til en højere pris. Når man har styr på afgrødens værdi ved høsten, bliver det også nemmere at beslutte, hvordan afgrøden skal opbevares. Niveauerne af afgrødens næringsstoffer, såsom stivelse, bestemmer også, om afgrøden er egnet til produktion af biobrændstof. Med den stigende efterspørgsel efter dette bæredygtige brændstof kan det være en relevant indtægt.

Lars Skjoldager Sørensen, Crop Harvesting Product Management Global, udtaler: “New Holland CR-, CX7- og CX8-mejetærskere leverer massiv kapacitet med enestående kornkvalitet. NutriSense-systemet giver vores kunder en yderligere fordel: De detaljerede oplysninger om næringsstoffer giver dem mulighed for at optimere brugen af input, få overblik over perspektiverne i afgrøden og få kendskab til dens værdi for at opnå den bedst mulige pris.”

Visualisering af data fra NutriSense-systemet er det sidste nye i det altid voksende udvalg af funktioner i MyPLM Connect Farm-appen, som er udviklet til at hjælpe landmænd med at optimere driftens effektivitet, produktivitet og rentabilitet.



Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter