Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter
Nyheder

T7 Methane Power LNG Prototype vises på New Hollands stand på Agritechnica 2023


• Næste trin i udviklingen af Methane Power traktor-serien
• Mere end dobbelt så lang driftstid sammenlignet med New Hollands aktuelle metan drevne model, T6.180 Methane Power
• Nyt design, som vil blive anvendt på kommende traktor-serier

New Hollands T7 Methane Power LNG (Liquefied Natural Gas) traktor, det seneste vigtige trin i udviklingen af mærkets Methane Power traktor-serie, vil være en af de vigtigste nyheder på New Hollands stand på Agritechnica 2023.

Traktoren, der er en prototype tæt på produktion, blev præsenteret på CNH Industrials Tech Day i Phoenix, Arizona i december 2022, og den er endnu et resultat af New Hollands Clean Energy Leader strategi.

Den nye traktor har fået et nyt design, som vil blive anvendt på kommende traktorserier. Det er udviklet af CNH Industrials eget designteam, med en ny ‘Clean Blue’ farve og udvendige elementer, der matcher mærkets nye markante design samt det ikoniske bladsymbol, der ses på den ændrede motorhjelm, de kraftige LED baglygter samt i Cstolpen. Kabinen har et fritsynstag i fuld længde, som øger udsynet og forstærker fornemmelsen af rummelighed.

Den nye T7 Methane Power LNG blev udviklet for at efterkomme den stigende efterspørgsel på højtydende maskiner – i dette tilfælde op til 270 hk – med lavere emission og reducerede omkostninger, uden at gå på kompromis med ydelsen.

“New Hollands T6.180 Methane Power, der kører på komprimeret naturgas/Biogas, har overvundet teknologiske barrierer ved at levere en ydelse og et drejningsmoment som på en dieseldrevet traktor.” udtaler Oscar Baroncelli, New Holland Agriculture Head of Tractors and Telehandlers. “Med T7 Methane Power LNG udvides dette med udviklingen af en maskine, som ikke alene har samme ydelse som en dieseltraktor, men også samme driftstid. Dette betyder, at traktoren kan køre en hel arbejdsdag uden at skulle optankes og uden Range Extender, selv ved det mest effektkrævende arbejde.”

Med LNG Power løsningen mere end fordobler New Holland graden af autonomi i forhold til den aktuelle T6.180 Methane Power og samtidig øges bæredygtigheden inden for landbruget generelt. Dette skyldes, at når der anvendes flydende metan kan der opbevares fire gange så meget brændstof sammenlignet med anvendelse af komprimeret gas (CNG).

T7 Methane Power LNG har et patenteret brændstofsystem med aktiv temperaturstyring. Det omfatter en lavtemperaturtank i rustfrit stål, der er udformet som lignende dieseltanke, så pladsen udnyttes optimalt, og så flydende metan opbevares på traktoren. Systemet har et selvstøttende vakuumlag, der isolerer brændstoffet i tanken og reducerer tankens tykkelse. Ude i marken sikrer tankens aktive temperaturstyring, at motoren kører jævnt.

T7 Methane Power LNG har overtaget de bedste funktioner fra New Hollands PLM Intelligence, der integrerer digitale teknologier, og giver intelligent og forbundet landbrugsdrift, så kunderne kan optimere inputs, maksimere maskinens produktivitet og opnå det bedst mulige udbytte. PLM Intelligence gør især landmændene i stand til nemt at betjene styreprogrammer, at analysere markdata samt at forblive trådløst forbundet med maskin- og markdata, takket være MyPLM Connect platformen og avanceret support. Traktoren fås også med New Hollands avancerede præcisionslandbrugsteknologi (PLM Intelligence) samt PLM Connect Uptime Support.

T7 Methane Power LNG har samme fordele ved det ergonomiske design, der ses på andre højtydende New Holland traktorer, med samme intuitive betjening. Den har SideWinder™ Ultra armlænet, den nye større IntelliView™ 12” touchskærm, som kan tilpasses, og det unikke CentreView™ display fastgjort på rat navet.

New Holland og Bennamann løsningen til T7 Methane Power LNG
T7 Methane Power LNG kan køre på flydende biometan fremstillet af staldgødning og gylle, hvilket gør traktoren endnu mere bæredygtig. Denne løsning passer perfekt til tilgangen foreslået af Bennamann, en UK-baseret opstartsvirksomhed, der samarbejder med New Holland, og hvor CNH Industrial har aktiemajoriteten - med fokus på innovation vedrørende indsamling, behandling og lagring af flygtig metan med henblik på at realisere fordelene ved en cirkulær økonomi for kunderne samt levering af en lokal, ren energiløsning.

Bennamanns løsning kan reducere CO2-udledningen betydeligt på et gennemsnitligt kvægbrug og reducere brugen af CO2-intensive kemiske gødningsmidler. Den indsamlede staldgødning ledes til en overdækket gyllebeholder, hvor den afgivne flygtige methan (sammen med andre forurenende gasser) opsamles, hvorefter den renses og omdannes til flydende methan i en behandlingsenhed.

Fra affald på bedriften, til produktion af renset flydende methan på bedriften, til anvendelse af dette som det eneste brændstof til T7 Methane Power LNG på bedriften medfører, at traktoren kører med negativ CO2-udledning.

Det system giver også nye muligheder og indtægtskilder gennem udnyttelse eller genanvendelse af affald. Dette omfatter brændstofproduktion med stabile omkostninger, salg af overskydende biometan på det frie marked, dannelse af 100% naturlige gødningsstoffer og omdannelse af overskydende metan til elektricitet, der kan anvendes lokalt eller eksporteres. Muligheden for at producere elektricitet betyder, at dette kan anvendes til drift af eldrevne køretøjer, inklusiv fremtidige landbrugsmaskiner såsom New Holland T4 Electric Power traktoren eller New Holland E15X Electric Power minigraveren, samt eksisterende biler og varevogne, og levere energi til bedriften, hvilket kan medføre fremtidig ekspansion i fjerne landområder med begrænset elektricitet.

“Vi mener, at biometan er den aktuelt bedste løsning til reduktion af udledning og sænkning af omkostninger, men landmænd har stadig brug for traktorer med høj effekt, så vi skal kunne tilbyde dem højt ydende løsninger. “udtaler Carlo Lambro, Brand President hos New Holland Agriculture. “T7 LNG lever op til kravet om traktorer med høj effekt og overlegen ydelse – i dette tilfælde op til 270 hk – men med udledning og driftsomkostninger som på en mellemstor maskine. Vi er tilfredse med, at denne prototype har fået stor opmærksomhed fra den internationale presse på CNH Tech Day og i de efterfølgende måneder. Det er en maskine, som vil revolutionere markedet, og vi er stolte over at være pionerer inden for dette område.”



Tilbage til alle Nyheder & Aktiviteter